Champagne – eller sure miner?

Lektor Martin Brynskov fra Institut for Æstetik og Kommunikation – Participatory Information Technology er en af de mere garvede forskere, når det kommer til at søge ekstern finansiering, ofte sammen med mange internationale partnere.

Illustration: Morten Voigt

Han har da også været med til at sende flere ansøgninger her i første ansøgningsrunde til EU’s nye rammeprogram Horizon 2020 (H2020). For eksempel er han koordinator på en hovedansøgning om en bevilling på 7,2 millioner euro i delprogrammet Information and Communication Technologies i den søjle, der har overskriften Industrielt lederskab (Industrial Leadership).

”26 har ansøgt. Og de kan finansiere ca. fem forskningsprojekter, så vores chancer er en ud af fem. Jeg aner ikke, hvordan vi står. Men når vi har brugt så lang tid på det, er det jo ikke fordi, jeg regner med, at vi kun har en lille chance.”

Hvordan reagerer I, hvis I får bevillingen?

”Så hiver vi selvfølgelig proppen af en flaske champagne.”

Og hvis ikke I får bevillingen?

”Så er vi sure på grund af alt det arbejde, vi har lagt i at få den,” griner Martin Brynskov. Han fortsætter:

”Men skulle det gå sådan, består opgaven i at få det brugt på en anden måde. Så søger vi nogle andre penge i lignende konstellationer.”

Sidder med i ekspertgruppe

Martin Brynskov er desuden en af de forskere, der sidder med i en af de seks ekspertgrupper, som er nedsat i forsøget på at tiltrække flere eksterne forskningsmidler til Aarhus Universitet.

Han vurderer, at grupperne primært spiller en rolle på de eksterne linjer i forhold til at fremme AU’s interesser i dialog med for eksempel Det Frie Forskningsråd på nationalt niveau. Og for eksempel i dialog med tilsvarende internationale ekspertgrupper, der er med til at forme EU’s nye rammeprogram H2020.

Grupperne skabt hul igennem

”Ekspertgrupperne har skabt hul igennem til de muligheder, der ligger uden for AU.

Myndigheder, som udformer calls (de opslag, som forskerne kan søge, red.), vil gerne have indspark fra alle mulige. De vil selvfølgelig helst have koordinerede, kvalificerede indspark, da det gør deres arbejde nemmere, hvis vi kan udtrykke os med én stemme. Og tager vi en masse partnere med, er det også nemmere for dem, der skal forholde sig til indsparkene, hvis vi kan sige: Vi fra Danmark, Skandinavien eller Nordeuropa mener sådan og sådan.”

Strategisk arbejde systematiseret

Derimod er Martin Brynskov mere tvivlende i forhold til, om den ekspertgruppe, hvori han sidder, er lykkedes med en anden opgave, som går ud på at skabe større opmærksomhed om for eksempel muligheden for at søge eksterne midler til mindre erfarne forskere i de faglige miljøer.

”Jeg har selv været med til at formidle, når der er kommet EU-opstartsmidler, som forsvinder på en halv eftermiddag, fordi der er for få af dem, og det derfor er vigtigt, at forskere, som kan have gavn af dem, ved noget om det. Men jeg oplever ikke, at vi som gruppe har haft held til at kommunikere ud til de faglige miljøer.”

Han oplever nærmere, at ekspertgrupperne på de indre linjer har været med til at gøre det lettere at være i dialog med Forskningsstøtteenheden.

”Vi har nu en igangværende dialog, som betyder, at Forskningsstøtteenheden ved, hvad der foregår i forskningsgrupperne. Så i stedet for, at vi bare en gang imellem kommer for at sige: ”Hej, nu skal jeg lave den her ansøgning, kan I hjælpe?”, og Forskningsstøtteenheden først skal til at sætte sig ind i hele projektet, har man systematiseret det strategiske arbejde med støtte til forskningsansøgninger på AU.”