Der er udsigt til en potentiel massefyring på fakultetet Natural Sciences, der skal finde 37 millioner kroner årligt i budgettet.

Besparelserne skal ske gradvist de næste to år, så sparekravet bliver indfriet fra 2025. I 2023 forventer Nat at nå 16 millioner kroner i besparelser, mens det skal nå op til 25 millioner kroner i 2024, inden besparelserne i 2025 lyder på de 37 millioner kroner.

Det bekræfter dekan Kristian Pedersen, som også er åben om, at det vil kræve fyringer.

”I og med at det er en størrelsesorden på 37 millioner kroner om året, som vi skal finde, er det ikke noget, man bare lige gør. Derfor tror jeg ikke, vi kommer udenom, at vi bliver nødt til at sige farvel til nogle af vores gode medarbejdere,” siger Kristian Pedersen.

Han kan endnu ikke sige, hvor mange afskedigelser der vil blive tale om. Det regionale arbejdsmarkedsråd er dog allerede med i processen og kan inddrages. Rådet kræves inddraget, hvis der er tale om mindst 30 fyringer i en organisation med mere end 300 medarbejdere – og hvor der dermed er tale om massefyringer.

”Jeg ved ikke, om vi kommer over eller under det tal. Når vi har taget det med i processen, er det, fordi det ville være skidt at gå i gang og så finde ud af, at det er over 30, og at vi så skal have rådet med. Derfor er det med fra starten. Vi er inde i det formelle scenarie, hvor det er masseafskedigelser,” siger Kristian Pedersen.

Dekan: Frivillige fratrædelser kan stå for en signifikant del

Den 13. marts var der deadline for muligheden for at søge om frivillig fratrædelse, efter at medarbejderne blev informeret om muligheden i slutningen af februar. Fakultetet håber, at den afværgeforanstaltning kan nedbringe antallet af fyringer, men det er endnu for tidligt at sige, hvor mange der kan forlade universitetet med en aftale om frivillig fratrædelse, forklarer Kristian Pedersen. Der er dog tale om et betydeligt antal, forklarer dekanen.

”Vi er ved at kigge på, hvad der kan lade sig gøre. Hvem siger ja, hvornår vil man fratræde, og hvilken økonomisk konsekvens har det så? Det er formentlig en signifikant del af de 37 millioner kroner, vi kan finde ad den vej,” siger Kristian Pedersen.

”Men jeg ved jo også, at det ikke er nyt, at vi har økonomiske udfordringer, og derfor har institutterne allerede været tilbageholdende. Nogle er allerede gået på pension, så hvor stort potentialet er for at finde yderligere besparelser i den her ulykkelige situation, er svært at vurdere,” siger han.

Ifølge planen for besparelserne vil fakultetsledelsen i slutningen af april melde ud, hvordan det samlede antal stillingsnedlæggelser fordelt på fratrædelsesaftaler og påtænkte afskedigelser ser ud.

Molekylærbiologi og Genetik hårdest ramt

Besparelsesplanen fordelt på institutterne fremgår af et notat fra dekanen fra 10. februar med titlen 'Økonomisk tilpasning på Natural Sciences 2023-2025'. Her fremgår det, hvordan nogle institutter og centre rammes hårdere end andre, mens ét institut helt går fri.

Det er Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Biologi, der står til at blive hårdest ramt. De skal finde henholdsvis 10, 7,5 og 8 millioner kroner mere i budgettet. Geoscience, Kemi og administrationscenter Nat-Tech bliver ramt af besparelser på mellem 2 og 4 millioner kroner, mens Matematik går fri af besparelser.

Kristian Pedersen forklarer, at institutterne på Nat er så forskellige, at det ville være uholdbart at lave grønthøstermodellen og fordele besparelserne ligeligt. For eksempel har nogle institutter uddannelser, der har potentiale til at tage flere studerende ind og dermed får brug for flere undervisere. Det er for eksempel Matematik og Datalogi, forklarer dekanen. Andre institutter er ramt af dimensioneringen og får derfor færre studerende de kommende år og dermed færre indtægter. Nogle institutter har potentiale til at dække flere af sine omkostninger med fondsmidler, andre har ikke. Derfor kalder Nat det for tilpasninger frem for besparelser, fordi alle pengene ikke skal findes gennem nedskæringer. Balancegangen er altså, hvor fakulteterne kan hente penge, og hvor de må skære.

”Jeg har skelet til, hvad situationen er på det enkelte institut, fremfor bare bevidstløst af køre grønthøster på 5 procent på institutterne. Derfor er det forskelligt, hvor hårdt man bliver ramt,” siger han.

Dekan: Der er solidaritet i fordelingen

Ifølge Kristian Pedersen kan man godt betegne planen som solidarisk, selv om det ikke er det billede, alle har. På et LSU-møde har medarbejderrepræsentanterne på Molekylærbiologi og Genetik, som skal spare mest, for eksempel udtrykt forundring over fordelingen mellem institutterne og undrer sig over, at instituttet igen bliver pålagt ekstra omkostninger, som det formuleres i et referat fra mødet.

Molekylærbiologi og Genetik skal finde besparelser på 10 millioner kroner og har vurderet, at det kan forbedre instituttets budget med 6,5 millioner kroner i 2026. Det efterlader en udfordring på 3,5 millioner kroner, som instituttet vurderer ”kun kan findes ved at reducere lønudgifterne med dette beløb”.

Omkostningerne er spredt solidarisk ud til en vis grad, mener Kristian Pedersen.

”Hvis man bare bevidstløst tog nogle nøgletal, for eksempel at vi mister en tredjedel af vores studerende på Biologi på grund af dimensioneringen, så kunne man sige, at der skal spares en tredjedel der. Det lægger vi ikke op til. Hvis der ikke var nogen som helst solidaritet, og vi bare tog nogle nøgletal, ville forskellene være langt større. Det, der skal ske for de institutter, som skal finde penge, er ikke så drastisk, som det kunne have været – men derfor er det selvfølgelig relativt mange penge for de enkelte institutter, der bliver ramt hårdest,” siger Kristian Pedersen.

Tillidsrepræsentant: Medarbejderne er rystede

Stemningen blandt de akademiske medarbejdere på fakultetet er i øjeblikket nedtrykt. Det fortæller Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for medarbejdere med akademisk baggrund og selv er lektor på Datalogi og sidder i Nats samarbejdsudvalg.

”Medarbejderne er generelt set rystede og nedtrykte. Nogle steder har man været vant til fyringsrunder, for eksempel på Molekylærbiologi og Genetik og på Biologi for ikke så mange år siden. De steder har man uddannelser, der er blevet dimensioneret, og derfor er der sådan en grunddeprimeret tilstand, som det her taler ind i.”

”Vi er alle sammen meget overraskede over, at Fysik lige pludselig er et institut, der lidt ud af det blå skal spare så meget, som det skal. Når jeg møder folk fra de institutter, der skal spare, er de deprimerede, desillusionerede, kede af det, og de skal bruge noget tid på at finde modet igen,” siger Olav W. Bertelsen.

Dekan Kristian Pedersen er forstående overfor, at besparelserne bliver mødt med kritik. 

”Jeg er klar over, at det ikke opleves rart nogen steder, og at ingen synes, at de krav, de bliver stillet overfor, er rimelige. Det forstår jeg udmærket. Problemet er bare, at vi har en samlet udfordring af en ret stor størrelse, og så er det min utaknemmelige opgave at veje argumenterne op imod hinanden og finde den mindst ringe løsning,” siger han.

Besparelser rammer også andre fakulteter

Det er ikke kun Natural Sciences, der er ramt af sparekrav. Også Arts er mødt med krav om at finde flere penge i deres budgetter.

Arts skal gennem lønreduktioner finde 48 millioner kroner. Det fremgår af et referat fra et møde i fakultetets samarbejdsudvalg 9. marts. Fakultetet har allerede været ved at finde nogle af besparelserne. For eksempel på DPU, hvor 8 medarbejdere blev varslet fyret i december, mens 11 tog imod frivillig fratrædelse.

19 medarbejdere forlader DPU i stor sparerunde: 11 går frivilligt – 8 er varslet fyret

Et fakultet, der går fri af sparerunden, er Technical Sciences. Tech var tilbage i 2021 igennem en større sparerunde, hvor i alt 80 stillinger blev skåret væk som følge af fyringer, eller fordi de tog imod en frivillig fratrædelse.

Fyringsrunden på TECH er nu afsluttet – fakultetet har skåret 80 stillinger væk

Korrekturlæst af Charlotte Boel.