En aften i klapsalvernes tegn: 15 unge forskere præsenterede onsdag deres projekter. På kun tre minutter
Med ét slide, tre minutter og nul noter at støtte sig til præsenterede 15 ph.d.-studerende fra AU i går deres forskning ved eventet Three Minute Thesis i Stakladen foran et spændt publikum og en firmands-jury til dette års 3MT. Og to kunne efterfølgende kalde sig vindere.
Om 3MT
3MT står for 'Three Minute Thesis' og er en internationalt udbredt konkurrence, hvor ph.d.-studerende har tre minutter til at fremlægge deres forskningsprojekter.
En jury udpeger aftenens vinder, som går videre til den internationale konkurrence, der i år finder sted i Köln.
Det er femte gang, 3MT finder sted i Aarhus. Konkurrencen kommer fra Australien, hvor den har eksisteret siden 2008, og den afholdes i 85 lande verden over.
Vinderen fra 3MT ved Aarhus Universitet får et rejselegat på 35.000 kroner.
Det lyder som enhver forskers mareridt: Præsenter din forskning på maksimalt 3 minutter for et stort publikum uden forudsætninger inden for dit felt og med kun ét PowerPoint-slide at støtte dig til – og helt uden noter. Ikke desto mindre er det den udfordring, 15 ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet har stillet sig selv ved at deltage i konkurrencen Three Minute Thesis. Den første på scenen var Omeed Neghabat: aftenens vært og sidste års vinder af Three Minute Thesis. Både af AU-finalen og den internationale finale. Til daglig er han ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin.
”Jeg deltog selv sidste år, så jeg ved præcist, hvordan I har det. I er sikkert både nervøse og spændte. Jeg er jeres største fan, og jeg hepper på jer alle sammen”, lød det fra værten til aftenens deltagere.
Efter en præsentation af aftenens jury og af hovedpræmien – et rejselegat på 35.000 kroner – kunne Omeed Neghabat invitere den første deltager, Andrew Draganov, op på scenen. Bag ham var hans slide og et stort minutur, der begyndte at tælle ned fra tre.
Flere ugers forberedelse
Forskningsprojekterne fra de 15 deltagere spænder vidt og beskæftiger sig med emner som svindelsikre internethandelssider, mikroorganismer på myrefødder og unges forståelse for seksuelt samtykke under påvirkning af alkohol.
Deltagerne har inden aftenens præsentationer haft mulighed for at deltage i tre coaching-sessioner, hvor de blandt andet har fået coaching af Linda Greve, der er tidligere ansat ved AU, har en ph.d. i virksomhedskommunikation, er forfatter til bogen Den gode præsentation og underviser i formidling og præsentationer.
Blandt deltagerne er Nikolaj Ignatieff Schwartzbach fra Datalogi, som står bag det førnævnte forskningsprojekt om svindelsikre internethandelssider. Han har deltaget i alle workshops og fortæller, at han alt i alt har brugt seks uger på at forberede sit oplæg.
”Vi har haft en enkelt workshop med Linda Greve, hvor hun gav os en masse gode råd til, hvordan man laver en god fremlæggelse. Og så har der været to prøvegange efterfølgende, hvor vi har set hinandens oplæg og fået feedback fra hinanden og fra Linda. Ellers er man på egen hånd, så jeg har også generet mine venner og min kæreste med prøveoplæg,” lyder det fra deltageren fra datalogi.
Linda Greve har egentlig foreslået deltagerne ikke at øve mere end fem-seks gange, fordi oplægget ellers kan blive for stift. Men det råd har Nikolaj Ignatieff Schwartzbach haft svært at overholde.
”Sådan er jeg også, når jeg skal til mundtlig eksamen. Jeg vil gerne have øvet det igennem en masse gange,” fortæller Nikolaj Ignatieff Schwartzbach.
Det var også Linda Greve, der stod for at coache deltagerne sidste år. Her underviste hun blandt andet sidste års vinder og dette års vært, Omeed Neghabat, som særligt fremhæver én af øvelserne.
”Den feedback, vi fik til de indledende workshops, handlede selvfølgelig om indholdet og formidlingen. For det skulle jo først og fremmest give mening, hvad vi sagde. Men det handlede også om, hvordan vi bevægede os. Jeg fik for eksempel at vide, at jeg skulle indlægge flere kunstpauser i mit oplæg. Da vi så skulle hjem og øve, fik vi alle en video med, hvor vi kunne se vores egen præsentation. Og vi skulle se den uden lyd. Det var en ret sjov øvelse, fordi det blev meget tydeligt for mig, hvordan jeg bevæger mine arme og ben, når jeg præsenterer,” lyder det.
Fare for diskvalificering
I sin velkomst opridsede Omeed Neghabat reglerne, og der var særligt én regel, deltagerne kunne slå sig på. Hvis et oplæg overskred de tilladte tre minutter, ville deltageren ikke alene blive afbrudt, men også diskvalificeret.
Milica Milic indtog selvsikkert og smilende scenen og fortalte indlevende om sit forskningsprojekt om bioplast. Bag hende skiftede minuturet langsomt farve, og da det var nede på femten sekunder, lyste det faretruende rødt. Milica fortsatte ufortrødent og så ikke ud til at lade sig distrahere af uret. Spændingen kunne mærkes blandt publikum, og der blev udvekslet blikke mellem flere sidemakkere. Uret nærmede sig de afgørende sidste sekunder. Milica Milic takkede af på det sidste sekund, og publikum kunne lettet sende deltageren ned fra scenen med en stor klapsalve og uden en diskvalificering.
En eksplosion af crazy viden
Ida Cecilie Jensen, som har studeret biologi og nu forsker i mikroorganismer på myrefødder, fortalte tidligere på ugen til Omnibus, at hun både glædede sig til at præsentere sit eget oplæg og til at høre de andre deltagere.
”Det er den fedeste måde at få lov at præsentere og høre om andres forskning på. Som tilskuer når man ikke at miste koncentrationen, fordi oplæggene er så korte. Man får bare en eksplosion af crazy viden. Folk er skidedygtige, så det har været en kæmpe fornøjelse at lære dem at kende til vores workshops og at høre om deres forskning,” lød det fra deltageren.
Svært at koge ned
Evangelia Knountsens forskningsprojekt om unges forståelse for seksuelt samtykke under påvirkning af alkohol er inspireret af hendes speciale. En af de udfordringer, hun har mødt i forberedelsen til aftenens oplæg, var at korte sine hovedpointer ned til et enkelt slide.
”Men det har virkelig også været en god øvelse i at skulle formidle min forskning helt kort og fremhæve de mest centrale pointer. Mit studie er kvalitativt, så det var en udfordring at skulle vælge et enkelt slide, som jo ikke kunne være en graf. Jeg har valgt at bruge et sløret billede fra en festsituation, fordi jeg synes, det repræsenterer den historie, jeg vil formidle. For grænserne bliver nemt slørede, når vi skal give seksuelt samtykke i situationer, hvor vi også er påvirkede af alkohol,” fortæller hun.
Netop historiefortællingen er vigtig i både Evangelia Knountsen og Ida Cecilie Jensens formidling.
”Formidling er noget, jeg personligt går meget op i,” fortæller Ida Cecilie Jensen, som blandt andet har øvet sine formidlingskompetencer som studentermedhjælper i Randers Regnskov og i forskellige pitch-konkurrencer med sin virksomhed, som hun har stiftet sideløbende med sit forskningsprojekt.
”Det er noget meget andet at skulle formidle i denne her kontekst, hvor der er så meget fokus på det videnskabelige og akademiske. De andre konkurrencer, jeg har deltaget i, har været mere i stil med Løvens Hule, hvor jeg skulle pitche som iværksætter. Så det har været en vildt svær øvelse at skulle lave så kort et oplæg som akademiker,” lyder det.
Aftenens jury
- Sys Vestergaard, kommunikations- og pressechef i Universitetsledelsens Stab
- David Lundbek Egholm, prodekan ved Natural Sciences
- Christian Ulrik Andersen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur
- Kristoffer Ibsen, ph.d.-studerende ved Institut for Økonomi
En lærerig oplevelse
Da vinderen sidste år skulle kåres, var det som nævnt Omeed Neghabat, der blev kaldt op på scenen. Præmien, et rejselegat på 35.000 kroner, håber han at kunne gøre brug af til sommer, hvor han skal præsentere sine forskningsresultater på en række konferencer i Europa. Foruden sejren, rejselegatet – og pengepræmien fra den internationale konkurrence – har Omeed Neghabat fået en masse gode erfaringer fra sin deltagelse i konkurrencen.
”Jeg er blevet meget mere opmærksom på, hvordan jeg snakker med mine patienter. Der er mange råd fra dengang, som jeg bruger flere gange hver dag. Det gør, at patienterne forstår deres sygdom og deres behandling bedre,” fortæller Omeed Neghabat, som til daglig arbejder som læge på Aarhus Universitetshospital.
”En af Linda Greves hovedpointer, som jeg har taget med mig i mit arbejde, er, at man skal beslutte sig for én pointe, man gerne vil have frem. Det gør ondt som forsker, for jeg synes jo, alt det, jeg laver, er vigtigt. Men den pointe bruger jeg hver dag. Jeg vælger altid én, maks. to, ting, som jeg skal forklare mine patienter,” fortæller han.
Derudover har Omeed Neghabat et andet godt råd til andre forskere og akademikere, som gerne vil blive endnu bedre formidlere.
”Gem nørde-detaljerne til dine fagkolleger, og pas på med at tale til dit publikum, som om de er dumme. Tag de pointer med, som dit publikum kan forstå, og hold din faglighed på plads, men lad være med at fortælle publikum, at du præsenterer dem for den forsimplede og letfordøjelige udgave af din forskning. Det er vigtigt, at folk går hjem fra et oplæg og tænker 'Hold nu fast, jeg lærte noget nyt, og jeg forstod det faktisk!' Og den oplevelse får folk ikke, hvis de har fået et indtryk af, at de er blevet præsenteret for børneudgaven af den egentlige forklaring,” siger han.
Aftenens vindere
Aftenens vinder blev valgt af en jury, mens publikum skulle kåre vinderen af People’s Choice Award.
Efter en halv time, hvor juryen voterede, og publikum spiste smørrebrød, gik Omeed Neghabat igen på scenen. Først blev publikums favorit kaldt på scenen. En smilende Milica Milic fik overrakt en stor buket blomster og modtog endnu engang publikums applaus. Denne gang uden et faretruende minutur i baggrunden.
Dernæst gik jurymedlem Kristoffer Ibsen på scenen og roste vinderoplægget for at være engageret og indlevende – og vinderen for at bruge sit kropssprog og for at formidle et svært emne i et sprog, som alle kunne forstå. Hun har da også øvet sig i årevis, blandt andet i Randers Regnskov. Præmien gik nemlig til Ida Cecilie Jensen, som storsmilende modtog sit rejselegat og en rungende klapsalve.
