Årsregnskab: AU tabte næsten 300 millioner kroner sidste år

2022 blev økonomisk et hårdt år for Aarhus Universitet. Universitetet endte nemlig med et underskud på 292 millioner kroner. Det viser årsregnskabet, der netop er blevet godkendt af bestyrelsen.

AU har i 2022 alene tabt 257 millioner kroner på de finansielle poster, som er universitetets investeringer. Ser man bort fra de finansielle poster, tabte AU 36 millioner kroner sidste år på selve driften. Det er samme beløb, som universitetet tabte i 2020, men her gik regnskabet i 0, da de finansielle poster gav overskud, hvilket de sædvanligvis gør. Man skal tilbage til 2015 for at finde det seneste underskud på de finansielle poster. I 2021 lød underskuddet på driften på 19 millioner kroner, men igen var der millioner at hente på investeringer, så resultatet blev et overskud på 14 millioner kroner.

2022 har dermed skilt sig markant ud fra de seneste mange år, da AU har tabt et så omfattende beløb på sine investeringer.

”På de finansielle poster har vi fået en ordentlig lussing. Men vi har ikke tabt mere end gennemsnittet, hvis man sammenligner med de andre universiteter, og hvis man ser på pensionskasser, ligger vi på samme niveau. Men det er ikke ensbetydende med, at det er tilfredsstillende. Det er dybt utilfredsstillende,” siger universitetsdirektør Kristian Thorn og fortsætter:

”Det lidt specielle i 2022 er, at både obligationer og aktier er faldet samtidig. Det er flere årtier, siden det sidst er sket. Man kan med rimelighed spørge, hvorfor vi som universitet kan tabe penge på finansielle poster? Her er det vigtigt at vide, at vi er forpligtet til at investere vores overskydende likviditet. Vi må ikke have universitetets midler stående på en konto. Det er som regel heller ikke hensigtsmæssigt at have sin likviditet stående til 0 i rente – men det må vi heller ikke,” siger han.

Besparende initiativer hentede 65 millioner kroner

AU gik ind til 2022 med et budgetteret underskud på driften på 78 millioner kroner – det endte på minus 36 millioner kroner. Dermed tabte AU mindre på driften i 2022, end universitetet budgetterede med, allerede før krigen i Ukraine begyndte og satte gang i en række økonomiske konsekvenser verden over.

Universitetet budgetterede oprindeligt med et underskud på 48 millioner kroner efter de finansielle poster. Ved årets begyndelse regnede AU altså med, at universitetets investeringer ville give et betydeligt overskud. Senere på året, da krigen i Ukraine havde været i gang i flere måneder og sat sit aftryk, budgetterede AU med et større underskud. Ved den økonomiske rapport for tredje kvartal i 2022 forventede man således et underskud på 101 millioner kroner før de finansielle poster, mens man forventede, at de finansielle poster ville ende i et underskud på 251 millioner kroner og dermed give universitetet et samlet underskud på 351 millioner kroner.

AU hentede altså 65 millioner kroner på driften i slutningen af året i forhold til det budgetterede. I den sidste halvdel af året satte ledelsen en række besparende initiativer i gang; for eksempel indførte universitetet et midlertidigt ansættelsesstop og sparede på energien. Det har virket.

”Det er rigtigt flot, at det lykkedes. Det er i vid udstrækning et udtryk for, at de kompenserende tiltag virkede: Tilbageholdenhed på lønnen, vi har sparet på energien og generelt været tilbageholdende i organisationen. Stor cadeau til alle for at rykke sammen i bussen og få det til at fungere,” siger Kristian Thorn.

Universitetsdirektøren ønsker også at fremhæve, at AU omsatte for mere i 2022 end de seneste år. Universitetet havde i alt driftsindtægter for 7,3 milliarder kroner, mens omsætningen i 2021 lød på 6,9 milliarder kroner. AU er et universitet i vækst, pointerer han.

”Umiddelbart ser man resultatet og siger: Det er et meget stort underskud. Og det er det også – to streger under det. Men det dækker over, at vi har et universitet, der fortsat er i vækst – omsætningen er stigende. Vi har været dygtige til at hjemtage eksterne midler. Og noget andet, det dækker over, er, at vores drift opnår et bedre resultat end budgetteret ved indgangen til 2022,” siger Kristian Thorn.

Mindre risikobetonede investeringer fremover

Men det store samlede underskud for 2022 kan man ikke se bort fra. AU er som nævnt forpligtet til at investere sin overskydende likviditet, hvilket skyldes anbringelsesbekendtgørelsen. Universitetet betaler tre kapitalforvaltere for at stå for investeringerne. Det skal blandt andet sørge for, at risikoen på investeringerne spredes.

”Men man må sige, at almindelig risikospredning ikke har været et effektivt bolværk i 2022. Det specielle var, at obligationerne ikke var den sikre havn, som de plejer at være. Når renten stiger, så falder obligationskurserne. Så for alle i markedet var der store tab på det, der normalt regnes for mere konservativ investering,” siger Kristian Thorn.

Men en ting er, at AU ikke kan ændre på, at universitetet skal investere sine penge. Noget andet er, hvilken risiko universitetet gør det med. Bestyrelsen har ved udgangen af 2022 besluttet, at AU’s investeringer omlægges i en mere konservativ retning. Ifølge Kristian Thorn er der drøftelser i bestyrelsen om, hvordan universitetet kan tage endnu mere risiko ud af investeringerne.

Universitetets drift skal gøres uafhængig af afkast

Det store underskud har bragt AU’s egenkapital ned på 8,6 procent af omsætningen. Den lød på 13,3 procent ved indgangen til 2022, og universitetet har en politik om, at egenkapitalen skal udgøre cirka 10 procent af omsætningen. Egenkapitalen skal derfor genopbygges de kommende år.

Det skal ske gennem universitetets investeringsafkast, mens administrationen og fakulteterne nu skal kunne balancere driften, så den ikke skal understøttes af egenkapitalen. Med andre ord vil AU ikke længere være afhængig af sit afkast.

Det ligger universitetsdirektøren meget på sinde at slå fast, at det ikke er de enkelte fakulteter, der skal dække ind for det meget store tab på de finansielle poster. Det er ikke derfor, at fakulteterne Natural Sciences, Aarhus BSS og Arts i de kommende år skal finde tocifrede millionbeløb i budgetterne, fastslår Kristian Thorn.

”Fordi man har haft gode afkast på de finansielle poster, har man igennem flere år kunnet støtte driften med afkastet fra de finansielle poster. Det vil man ikke fremadrettet, har bestyrelsen besluttet. Driften skal balancere i sig selv. Så det er ikke umiddelbart strategien, at driften skal generere et betydeligt overskud, der skal lægges på egenkapitalen, men den skal hvile i sig selv, hvilket grundlæggende er et sundt princip for en virksomhed,” siger Kristian Thorn.

Universitetsdirektør: Enormt ked af, at vi er nødt til at tilpasse

Universitetsdirektøren anerkender dog, at det er en ny situation, der presser økonomien på nogle fakulteter, når underskud ikke kan dækkes ind af et afkast.

Der er stramme, men ikke umulige, budgetter på universitetet i de kommende år, forklarer han. I år forventer AU et underskud på driften på 31 millioner kroner, i 2024 et underskud på 3 millioner, i 2025 et underskud på 8, og i 2026 skal det vende med et overskud på driften på 19 millioner kroner.

”Flere steder betyder det, at der sker tilpasninger for at få driften til at balancere. Natural Sciences er i en svær proces, hvor de skal trappe op over nogle år og opnå en relativt stor besparelse. Det er de ved at håndtere i en proces, hvor der er spurgt ud med afværgeforanstaltninger som frivillige fratrædelser og seniorordninger. Og så arbejder Nat med andre elementer på driftsbudgettet,” siger Kristian Thorn.

”Jeg er ked af, at vi visse steder på universitetet er nødt til at lave tilpasninger for at få økonomien til at hænge sammen. Men jeg lægger også vægt på, at for at drive et stærkt universitet skal vi have en sund økonomi. Så det skal vi have orden i,” siger han.

Kristian Thorn forklarer, at det er flere strukturelle ændringer, der går ud over fakulteter som Aarhus BSS, Nat og Arts. Det drejer sig blandt andet om dimensionering, udflytning og et faldende optag af studerende.

”I 2022 havde vi en afvigelse i forhold til budgettet på 32 millioner på heltidsuddannelse. Vi har desværre set en nedgang i uddannelsesaktiviteten. Det skyldtes især, at studerende sagde nej til deres plads, i højere grad end vi var vant til. Men der er en vis optimisme ved det kvote 2-optag, vi har set i år, om, at vi for en række uddannelser kan bevæge os tilbage på niveau,” siger Kristian Thorn.

Afdæmpet forventning

AU’s kapitalforvaltere forventer, at investeringerne i de kommende år giver et afkast på omkring 3,5-4 procent. AU selv budgetterer med et afkast på 1,9 procent, hvilket svarer til et overskud på 40 millioner kroner på de finansielle poster.

Med de forestående tilpasninger på driften står universitetet med en økonomi i balance, vurderer universitetsdirektøren. Og han forventer umiddelbart ikke, at der venter ubehagelige overraskelser i løbet af året.

”Vi har en afdæmpet forventning til afkastet i de kommende år. Hvis der bliver taget mere risiko ud af porteføljen, er det muligt, at vi vil se et endnu lavere afkast end de 40 millioner, og så vil vi justere med det, men vi har ikke gjort vores driftsøkonomi afhængig af de finansielle poster”, siger han.

Hvis det derimod bliver endnu et år med negativt afkast, er situationen anderledes.

”Det står klart, at hvis vi i 2023 realiserer et tab på de finansielle poster, vil vi være under vores målsætning. Der er heldigvis ikke tegn på, at vi er på vej i den retning. Egenkapitalen sikrer en polstring i dårlige tider. 2022 er præcis sådan et rainy year, hvor egenkapitalen fungerede som bolværk. Det er sund økonomistyring at have nogle reserver, der gør, at vi i et enkelt år kan holde til at have et tab i den her størrelse,” siger Kristian Thorn.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.