På vej mod nye horizonter?

Leder af Forskningsstøtteenheden, John Westensee, vurderer, at rekorden i antal ansøgninger til et EU-rammeprogram fra forskere ved Aarhus Universitet skyldes det fokus, som rektor, dekaner og institutledere gennem især det seneste år har haft på vækst i den eksterne finansiering af forskningen.

Men at langt flere forskere end tidligere rent faktisk har været klar til at søge bevillinger ved første ansøgningsrunde til EU’s nye rammeprogram Horizon 2020 (H2020) her i foråret, ser han derimod delvist som resultat af et tiltag, som universitetsledelsen tog for to år siden som led i en overordnet strategi om at tiltrække flere eksterne bevillinger til Aarhus Universitet.

Hvordan løser vi det?

Forskningsstøtteenheden havde blandt andet ved at dykke ned i stakke af dokumenter fra EU på daværende tidspunkt analyseret sig frem til, at tværfaglighed ville blive det helt store dyr i åbenbaringen i H2020. Derfor skulle mange forskere ifølge John Westensee indstille sig på lidt af en forandring, hvis de ville gøre sig håb om at få del i de kommende bevillinger i hård konkurrence med blandt andre forskere fra hele Europa.

”EU har i sine tidligere rammeprogrammer været meget målrettet i sine opslag. Man har for eksempel sagt: Vi vil gerne have nogle resultater inden for den her form for kræft, og det er det her, I skal undersøge. Derfor var det let at forholde sig til, hvilke forskere der havde en mulighed for at få en bevilling,” siger John Westensee. Han fortsætter:

”Da vi lavede vores analyser, kunne vi se, at i stedet for at sige til forskerne, hvad de skulle forske indenfor, var man mere inde på at formulere et problem som for eksempel, at vi har for lidt rent vand – og så spørge forskerne: Hvordan løser vi det? Så hvor en forsker i de tidligere opslag fra EU så at sige fik en bevilling på at være ekspert inden for et snævert felt, lægger EU i H2020 op til, at forskerne skal arbejde tværfagligt for at komme med løsninger på komplekse samfundsproblemer.”

Forskere fra alle hovedområder

AU nedsatte på den baggrund seks grupper hver med forskere fra de fire hovedområder i august 2012. Grupperne blev sat sammen ud fra dengang seks emner (som siden er blevet til syv) i den ene af de i alt tre søjler, der tilsammen udgør H2020.

Samfundsudfordringer (Societal Challenges) er overskriften på søjlen.

”Det er her, du har de fleste penge, og her, forskerne indgår i samarbejdsprojekter med mulighed for at hente bevillinger fra tre millioner euro og opefter,” forklarer John Westensee om baggrunden for at satse inden for denne søjle, der alt i alt har en pulje på 221 milliarder kroner, som blandt andre forskere kan søge i perioden 2014-2020.

Forskningsskyts

Ekspertgrupperne har især spillet en rolle i det lobbyarbejde, der er foregået i forsøget på at præge indholdet af programmerne i H2020, ved at påvirke både Uddannelses- og Forskningsministeriet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

”Vi er kommet med nogle input, som på grund af grupperne har været fagligt bredt funderede og vi har oplevet, at både kommissionen og parlamentet af den grund har lyttet mere til vores synspunkter,” siger John Westensee.

AU har også givet input til Uddannelses- og Forskningsministeriet forud for møder i Bruxelles, hvor ministeriet har skullet tilkendegive den danske holdning i forbindelse med rammeprogrammet.

”Også i forskningsministeriet har man været positive over for, at det, vi kommer med, er fagligt bredt funderet. Og at man vægter, at input til den danske dagsorden kommer fra en gruppe af forskere, afspejler også den ændrede holdning til, hvem man gerne vil støtte set i forhold til tidligere, hvor det meget har været stærke professorers egeninteresser, der er blevet promoveret.”

John Westensee konkluderer:

”Jeg tror, vi har haft en politisk effekt både på nationalt og internationalt plan, fordi vi har haft held til at påvirke den danske dagsorden, men den effekt skal måles på den lange bane.”

Kontant afregning fra EU

Derimod er der kontant afregning på den korte bane, når bevillingsgiverne i EU efter sommeren tilkendegiver, hvilke ansøgninger der resulterer i klingende forskningsmønt til forskere på universiteterne rundt om i Europa.

”Hvis AU er så stærk forskningsmæssigt, som vi mener er tilfældet, bør vi ligge væsentligt over niveau i forhold til gennemsnittet i Europa. Hvis alle europæiske forskere er af gårde, hvilket ofte er tilfældet i forbindelse med et nyt program, bør vi klare os bedre end for eksempel syd- eller østeuropæerne. Jeg vil sige, at hvis succesraten ligger på 5-10 procent i gennemsnit, bør vi ligge på omkring 10-15 procent, fordi vi kommer fra en stærk forskningsinstitution.”

Nervøsitet

John Westensee lægger trods det ikke skjul på, at hans nerver er lidt på højkant på grund af den ændrede tilgang i relation til tildeling af midler, som der er lagt op til fra EU’s side.

”Jeg er lidt nervøs, fordi vi ikke har en klar fornemmelse af de reelle kriterier for tildeling af bevillinger. Vi har senest diskuteret det i forskningsbåndet, for hvis nu succesraten bliver lavere, og vi ikke får så mange bevillinger, som vi håber på, hvordan får vi så motiveret forskerne til at blive ved med at sende ansøgninger? Og det er også et spørgsmål, der ofte bliver stillet blandt institutledere, i dekanaterne og i rektoratet lige for tiden. Alle er usikre.

Fakta: Forskere kan søge 592 milliarder kroner fra 2014 til 2020

EU’s nye rammeprogram for forskning Horizon 2020 rummer en samlet pulje på 592 milliarder kroner, som blandt andre forskere kan søge i perioden 2014-2020. 

H2020 er inddelt i tre søjler, hvor søjlen Samfundsudfordringer (Societal Challenges) har den største pengetank på i alt 221 milliarder kroner. Desuden er der søjlen Videnskabelig topkvalitet (Excellent Science) med en samlet pulje på 182 milliarder kroner og søjlen Industrielt lederskab (Industrial Leadership) med en samlet pulje på 127 milliarder kroner.

Forskere, der søger inden for søjlen Samfundsudfordringer, skal forske inden for syv emner med overskrifterne:

• Sundhed
• Bioøkonomi
• Energi
• Transport
• Klima
• Rummelige samfund
• Sikre samfund

Kilde: Ufm.dk

ST henter 50 procent af de samlede eksterne midler til AU

Tommelfingerreglen er, at ST henter 50 procent af de samlede eksterne midler, HE 25 procent, ARTS 12,5 procent og BSS 12,5 procent. Desuden kommer ca. 300 millioner fra Aarhus Universitetshospital.

40-50 procent af al forskning på AU er dækket af eksterne bevillinger.

25 procent af hele AU’s drift er finansieret via eksterne bevillinger.  

Kilde: Forskningsstøtteenheden

AU forbruger over halvanden milliard eksterne kroner om året

AU forbruger 1,6 milliarder kroner om året i eksterne midler. Forbrug er en gennemsnitlig opgørelse over forskernes aktivitet spredt ud over et antal år.

Kilde: Forskningsstøtteenheden

Her henter forskerne de eksterne midler

• 62 procent fra danske offentlige kilder (ministerier, forskningsråd)
• 24 procent fra danske private kilder (fonde og virksomheder)
• 7 procent fra EU
• 7 procent fra øvrige udenlandske kilder

AU får 25 procent af sit samlede budget fra eksterne midler.

Kilde: Forskningsstøtteenheden