Studerende har handlet i tråd med eksisterende SU-regler, men rammes alligevel af SU-reformen
Svar fra uddannelses- og forskningsministeren slår fast, at studerende, der har brugt mere end den normerede tid på deres bacheloruddannelse, risikerer at stå uden SU i slutningen af kandidatuddannelsen. Det får kritik fra både uddannelsesordfører og studenterpolitikere.
Studerende, der i tråd med de eksisterende SU-regler har valgt at bruge mere end den normerede tid på deres bacheloruddannelse, risikerer efter implementeringen af den nye SU-reform at stå uden SU på sidste del af kandidatuddannelsen. Det gælder for eksempel studerende, som har skiftet studieretning på bachelordelen af deres uddannelse eller af andre grunde har valgt at holde pause fra deres studie.
Hidtil har studerende haft SU-klip svarende til ét år mere end det antal år, deres uddannelse er normeret til. Men med den nye SU-reform fjernes de ekstra SU-klip, så de studerende alene kan få SU i den tid, deres uddannelse er normeret til.
SU-reformen vil dermed kunne ramme nogle studerende med tilbagevirkende kraft. Det har uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) slået fast i sit svar på et folketingsspørgsmål stillet af SF’s uddannelsesordfører Sofie Lippert.
”SU-reformen vil indebære, at studerende, der påbegynder en kandidatuddannelse til sommeroptaget 2025, vil blive omfattet af regler om en ramme for SU-stipendier til videregående uddannelse på 58 klip og om SU til normeret uddannelsestid”, lyder det blandt andet i svaret fra ministeren.
Videre står der:
”Det foreslåede vil indebære, at studerende, som påbegynder en uddannelse den 1. juli 2025 eller senere, skal have nedskrevet rammen, når loven træder i kraft den 1. december 2026, med virkning for SU for januar 2027, sådan at rammen følger de nye regler fra dette tidspunkt. Tilsvarende vil det fra dette tidspunkt ikke være muligt at oppebære SU-klip, som går ud over normeret uddannelsestid”.
Det slås fast, at ”i opgørelsen af anvendte klip indgår såvel klip anvendt under den igangværende uddannelse som under tidligere uddannelser”.
De studerende, der begynder på en kandidatuddannelse i sommeren 2025 og frem, vil altså blive ramt af de nye regler i slutningen af deres uddannelse, hvis de ikke har gennemført deres bacheloruddannelse på normeret tid.
Et tænkt eksempel på en studerende, hvis SU ikke længere rækker til en hel kandidatuddannelse, kunne være følgende: En studerende, lad os kalde ham Anton, startede i september 2021 på en bacheloruddannelse i fysik. Efter efterårsferien blev han i tvivl om sit studievalg, og i december 2021 valgte han at droppe ud. I september 2022 startede han i stedet på matematikstudiet. Når Anton bliver færdig med sin bachelor i juni 2025, vil det blive betragtet som et påbegyndt nyt studie, hvis han fortsætter på kandidatuddannelsen i matematik i september 2025. Og fordi han nåede at bruge fire måneders SU-klip på fysik tilbage i efteråret 2021, har han ikke nok klip til at modtage SU under hele sin kandidatuddannelse. Også selvom han startede på bacheloren i 2022, før den nye SU-reform eksisterede.
Lippert: ”Fuldstændigt urimeligt”
Det, at studerende kan blive ramt bagudrettet, får kritik. SF’s uddannelsesordfører Sofie Lippert kalder det ”fuldstændigt urimeligt”.
”Det er enormt uretfærdigt, at regeringen – når den absolut vil lave den her forringelse – ikke nøjes med at lave den for fremtidige studerende. Det er ret unormalt, når vi laver lovgivning, at det rammer bagud. Grundlæggende synes jeg, det er et godt princip, at man skal have mulighed for at handle efter de regler, der er, og det har de nuværende studerende jo ikke haft, for det, de har handlet efter, bliver lavet dramatisk om. Den rimelige måde at gøre den slags på er jo at sørge for, at alle kan tage nogle oplyste valg,” siger Sofie Lippert.
Hun undrer sig over, at regeringen ikke er mere opmærksom på, at lovgivningen rammer nogen, der allerede har taget uddannelsesmæssige valg med forventningen om at have 70 SU-klip, men som efter reformen kan blive nødt til at optage SU-lån. Det er urimeligt, mener Sofie Lippert.
”Det er ikke i orden at sige til folk, der troede, de havde indrettet sig på en måde, hvor de ikke skulle låne, at de nu må klare sig med et lån, der for eksempel kan lyde på 35.000-40.000 kroner. Det er ret mange penge at låne som studerende,” siger SF’s uddannelsesordfører.
SF forlod selv forhandlingerne om SU-reformen, aftenen inden en aftale blev landet i december. Det skyldtes, at regeringen stod fast på at fjerne det sjette SU-år. Hun anerkender, at man måske kunne have forhandlet om, hvem SU-reformen skulle gælde for, hvis partiet havde accepteret at fjerne det sjette SU-år, men i sidste ende var det vigtigere for SF at stå fast.
”Vi kunne potentielt have forhandlet alt det rundt om, men vi var ikke villige til at gå ind i et rum, hvor vi ikke kunne forhandle om, hvorvidt der skulle skæres et helt år af folks SU. Det er muligt, vi kunne have ændret det (at reformen rammer nuværende studerende, red.), men jeg mener, det er fuldstændigt afgørende, at vi er nogen, der siger fra over fra de generelle forringelser, og at der er nogen, der står på den anden side af et valg, som kan kæmpe for, at de her forringelser ikke kommer til at gå igennem,” siger hun.
Kalder ministeren i samråd
Sofie Lippert indkalder Christina Egelund i samråd om emnet. Her håber hun, at ministeren kan give garantier for, at de nuværende studerende bliver hjulpet, selv om de bliver ramt af reformen.
”Ideelt set håber vi, at ministeren kan se, der er noget urimeligt i lovgivningen. Men vi vil også have afklaring på, om der bliver lavet et sikkerhedsnet, der kan gribe de her unge mennesker, som kommer til at mangle SU og derfor skal tage SU-lån. Det kunne være planer for at forbedre lånevilkårene,” siger Sofie Lippert.
Studenterrådet: Uretfærdigt
Også på Aarhus Universitet får det kritik fra studenterpolitisk side, at reformen rammer studerende, der har truffet et valg om at forlænge deres uddannelse på baggrund af de eksisterende regler.
Hos Studenterrådet mærker man allerede, at den nyhed skaber bekymring hos studerede. Det fortæller forperson Oliver Mølgaard Gertsen.
”Vi har allerede fået de første henvendelser fra studerende, som er usikre på deres situation med de nye regler,” siger han og fortsætter:
”Og det virker meget uretfærdigt. De studerende, som nu risikerer at komme i klemme, har jo handlet i god tro og i tråd med de eksisterende SU-regler. Og pludselig kan de risikere at stå uden SU i et eller flere år i slutningen af deres uddannelse. De studerende har jo ikke haft mulighed for at indstille sig på de nye regler, som nu pludselig rammer dem,” siger Oliver Mølgaard Gertsen.
Studenterrådet har fra begyndelsen været modstandere af SU-reformen, og de giver heller ikke meget for, at de ramte studerende vil få mulighed for at optage SU-lån – eller argumentet om, at de danske SU-regler med den nye reform kommer til at minde mere om vilkårene i andre europæiske lande.
”Vi går ikke ind for, at studerende skal optage SU-gæld og da slet ikke med den nuværende rente. Det er ikke en holdbar løsning. Og argumentet med, at man strømliner SU-systemet til at harmonere med andre landes vilkår, køber vi heller ikke. Vi mener, man burde fortsætte som foregangsland, der giver unge mulighed for at tage en uddannelse, uden at de skal gældsætte sig.”
Konservative Studenter: ”Unfair scenarie”
Selvom Konservative Studenter grundlæggende er positivt stemt over for SU-reformen, mener foreningen ikke, det er fair, at implementeringen kommer til at få konsekvenser for studerende, der på baggrund af de eksisterende SU-regler har truffet et valg om at forlænge deres studietid.
”Selvom vi gerne ser, at den nye SU-reform implementeres hurtigt, er det her lige hurtigt nok. Det virker som et unfair scenarie, at studerende kan blive trukket i SU-klip på kandidaten, fordi de eksempelvis tilbage i 2021-2022 har valgt at skifte til en anden bacheloruddannelse,” siger formand Max Manøe Bjerregaard og fortsætter:
”Det er netop vigtigt med en fair implementering for at sikre opbakning til reformen.”
De studerende, der på den måde har udsigt til at miste SU-klip, vil i stedet få mulighed for at optage et SU-lån. Og selvom Konservative Studenter gerne ser, at SU’en på kandidaten konverteres til et lån, gælder det altså ikke i dette tilfælde.
”Det er rigtigt, at vi generelt er for SU-lån på kandidaten, men der skal være en fair implementering af et sådant tiltag, ellers påvirker det tilliden til politikerne. Og det er ikke fair på den måde at ramme studerende, der har foretaget et valg på baggrund af de eksisterende SU-regler,” siger Max Manøe Bjerregaard.
Minister står på mål for beslutning
Omnibus har forelagt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kritikken fra Sofie Lippert og de studenterpolitiske foreninger. I et mailsvar til Omnibus skriver ministeren:
"Man kan sagtens være uenig i reformen, men jeg er ikke enig i præmissen for kritikken. Jeg er klar over, at nogle studerende har skiftet eller forlænget deres studie med forventning om at have et sjette SU-år til rådighed. Men det er vigtigt for mig at understrege, at ingen på grund af reformen kommer til at skulle tilbagebetale SU, som de allerede har modtaget, før reglerne træder i kraft. Sådan skal det selvfølgelig være. De studerende, som kommer til at mangle SU, vil have mulighed for at tage slutlån det antal måneder, de kommer til at være løbet tør for SU-stipendium. Det synes jeg er rimeligt, og det kan jeg fuldt ud stå på mål for. Også når jeg kigger på de vilkår, som studerende i vores nabolande har".
Reformen skaber bekymring og tvivl hos studerende
Ligesom hos Studenterrådet oplever SU-kontoret på Aarhus Universitet, at studerende henvender sig med bekymring og tvivl om, hvad SU-reformen betyder for dem. Det fortæller Jens Bundgaard, der er leder af SU-kontoret på Aarhus Universitet.
”Vi får henvendelser på området hver dag. Generelt søger de studerende viden om, hvordan reformen vil påvirke deres studieforløb og SU. Men mange af de studerende ønsker også mere specifik afklaring af SU-reformens personlige konsekvenser, hvis de for eksempel har afbrudt deres uddannelse og søgt ind på en ny, eller hvis de har forlænget deres studietid i den tro, at der var et ekstra SU-år. De er usikre på, hvad de har af muligheder fra nu af for at lave forandringer i deres studieforløb, eller hvordan de skal håndtere de forandringer, de allerede har lavet,” siger han.
Usikkerheden skyldes især, at loven ikke er vedtaget, og at det ikke er præciseret, hvordan den kommende lov skal administreres. SU-kontoret kan derfor i øjeblikket blot henvise de studerende til teksten i lovforslaget og til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressemeddelelse, som forklarer forslaget og processen.
”Den nuværende situation er vanskelig for de studerende at navigere i, og vi har ikke så gode muligheder for at guide dem, for vi kan ikke sige, præcis hvordan deres situation bliver,” siger Jens Bundgaard.
Selv om lovforslaget og Christina Egelunds seneste folketingssvar gør det klart, at det netop kan ramme nuværende studerende, og at man kan forsøge selv at regne sig frem til, hvor meget SU man kommer til at mangle, kan det alligevel være svært at forholde sig til som studerende, pointerer Jens Bundgaard.
”For tiden er de studerende usikre på fakta og giver i den mere frustrerede ende også udtryk for, at grundlaget for deres tidligere beslutninger ikke respekteres, og at de oplever at blive frataget noget, de allerede er tildelt. Men de studerende kan først træffe beslutninger på et oplyst grundlag, når lovforslaget er vedtaget – og vi kan først vejlede dem, når vi har fået den endelige viden om principper for håndtering af overgangene oplyst fra ministeriet,” siger Jens Bundgaard.
Ifølge Jens Bundgaard har Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som står for SU, oplyst, at den forventer at involvere uddannelsesinstitutionerne i dette forår, og at regeringen forventer at få loven på plads i denne folketingssamling – altså inden folketingspolitikerne går på sommerferie.
På hjemmesiden su.dk under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er der endnu ikke en vejledning at finde om den nye SU-reform.
Korrekturlæst af Charlotte Boel