Mandag 18. december blev regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti enige om en ny SU-reform. Reformen betyder blandt andet, at studerende på en videregående uddannelse som udgangspunkt tildeles 58 SU-klip, svarende til fem studieår. Før reformen blev alle studerende tildelt 70 SU-klip, svarende til seks studieår.

Det betyder, at studerende fra sommerstarten i 2025 udelukkende vil have SU til den normerede studietid på fem år og derfor ikke har mulighed for at få SU under hele deres studieforløb, hvis de skifter studie undervejs.

Hvem er omfattet?

Reglerne gælder for alle studerende, der påbegynder en ny videregående uddannelse fra sommeren 2025 – på nær studerende, som modtager handicaptillæg, eller som er enlige forsørgere. Det fremgår af aftalen fra december 2023. Men faktisk er det ikke kun de nye studerende fra sommeren 2025, som bliver påvirket af aftalen. For de nye SU-regler kommer også til at gælde for de studerende, som begynder på en kandidatuddannelse. Bachelor- og kandidatuddannelsen betragtes som to enkeltstående uddannelser. Dermed betragtes det at starte på en kandidatuddannelse som at påbegynde en ny uddannelse, også selvom kandidatuddannelsen er en direkte forlængelse af din bacheloruddannelse.

SU’en kan slippe op for studieskiftere fra 2022

Et tænkt eksempel på en studerende, hvis SU ikke længere rækker til en hel kandidatuddannelse, kunne være følgende: En studerende, lad os kalde ham Anton, startede i september 2021 på en bacheloruddannelse i fysik. Efter efterårsferien blev han i tvivl om sit studievalg, og i december 2021 valgte han at droppe ud. I september 2022 startede han i stedet på matematikstudiet.

Når Anton bliver færdig med sin bachelor i juni 2025, vil det blive betragtet som et påbegyndt nyt studie, hvis han fortsætter på kandidatuddannelsen i matematik i september 2025. Og fordi han nåede at bruge fire måneders SU-klip på fysik tilbage i efteråret 2021, har han ikke nok klip til at modtage SU under hele sin kandidatuddannelse. Også selvom han startede på bacheloren i 2022, før den nye SU-reform eksisterede.

Handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere får ekstra SU-klip

De nye SU-regler rammer anderledes for de studerende, som modtager handicaptillæg eller er enlige forsørgere. De modtager nemlig 12 ekstra klip. I aftalen lægges vægt på, at handicaptillægsmodtagere med de nye regler får ”mulighed for at tilrettelægge deres studieforløb mere fleksibelt med de 12 ekstra klip”.

Disse to grupper af studerende vil således som udgangspunkt have 70 SU-klip, svarende til seks års studietid. Altså den samme ramme, som gælder for alle studerende under de nuværende regler.

Slut med forsinkelsesklip (for de fleste)

I dag tildeles alle studerende, der begynder på en videregående uddannelse senest to år efter afslutningen af deres ungdomsuddannelse, 12 såkaldte forsinkelsesklip. Det betyder, at disse studerende har mulighed for at få tildelt 12 ekstra SU-klip til den samme uddannelse, hvis de bliver forsinket undervejs ved eksempelvis at udskyde fag. Det betyder ikke, at disse studerende har mere end 70 klip i alt, men blot at de kan få SU i et ekstra år på den samme uddannelse.

Med de nye regler, som træder i kraft ved sommerstart i 2025, forsvinder retten til forsinkelsesklip for størstedelen af de studerende. Som noget nyt indføres det dog, at alle studerende, der modtager handicap- eller forsørgertillæg, automatisk tildeles de 12 forsinkelsesklip, som ellers ikke fulgte med tillæggene i de tidligere regler. For de studerende, der ikke modtager en af de to typer af tillæg, er der derfor ikke længere en bonus at hente ved at holde sig på maksimalt to sabbatår efter afslutningen af deres ungdomsuddannelse.

Fortsat flere SU-klip til de længere studier

Selvom mange universitetsuddannelser består af en treårig bachelor og en to årig kandidat, er det ikke alle uddannelser, der kan gennemføres på fem år. På sprogfag som eksempelvis Japanstudier har de studerende foruden bachelorens almindelige længde på tre år også et års sprogundervisning kaldet propædeutik. Derfor tager bacheloren i sig selv fire år, mens kandidatoverbygningen tager to år. Også på studier som medicin vil fem års SU-klip være for lidt.

Derfor kan den såkaldte ramme for SU forhøjes for studerende på studier, der er normeret til mere end fem studieår. De studerende på længere studier vil altså som udgangspunkt modtage SU under hele deres uddannelse, såfremt de ikke skifter studie undervejs. Præcis som det gælder ved de nuværende SU-regler.

Mindre fleksibilitet til at splitte semestre op

Marie-Louise Søndergaard, som er fuldmægtig ved SU-kontoret ved Aarhus Universitet, fortæller, at eksempelvis medicinstuderende ofte splitter deres semestre op. Det vil sige, at de studerende forlænger deres studie ved at udskyde nogle fag til senere på studiet. På den måde kan de studerende inden for de nuværende regler have indflydelse på, hvor mange ECTS-point de læser per semester, så længe de overholder kravet om studieaktivitet.

Men når de nye SU-regler træder i kraft, vil denne mulighed ændre sig. De studerende kan fortsat vælge at udskyde fag, men det vil ikke længere være muligt at modtage SU i løbet af hele uddannelsen, hvis man forlænger sit studie.

Udvidet ramme for slutlån

I aftalen om den SU-reform lægger aftalepartierne vægt på, at det sjette SU-år omlægges til et lån. Derfor bliver det med de nye regler muligt for de studerende at tage et såkaldt slutlån i op til 24 måneder. Et slutlån er et SU-lån, som kan benyttes, når den studerende har opbrugt alle sine SU-klip.

Inden for de nuværende regler kan studerende optage slutlån i op til 12 måneder, når de løber tør for SU-klip.

Artiklens indhold er faktatjekket af fuldmægtig hos SU-kontoret ved Aarhus Universitet, Marie-Louise Søndergaard.

Korrekturlæst af Charlotte Boel