Den første af sin slags: AU afholder karrieremesse for studerende og nyuddannede med særlige behov

For mange studerende med særlige behov kan det være udfordrende at bygge bro til arbejdsmarkedet, specielt i fraværet af et studiejob. Derfor afholder AU - i samarbejde med Akademikerne – en karrieremesse tilpasset studerende, som har neurodivergens eller fysiske udfordringer.

Jette Hammer, der er chefkonsulent for AU Karriere og ansvarlig for karrieremessen, har i årevis overvejet, om man kunne ændre lidt på vilkårene ved karrieremesserne, så de i højere grad imødekommer studerende med særlige behov. Nu får de deres helt egen messe.

“Den her målgruppe kan have nogle andre behov end vores øvrige studerende i forhold til at møde virksomheder,” fortæller Jette Hammer og uddyber, at formålet med messen først og fremmest er at få en dialog i gang imellem de studerende og erhvervslivet.

Derfor har de på forhånd bedt virksomhederne om at forholde sig til, hvordan de studerende passer ind i deres organisationer.

“Når de studerende træder ind på karrieremessen, vil de mærke, at virksomhederne er interesserede i dem. De er klar til at skabe fleksible rammer på arbejdspladsen, så mennesker med forskellige forudsætninger får plads til at folde sig ud,” understreger Jette Hammer. 

I dag modtager knap ni procent af AU's studerende særlig støtte på grund af neurodivergens eller fysiske udfordringer.

Farvekoder, formindskning og fagforeninger

I et forsøg på at tilpasse karrieremessen til de studerendes behov, har man fra AU’s side nedskaleret messen fra de typiske 50 virksomheder til 10 og fra 500-600 studerende til 100-200.

Derudover kan de studerende ved hjælp af en farvekode på deres navneskilt signalere til virksomhederne, hvordan de skal forholde sig til dem.

“Man kan vælge at sætte en farve på, hvis man ikke ønsker, at virksomheden rækker ud til én og en anden farve, hvis man netop ønsker, at virksomheden skal række ud til én,” beretter Jette Hammer om initiativet, der forhåbentligt kan hjælpe nogle af de studerende, som synes, det er svært at starte en samtale selv.

I Stakladen vil der også være et område, hvor de studerende kan trække sig tilbage og få ro i hovedet, inden de skal snakke med en ny virksomhed. Der vil også være oplæg fra alumner med neurodivergens og fysiske udfordringer, som vil fortælle om deres vej ud i erhvervslivet, og fra virksomhedsrepræsentanter og en A-kasse om, hvordan man italesætter sit handicap, når man er i dialog med virksomhederne. Det kan for eksempel være, hvilke regler og rettigheder der gør sig gældende.

Mindre andel har studiejob

Nogle af de udfordringer, som de studerende har, bunder ofte i forskellige diagnoser eller fysiske funktionsnedsættelser. Ifølge Jette Hammer gælder det hele neurodiversitetens spektrum, hvilket indebærer diagnoser såsom ADHD, autisme, angst og dysleksi for at nævne nogle få. De medfører alle, at man kan studere på særlige vilkår.

“Vi ved, at kun en mindre andel af de studerende, som får specialpædagogisk støtte, har et studiejob i løbet af deres uddannelse,” beretter Jette Hammer og uddyber:

“Det medfører, at de ikke har opbygget den samme erhvervserfaring, som mange andre studerende har. Karrieremessen er et forsøg på at få dem i dialog med arbejdsgiverne, så de kan få spurgt ind til de ting, som er relevante for dem, når de tænker sig selv ind i en arbejdssituation,” påpeger Jette Hammer.

“Det er virkelig på tide”

Én af de studerende, som kender alt til at have en fysisk funktionsnedsættelse, er Sophie Davies, der til daglig læser antropologi på 9. semester på AU. Hun har en medfødt rygsygdom, der blandt andet betyder, at hun ikke har kunnet klare at have et studiejob ved siden af studierne. I stedet for har hun hele sin studietid modtaget et tillæg til hendes SU.

“Det er jeg enormt glad for, men det har også den bagside, at man ikke kan opbygge erhvervserfaring under sit studie. Man bliver sat lidt bagerst i køen,” fortæller Sophie Davies.

Derfor er hun også positivt stemt over for AU’s nye initiativ, men understreger samtidig, at det er opsigtvækkende, at det er første gang.

“Det er virkelig på tide, men det er positivt, at AU har fået øjnene op for, at det er et behov,” fremhæver Sophie Davies. Hun håber, at karrieremessen kan være med til at skabe rammen for en god og åben dialog mellem virksomhederne og de studerende – og måske punktere nogle af de forkerte forestillinger, der kan være om personer med funktionsnedsættelser.

“Jeg har en fornemmelse af, at det nogle gange er de forestillinger om, hvad det vil sige at have et handikap, der ender med at stå mere i vejen for ens muligheder for at arbejde, end selve handikappet gør,” påpeger Sophie Davies.

Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere

Hos shipping- og logistikvirksomheden Unifeeder er de også meget positive omkring den nye karriemesse. Det gælder især, hvordan den kan hjælpe både virksomhederne og de studerende med at se hinanden an.

“Jeg synes, karrieremessen er et super godt tiltag, fordi man kan komme ud og få en snak med dem, der kunne være interesseret i at arbejde ved os. Så finder man måske ud af, at det kan vi sagtens sammen,” fortæller Lykke Saksager Svare, der er CPO (Chief People Officer) ved Unifeeder og blandt andet står for at sikre arbejdskraft, talenter og for employer branding.

Hun understreger, at erhvervslivet og arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere, end hvad de gør i dag. Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at de studerende kan bidrage positivt til virksomheden, der har hovedsæde i Aarhus.

“Det med at have forskellige perspektiver på, hvordan man løser opgaver og innoverer. Det er vejen frem,” fortæller Lykke Saksager Svare og uddyber sit ønskescenarie for messen:

“Det ideelle ville være at få nogen ansat inden for medarbejderkategorier, som vi måske ikke har haft før - og som kan bibringe noget, vi mangler,” afslutter hun.