Forsker! Hvordan står det efter din mening til med forskningsfriheden på AU?

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har i dag sendt en mail med et spørgeskema til samtlige forskere ved AU. Spørgeskemaet er første led i en undersøgelse af, hvordan det efter forskernes opfattelse står til med forskningsfriheden på Aarhus Universitet.

En undersøgelse af hvordan forskere oplever forskningsfriheden på AU, er i dag skudt i gang. Illustrationer: Louise Thrane Jensen. Det Koloristiske Komplot.

Universitetsledelsen vil have undersøgt, om forskere på grund af internt eller eksternt pres oplever sig tvunget til at tage ’usaglige hensyn’ i forbindelse med deres forskning ved AU. Og skulle det vise sig at være tilfældet, er der i kommissoriet for undersøgelsen lagt op til, at universitetsledelsen vil gennemføre ændringer, der skal sikre, at forskerne kan forske frit inden for deres felt – eller at forskerne i det mindste får en instans, som de trygt kan henvende sig til, hvis de oplever, at deres faglighed beklikkes. 

Forskeres troværdighed beklikket

Undersøgelsen bliver gennemført efter gentagne påstande fra forskellige sider om, at forskere ved AU bliver udsat for både internt og eksternt pres. AU blev senest ramt af en mediestorm i begyndelsen af året, hvor forskeres troværdighed blev beklikket. Ledelsen blev i samme ombæring beskyldt for at vride armen om på nogle af de implicerede forskere for at forhindre dem i at udtale sig mere til medierne. Og det er ikke den eneste sag, hvor der har været skabt tvivl om forholdene for forskningsfrihed på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Forskere: Ja, vi er udsat for politisk pres

Spørgeskemaundersøgelse, fortrolige interviews og kontakt til berørte forskere

På den baggrund har samtlige forskere på AU i dag fået en mail med en spørgeskemaundersøgelse, som er første led i undersøgelsen, der vil finde sted hen over efteråret. Men også fortrolige interviews med udvalgte forskere vil indgå i afdækningen af forskningsfriheden på AU. Desuden vil ti institutledere blive bedt om at deltage i undersøgelsen for også at belyse ledelsesperspektivet. 

Intern styregruppe – med armslængde til ledelsen

Universitetsledelsen har nedsat en intern styregruppe i forbindelse med undersøgelsen. Styregruppen består af formændene for de akademiske råd på de fire fakulteter og Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale (VIP) og det tekniske og administrative personale med akademisk baggrund (AC-TAP).  

Gruppen, som har været i arbejdstøjet siden foråret, har haft flere drøftelser, hvor også rektor har deltaget. Desuden har gruppen forelagt undersøgelsens design og budget for universitetsledelsen til godkendelse. Styregruppen skal løbende holde universitetsledelsen orienteret om processen. Men ellers er det meningen, at universitetsledelsen skal holde sig på sidelinjen – eller som det er udtrykt i kommissoriet "... rektor (har) nedsat en intern styregruppe, der skal kunne agere med armslængde til ledelsen i denne sag."

Lektor Merete Wiberg fra Arts, der er talskvinde for styregruppen, fortæller, at universitetsledelsen til dato har holdt sig på den rigtige side af linjen.

”Men når det er sagt, vil jeg tillade mig at konstatere, at rektor helt klart er interesseret i processen,” lyder det fra Merete Wiberg.

Ændre, tilbageholde eller undlade at publicere

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) skal stå for undersøgelsen af forskningsfriheden på AU.

Seniorforsker Niels Ejersbo fra VIVE forklarer, at centret har fået i opdrag at afdække, om forskere bliver – eller er blevet – presset til at ændre, tilbageholde eller undlade at publicere forskningsresultater. Og, hvis det er tilfældet, at afdække i hvilke situationer forskerne oplever sig presset. Desuden skal det klarlægges, om presset kommer fra interne aktører, for eksempel fakultetsledelsen, institutledelsen, vejledere eller kolleger. Eller om det kommer fra ekstern side, eksempelvis styrelser, ministerier, interesseorganisationer eller lignende. 

"Vi er selvfølgelig helt med på, at forskningsfrihed handler om meget mere end de her tre forhold. Men det er det hjørne af forskningsfriheden, vi et blevet bedt om at undersøge," fortæller Niels Ejersbo.

VIVE giver i sin introduktion til undersøgelsen tre eksempler på forskningsfrihed: forskeres ret til at stille spørgsmål – også ved det, som autoriteter anser som etableret viden, frihed til at bestemme materiale og metode og forskeres frihed til offentligt at præsentere hypoteser, resultater og ræsonnementer. Samtidig skriver VIVE, at det særligt er behandling af forskningsresultater, der er opmærksomhed på i undersøgelsen – altså forskeres ret til at kommunikere deres forskning på en måde, som giver offentligheden et korrekt billede af metode og de opnåede resultater.  

LÆS OGSÅ: Forskere er også udsat for pres fra deres egen ledelse

Usaglige hensyn

I kommissoriet er det formuleret på følgende måde: 'Forskningsfrihed er en helt grundlæggende forudsætning for Aarhus Universitets virke. Det betyder, at de forskningsresultater, som skabes og rapporteres af vore forskere, ikke må være påvirket af usaglige hensyn eller pres fra eksterne eller interne aktører.'

Styregruppen har ikke lagt sig fast på en præcis definition af udtrykket ’usaglige hensyn’.

”Men udtrykket dækker over alt det, som ikke tilgodeser undersøgelsen af den genstand, en forsker har sat sig for at undersøge. Og med det mener vi alt det, der ikke er relevant i forhold til en dybdegående forskningsmæssig undersøgelse," forklarer talskvinde Merete Wiberg.

Pres fra leder eller kolleger

Hun understreger, at hun ikke refererer til konkrete eksempler, men vil gerne nævne generelle eksempler på, hvordan ’usaglige hensyn’ kan blive operationaliseret internt på et universitet.

”Som forsker kan du måske opleve et internt pres fra din leder eller dine kolleger, som du oplever, at du er nødt til at forholde dig til, fordi det kan få betydning for din karriere. Det kan være en ung forsker, der oplever sig presset til at publicere noget, som vedkommende ikke helt kan stå inde for – eller til at undlade at publicere dele af sin forskning. Det kan også være en forsker, der står i en lignende situation på et tidspunkt, hvor vedkommende rækker ud efter et professorat.”

”Men det kan også være af økonomiske hensyn,” fortsætter Merete Wiberg, og sigter til, at forskere kan frygte ikke at få kommende opgaver, hvis hun eller han har været lidt ”usamarbejdsvillig” i tidligere projekter. 

Politisk sprængfarlige emner

Når det gælder eksempler på, hvad et eventuelt eksternt pres på forskere kan bestå i, har der været flere konkrete episoder gennem de seneste år. Og når mediemøllen begynder at male, er det ikke sjældent de forskere, der bedriver myndighedsbetjening og myndighedsrådgivning, som risikerer at blive pulveriseret.

Mange af dem beskæftiger sig nemlig med politisk sprængfarlige emner, som med mellemrum detonerer på Christiansborg. Derfor er der i undersøgelsen et særligt fokus på disse forskere, der primært er ansat på det naturvidenskabelige fakultet. Men seniorforsker Niels Ejersbo forsikrer, at også andre former for pres vil blive belyst i undersøgelsen, som for eksempel eventuelt pres på forskere i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed. 

LÆS OGSÅ: Søren Pind: Det er forskernes ansvar at sige fra over for pres

Tillid er altafgørende

Forskere kan være betænkelige ved at deltage, da det er ømtålelige spørgsmål, de bliver bedt om at svare på i undersøgelsen. Hvad kan det ikke få af personlige konsekvenser, hvis vejlederen, institutlederen eller kollegerne i forskningsgruppen finder ud af, at man har fortalt om at være blevet udsat for et pres, der for eksempel har fået en til at ændre på forskningsresultater?

"Vi er opmærksomme på problematikken, og jeg kan forsikre om, at vi tager alle nødvendige skridt for at sikre forskeres anonymitet. Vi er ganske få her på forsknings- og analysecentret, der har adgang til data, der i øvrigt bliver opbevaret på servere her på VIVE. Ingen fra AU vil kunne komme i nærheden af dem. Journalister vil heller ikke kunne få aktindsigt i data. Det er afgørende for undersøgelsens legitimitet, at så mange som muligt deltager," forklarer Niels Ejersbo.

Forskere, der i spørgeskemaundersøgelsen har tilkendegivet, at VIVE må kontakte dem for et interview, behøver heller ikke frygte for, at det kommer til at foregå over en kop kaffe på institutlederens kontor.

"Nej, vi har heldigvis vores eget kontor i Aarhus, og skulle det ikke være det rette sted, så vil vi altid kunne finde et neutralt sted at mødes. Og hvad en forsker fortæller under et interview vil blive refereret i så generelle vendinger i den afsluttende rapport, at ingen skal frygte at blive identificeret efterfølgende. Vi ved godt, hvad det handler om for forskerne. Vi er jo selv en forskningsinstitution," fortsætter Niels Ejersbo.

VIVE vil sidst på efteråret sende resultatet af sin undersøgelse i form af en rapport til styregruppen, som efter at have kommenteret den, sender den videre til universitetsledelsen. Universitetsledelsen vil derefter diskutere rapporten på et seminar, som ledelsen har hvert år med de akademiske råd på Sandbjerg Gods, inden den til sidst træffer beslutning om eventuelle nye foranstaltninger, der skal sikre forskningsheden på Aarhus Universitet.