Flere ph.d.-studerende mærker alvorlige stresssymptomer

Langt de fleste ph.d.-studerende på Aarhus Universitet er tilfredse med deres vejledere – 95 procent - og det faglige udbytte af uddannelsen – 89 procent. Men en del ph.d.-studerende oplever tilsyneladende også stærke stresssymptomer under deres ph.d.-forløb. 

Det viser Aarhus Universitets undersøgelse af kvaliteten i ph.d.-forløbet, som universitetet foretager hvert fjerde år.

Næsten hver fjerde ph.d.-studerende – 23 procent – oplever ofte eller næsten altid stærke stresssymptomer. Eksemplerne i undersøgelsen er isolation, hjertebanken, mavepine, depression, hvileløshed og hukommelsestab. 26 procent oplever det nogle gange, mens det sjældent sker for 24 procent.

Siden AU første gang lavede ph.d.-undersøgelsen i 2013 er antallet af studerende, der mærker stresssymptomerne ofte eller næsten altid, steget hver gang undersøgelsen er blevet lavet. I 2013 var det 13 procent, der ofte eller næsten altid mærkede det, i 2017 var det 17 procent, og i 2021 lå tallet på 20 procent. 

AUPA kender til problemet 

Stine Munkholm Jespersen er formand for ph.d.-foreningen på AU, AUPA, og hun mener, at stresssymptomer i hverdagen er meget bekymrende. Foreningen har allerede fokus på problemerne med stress, men det er svært præcist at finde ud af, hvad årsagerne er, forklarer hun. 

”Stress, som ph.d.-studerende oplever i forbindelse med deres arbejde, er et emne, vi har haft oppe i AUPA, og som vi snakkede om til vores seneste konference. Der har været fokus på det, siden den sidste undersøgelse kom ud i 2021. Vi har været klar over, det er et problem. Spørgsmålet er, hvad det er, der gør, at de studerende bliver stressede. Det er lidt svært at læse ud fra undersøgelsen,” siger hun.

Kig på rammerne

Stine Munkholm Jespersen peger blandt andet på, at det kan skyldes mængden af de såkaldte duty hours, som er de 280 overenskomstbelagte timer, en ph.d.-studerende hvert år skal arbejde for sin afdeling ved siden af arbejdet med ph.d.en. Her svarer 53 procent, at omfanget går ud over ph.d.-uddannelsen. Dog svarer 84 procent samtidig, at de årlige 280 timer i det treårige forløb opleves som lærerige. 

AUPA-formanden nævner også det forskningsmiljøskifte, der er en del af ph.d.-uddannelsen, hvor den ph.d.-studerende i en periode skal opholde sig på en anden forskningsinstitution. Her svarer 40 procent, at de oplever udfordringer med at blive en del af det nye forskningsmiljø. 

Men fordi ph.d.-forløb er så forskellige, er det meget svært at pege på en overordnet problemstilling, forklarer Stine Munkholm Jespersen. 

”Det er utroligt individuelt, hvordan man har et ph.d.-forløb. Vi har alle sammen forskellige vejledere og forskellige forløb. Nogle har meget undervisning, nogle har næsten ingen. Nogle laver mange forsøg, andre sidder primært med bøgerne,” siger hun.

Ifølge Stine Munkholm Jespersen kunne man begynde med at kigge på rammerne for en ph.d. 

”For at finde ud af, om det skyldes specifikke dele af ph.d.-rammen. Det kunne være forskningsmiljøskiftet eller duty hours. Der er ting, vi har til fælles. Er det rammerne, må man se, om det er der, hvor der skal laves om. Eller om noget skal gøres tydeligere,” siger hun.

Ph.d.-skoleleder: ”Tallet skal være nul”

Helene Nørrelund, der er forperson for ph.d.-skolelederkredsen på Aarhus Universitet og ph.d.-skoleleder på Health, er også bevidst om det relativt høje antal ph.d.-studerende, der oplever stresssymptomer. 

”Vi har tidligere sat initiativer i søen i forlængelse af stresstallene. Men vi må konstatere, vi ikke er i mål. Ambitionen er, at ingen skal have fysiske stresssymptomer. Sådan er det bare. Det tal skal være nul,” siger Helene Nørrelund. 

Antallet af stressede ph.d.-studerende er steget trods flere indsatser fra AU’s side

At tallet er steget hver gang undersøgelsen er blevet lavet skyldes ikke manglende vilje til at løse problemet, vurderer Helene Nørrelund. 

”Det er ret komplekst det her. Jeg vil påstå, det ikke er manglende vilje til at gøre noget ved det. Det er nok bare rigtig svært at finde ud af, hvad løsningen er,” siger hun. 

Ligesom AUPA lægger hun vægt på, at gruppen af studerende skal karakteriseres nærmere. Hun påpeger, at arbejdet går i gang de kommende måneder, og at hun endnu ikke har haft lejlighed til at dykke ned i tallene. 

”Der kan være utrolig mange faktorer, som betinger det her. De næste måneder skal bruges til at finde ud af, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal bruge tallene i forlængelse af undersøgelsen. Der ligger mange opgaver for os forude,” siger Helene Nørrelund. 

Ph.d.-studerende skal nå meget

Uden at ville negligere problemerne med stærke stresssymptomer, påpeger Helene Nørrelund, at man vil blive presset i en ph.d.-uddannelse. 

”Det er en balance. Ph.d.-uddannelsen er den højeste akademiske uddannelse. En eliteuddannelse. Man kommer ikke igennem et ph.d.-forløb, uden man er presset. Men fysiske stresssymptomer er over stregen,” siger hun.

Helene Nørrelund peger blandt andet på, at undervisningsmængden kan blive en byrde, og at det indlagte miljøskifte i uddannelsen er en udfordring for nogle studerende. Den ph.d.-studerende skal nå meget på uddannelsens tre år, uddyber hun, og forskningen er uforudsigelig i sin natur med løbende uforudsete ændringer. 

”Det er også en periode, hvor man ikke er garanteret en ansættelse efterfølgende. Der er en karrieremæssig usikkerhed,” siger Helene Nørrelund.

Generel tilfredshed 

Som nævnt er der også mange positive resultater i undersøgelsen. Det påpeger både Helene Nørrelund og Stine Munkholm Jespersen. Helene Nørrelund fremhæver, at det store flertal af de ph.d.-studerende er tilfredse med deres uddannelse, herunder både det faglige udbytte, forskningsmiljøerne, vejledningen og uddannelsens forskellige elementer.

”Det er superpositivt. De er godt integreret i miljøerne, og de får den vejledning, de har brug for, og deres vejledere er tilgængelige,” siger Helene Nørrelund.

Sådan lyder det også fra AUPA’s Stine Munkholm Jespersen, der selv er på det første år af sin ph.d.-uddannelse. 

”Vi er overordnet tilfredse med, at de studerende er glade for deres vejledere og deres forløb generelt. Det er positivt og en udvikling, man skal holde fast i,” siger hun.

Færre ensomme på jobbet 

Blandt andet er antallet af studerende, der svarer, de føler sig ensomme i løbet af dagen på deres arbejdsplads, faldet til 16 procent fra 23 procent i 2021. Det er positivt, fremhæver de begge. 

Ifølge Stine Munkholm Jespersen kan der være ensomme momenter som ph.d.-studerende, men det er ikke standarden. Sådan lyder det også fra Helene Nørrelund, der påpeger, at der er et element af ensomhed i arbejdet med sit eget ph.d.-projekt, men at det ikke skal være en menneskelig ensomhed. 

”Der en vis ensomhed forbundet med at sidde med sit eget projekt og have ansvar for det. Vi lægger vægt på, at man har demonstreret evnen til at kunne bringe et projekt igennem fra ingenting. Det kan der være en faglig ensomhed forbundet med,” siger Helene Nørrelund. 

AUPA ser frem til at blive inddraget 

Frem til april bliver resultaterne drøftet i ph.d.-skolerne og ph.d.-skolelederkredsen med inddragelse af AUPA og AU Career. Herefter følger ph.d.-skolelederkredsen op på resultaterne, hvorefter de efter planen behandles i AU’s Forskningsudvalg til maj. Resultaterne indgår også i den internationale evaluering af ph.d.-skolerne i 2026. 

”Vi ser frem til at blive inddraget i samtalen om det her. Vi kommer ikke til at sidde på vores hænder. Der skal arbejdes med det og udvikles på det,” siger Stine Munkholm Jespersen. 

60 procent af de studerende besvarede undersøgelsen. Det er 15 procent færre end i 2021.