Sådan siger lektor Peter Kristensen fra Institut for Ingeniørvidenskab – Molecular Engineering, som er rutineret i at søge bevillinger fra for eksempel EU’s rammeprogrammer for forskning. Og nok så interessant i denne sammenhæng er han evaluator, hvilket vil sige, at han er med til at bedømme andre forskeres ansøgninger til EU’s nye rammeprogram Horizon 2020 (H2020).

Er det indlysende?

»Som forskere tænker vi videnskabeligt, og derfor beskriver vi ned i mindste detalje vores projekt i videnskabelige termer, og så mener vi, at det er indlysende for en bevillingsgiver, hvad vedkommende får ud af at støtte projektet. Derved falder vi igen og igen i den grøft, at vi ikke får formidlet udbyttet af forskningen klart nok til dem, der skal give os penge.«

Bevillingsgivernes spørgsmål

Forskere skal med andre ord ifølge Peter Kristensens erfaringer som forsker og evaluator blive bedre til at give klare svar på de spørgsmål, som bevillingsgiverne stiller, når de sidder med en ansøgning.

»Som for eksempel: Hvad får Europa ud af at støtte projektet i konkurrencen med USA? Hvordan kan EU differentiere sig i forhold til Japan ved at støtte projektet? Forskere falder nemlig ofte på manglende beskrivelse af impact og ikke nødvendigvis på det videnskabelige indhold i en ansøgning.«

Den anden side af skrivebordet

At Peter Kristensen har valgt at være evaluator i første runde til H2020, er en helt bevidst strategi.

»Jeg har valgt at sidde på den anden side af skrivebordet i denne omgang, fordi det giver mig en større forståelse for, hvad der skal til for at få succes med en ansøgning. Jeg skal vurdere 9-10 ansøgninger, og den viden, jeg får i den forbindelse, bruger jeg, når jeg skal indsende en ansøgning til Horizon 2020 i en senere runde i efteråret.«

Forskere drager nytte

Også andre forskere på Institut for Ingeniørvidenskab drager nytte af Peter Kristensens erfaringer som evaluator.

»På Institut for Ingeniørvidenskab har vi oprettet en database med navne på evaluatorer, så de forskere, der er i gang med en ansøgning, kan få den set igennem af en tidligere evaluator, inden de sender den. Vi trækker på den måde på hinandens erfaringer på instituttet.«

Med i ekspertgruppe

Peter Kristensen sidder også i en af de seks ekspertgrupper, der er nedsat for at få flere forskningskroner til at trille ind på AU’s konti. Som erfaren forsker har han stort udbytte af de faglige diskussioner i sin gruppe.

Derimod mener han ikke, at gruppen endnu har formået at sprede ret meget viden ud til de mindre erfarne forskere i fagmiljøerne, sådan som det ellers også er hensigten.

»Vi diskuterede det faktisk på vores seneste møde, for vi skal blive bedre til at kommunikere til de mindre erfarne forskere, hvordan de bedst muligt kommer gennem bureaukratiet i for eksempel EU. Men vi mangler endnu at finde de vises sten i forhold til, hvordan vi bedre kommer i kontakt med forskere ude i miljøerne.«

Fakta: Her henter forskerne de eksterne midler

• 62 procent fra danske offentlige kilder (ministerier og forskningsråd)
• 24 procent fra danske private kilder (fonde og virksomheder)
• 7 procent fra EU
• 7 procent fra øvrige udenlandske kilder

AU får 25 procent af sit samlede budget fra eksterne midler.

AU-ansøgninger til Horizon 2020

Foreløbigt har Forskningsstøtteenheden assisteret i forbindelse med 215 ansøgninger til Horizon 2020.

52 af disse ansøgninger har AU som koordinator, hvilket betyder, at AU står til at modtage en større del af den samlede bevilling, hvis der opnås bevilling.

Sådan fordeler de 215 ansøgninger sig på AU’s hovedområder

 Kilde: Forskningsstøtteenheden