”Opgaven var en, vi de facto fik at vide, at vi skulle løfte. Vi har ikke fundet på den. Men noget af det er vi sådan set i lærerkredsen enige om er en god idé. Der er helt klart en stor spredning blandt de studerende, hvilket vi ikke mindst oplever ved studiestart, hvor vi altid har fået en del meget dygtige studerende,” siger uddannelsesansvarlig for fysik, lektor Allan Hvidkjær Sørensen fra Institut for Fysik og Astronomi.

Han tilføjer, at for megen repetition af pensum fra gymnasiet også er et punkt, der i begyndelsen går igen i evalueringerne fra nogle af de studerende.  

Stejl stigningskurve

Den uddannelsesansvarlige forklarer det med, at man lavede en studiestartsreform for ti år siden på instituttet, som betød en udjævning af en stejl stigningskurve i det faglige niveau ved overgangen til universitetet.

”Og det er helt klart en fordel for langt de fleste. Men der sidder også nogle, som godt kunne tage det spring, og som synes, det ville have været sjovt at tage. Og det er dem, der mangler lidt udfordringer i dag.”

Se studerende an

Underviserne diskuterede flere punkter i det oprindelige oplæg fra dekanatet, da de blev præsenteret for det for cirka et år siden. Dekanatet havde blandt andet lagt op til, at de studerende på talentforløbet skulle udvælges på baggrund af deres karakterer fra gymnasiet. Og at de skulle ud i forskningsgrupper helt fra begyndelsen af studiet.

”Vi var enige om, at der kan være så meget, der spiller ind, som reelt ikke er relevant i forhold til, om de vil være egnede til at deltage, hvis de udelukkende skulle vælges på baggrund af deres gymnasiekarakterer. Og de skal også have lidt faglig indsigt, før de på en meningsfuld måde kan indgå i en forskningsgruppe. Så vi har startet et forløb op, hvor vi lige ser dem lidt an først,” siger Allan Hvidkjær Sørensen.

Til og fra første år

Talentforløbet er på nuværende tidspunkt skruet sådan sammen, at alle studerende, der er motiverede for ekstra faglige udfordringer, frit kan melde sig til og fra aktiviteterne på det første år.

Derimod skal studerende, der ønsker at komme på talentforløbet i det andet studieår, skrive en motiveret ansøgning, og desuden vil de blive bedømt på, hvordan de har klaret sig i forhold til eventuel deltagelse i talentforløbet og ikke mindst i de almindelige studier på første år.

”Det er en betingelse, at den studerende har gennemført det ordinære forløb med et meget godt resultat,” siger Allan Hvidkjær Sørensen.

Ph.d. ikke automatisk sikret

Også et punkt i det oprindelige oplæg, som sikrede studerende, der gennemførte talentforløbet, optagelse på et ph.d.-forløb, blev diskuteret blandt underviserne.

”Det syntes vi ikke var en god idé. Dels kan der være nogle, som gennemfører talentforløbet, som vi alligevel ikke mener vil været egnet til en ph.d. Dels kan der være nogle, som ikke har deltaget på forløbet, der vil være egnet til det. Det er klart, at det at have været på forløbet tæller som et positivt kort, men det er ikke en adgangsbillet til en ph.d.,” siger Allan Hvidkjær Sørensen, og det er tydeligt, at det er et punkt, der ligger ham på sinde:

”Når man er i kontakt med de studerende, får man ret hurtigt en idé om, hvem der er dygtig, har initiativ, og som kan klare mosten. Og det er ikke nødvendigvis altid dem, der melder sig på et talentforløb. Så kan man opfordre dem, man har kunnet få øje på, til at melde sig til, og det har vi også forsøgt lidt uformelt et par gange.”

Nogle studerende siger ved en sådan uformel kontakt fra en underviser, at det vil de bestemt overveje, mens andre studerende giver udtryk for, at der også er andet, de gerne vil have tid til ved siden af studierne.

”Og det er en ærlig sag, hvis de ikke vil bruge ti ekstra timer om ugen på fysik, for der kan være så meget, der driver dem, og for os er det vigtigste, at de passer deres almindelige studier.”