Omnibus prik

Du er inviteret til debat om forskningsfrihed på Aarhus Universitet

Resultatet af en uvildig undersøgelse af forskningsfriheden på AU var nedslående. Syv procent af de deltagende forskere gav nemlig udtryk for, at de inden for de seneste fem år har oplevet et usagligt pres på deres faglige integritet.

Illustration: Louise Thrane Jensen.

FAKTA

4.379 forskere ved AU fik i august 2018 tilsendt et spørgeskema i forbindelse med en undersøgelse af forskningsfriheden på AU. 

1.488 forskere (34%) valgte at deltage i undersøgelsen, som blev gennemført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). 

Hvem har deltaget i undersøgelsen?

Samtlige forskere ved AU har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Lidt over hver tredje forsker (34%) har valgt at deltage. 

"Undersøgelse af forskningsfrihed i forhold til offentliggørelse på Aarhus Universitet"

 

Alle interesserede er inviteret til debat om forskningsfriheden på Aarhus Universitet, hvilket sker som opfølgning på den undersøgelse af forskningsfriheden, der i efteråret blev gennemført blandt forskere på universitetet.

LÆS OGSÅ: Ny rapport om forskningsfrihed på Aarhus Universitet: Forskere bliver udsat for pres. Også fra ledere og kolleger

Hvor det blandt meget andet kom frem, at syv procent af de forskere, der deltog i undersøgelsen, inden for de seneste fem år har oplevet et pres for at ændre deres forskningsresultater. Og hver tiende gav udtryk for at have oplevet et pres for at udskyde offentliggørelse af resultater. Mens fem procent blev forsøgt presset til helt at undlade at publicere deres forskning. 

Forskere fra alle fakulteter

Samlet set gav 16 procent af forskerne i undersøgelsen udtryk for at have oplevet mindst én af de tre nævnte former for pres. Og altså dermed et forsøg på at hindre dem i at kommunikere deres forskning på en måde, der giver et retvisende billede af metode og de opnåede resultater.  

Flettallet af forskere i undersøgelsen, der har været udsat for pres, kommer fra ST (21%), dernæst følger forskere fra Arts (18%), HE (12%) og Aarhus BSS (ligeledes 12%).

Hvad mange internt på universitetet måske fandt særligt nedslående at læse i rapporten, var det faktum, at presset på forskerne ikke kun kommer fra interessenter uden for de gule mure. Men også indenfor. 

Debat om forskningsfrihed på Aarhus Universitet

HVORNÅR: Mandag 28.1 fra 13.00-16.00

HVOR: Søauditoriet, Universitetsparken, Aarhus Universitet

  • 13.00-13.10: Velkomst ved rektor Brian Bech Nielsen
  • 13.10-13.20: Præsentation af undersøgelse om forskningsfrihed på Aarhus Universitet ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der har stået for gennemførelsen af undersøgelsen.
  • 13.20-13.30: Betydning af forskningsfrihed for Aarhus Universitet ved rektor Brian Bech Nielsen
  • 13.30-13.40: Forskningsfrihedsrapporten set i et nationalt forskningsperspektiv ved professor emeritus Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
  • 13.40-13.50: Erfaringer om myndighedsbetjening og forskningsfrihed ved seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
  • 13.50-14.00: De private fondes perspektiv ved forskningsdirektør Thomas Bjørnholm, Villumfonde
  • 14.00-14.10: Spørgsmål fra salen
  • 14.10-14.25: Pause
  • 14.25-15.20: Paneldebat med:

    Peter Munk Christiansen, tidligere formand for Danmarks Frie Forskningsfond, institutleder på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
    Brian Bech Nielsen, rektor for Aarhus Universitet.
    Heine Andersen, professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
    Gitte Blicher-Mathiesen, seniorrådgiver, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
    Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.
    Marit-Solveig Seidenkrantz, formand for Akademisk Råd, Science and Technology, Aarhus Universitet.
    Anne Marie Engel, Head of Talent & Career Programmes i Lundbeckfonden
  • 15.20-15.50: Spørgsmål fra salen
  • 15.50-16.00: Afslutning ved rektor Brian Bech Nielsen