Med en studentereksamen tilsået med 12-taller fra Ribe Katedralskole i baglommen ankom 19-årige Andreas Michelsen ved studiestart i efteråret 2013 til AU med en klar målsætning: Han ville lave fysik, så meget fysik ”som overhovedet muligt for at lære mest muligt om virkeligheden.”

Siden har han da også brugt stort set al sin tid med snuden i lærebøgerne på kollegieværelset i Universitetsparken eller med et pendul i hånden i et øvelseslokale på Institut for Fysik og Astronomi. Sideløbende med det almindelige fuldtidsstudium følger han et nyt talentforløb for studerende, der er motiverede for – og som kan honorere – ekstra faglige udfordringer.

Større chance for ph.d.

Selvom Andreas Michelsen havde den indstilling, at han ville give studierne en skalle, var han i tvivl om, hvorvidt han skulle tilmelde sig forløbet, da han blev introduceret for det allerede i rusugen.

”Jeg syntes, det var svært at finde ud af, om det var noget for mig, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg ville være i stand til at håndtere det almindelige studium. Men når man er vant til at være en af de dygtigste i gymnasiet, har man måske en tendens til at tro, at man også vil være en del at talentet på universitetet. Og jeg kan godt lide tanken om at være lidt elite,” siger Andreas Michelsen.

Hoppede på vognen

Han valgte også at hoppe på vognen, fordi de studerende, der mødte op til introduktionen, fik at vide, at de ved at deltage øgede deres muligheder for et eventuelt ph.d.-stipendium. Set i det lys ville han ikke risikere at blive ladt tilbage på perronen.

En del repetition

Efter at have skiftet bekendtskab med niveauet på det ordinære studium har han heller ikke fortrudt, at han tog springet:

”Jeg har haft fysik på A-niveau i gymnasiet, så jeg er inde i rumlen, men der er også nogle af mine medstuderende, der har haft fysik på B-niveau. Og jeg synes, der er en del repetition.”

Krævende, intenst og udfordrende

Derimod er det ord som krævende, intenst og udfordrende, Andreas Michelsen hæfter på de ekstra studieaktiviteter.

”Jeg læser, fra jeg står op, til jeg skal spise til aften. Og så læser jeg igen, indtil jeg ser et afsnit af en eller anden tv-serie, inden jeg går i seng. Jeg vil tro, at det bliver til ca. 50 timer om ugen, men til gengæld forsøger jeg at holde fri i weekenden,” siger Andreas Michelsen.

Og uddyber, hvad det er, der driver ham:

”Det er vildt spændende at få lov til at udfolde sit potentiale, som for eksempel da vi skulle arbejde med vores eget emne, skrive en artikel om det på engelsk og siden fremlægge på engelsk for de andre. Det er fedt at få lov til selv at være ansvarlig; at præstere et selvstændigt stykke arbejde efter al gruppearbejdet i gymnasiet.”

Han har dog også prøvet at få den ene af i alt fire rapporter tilbage med et ikke bestået, hvilket er en ny situation for ham, der altid har ærgret sig over at få 10 for en opgave i gymnasiet.

”Jeg arbejdede med den rapport helt til den 23. december, men til sidst sendte jeg den, for nu ville jeg ned at pynte juletræ sammen med familien.”

Forsker på visitkortet

Forsker er det, Andreas Michelsen forestiller sig, der engang skal stå på hans visitkort. Da hans far er forsker på Syddansk Universitet, ved han, hvor meget det kommer til at kræve af ham.

”Han arbejder hele tiden. Og han må bruge en del af sin tid på at søge midler til sin forskning, men jeg synes, at jeg svigter mig selv ved ikke at gøre forsøget på at nå mit mål. Og jeg kan vel altid blive gymnasielærer eller statsminister, hvis det viser sig, at det bliver for hårdt, smiler Andreas Michelsen.