Forsker i geoengineering: Et worst-case-scenarie er nu blevet virkelighed
Teknologiske indgreb for at forhindre klimaforandringer har både skabt håb og frygt i 2025. Chad M. Baum er adjunkt ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi og forsker i, hvordan mennesker forholder sig til netop geoengineering. Han fortæller om et worst-case-scenario, der er blevet til virkelighed – og om at finde spirende håb i samarbejdet med forskere i det globale syd og i omstillingen af det danske landbrug.
Nytårsserie
I forbindelse med årsskiftet har Omnibus spurgt en række af AU's forskere på tværs af fakulteter, hvad der har været det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for deres felt i 2025. Og vi har talt med dem om håb og frygt, når de ser frem mod 2026.
I serien kan du møde forskere, der beskæftiger sig med kunstig intelligens og etik, sprogfag – der de seneste år har haft vigende optag, geoengineering og klimaforandringer.
I dette afsnit kan du møde Chad M. Baum, der er adjunkt ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi og forsker i menneskers opfattelser af geoengineering – altså teknologiske løsninger, der griber ind i miljø- og klimasystemer med henblik på at bremse global opvarmning og mindske konsekvenser af klimaforandringer.
Partikler skudt ud i atmosfæren for at blokere solens stråler og knuste sten på marker, der optager CO2, er eksempler på geoenginering. Med geoengineering forsøger man med tekniske løsninger at gribe ind i klima- eller miljøsystemer for at bremse global opvarmning og mindske konsekvenserne af klimaforandringer. Adjunkt ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Chad M. Baum, undersøger, hvordan mennesker forstår og opfatter teknologier knyttet til geoengineering. For ham har 2025 budt på et worst-case-scenarie for den ukontrollerede udvikling af visse teknologier, men han har også fundet håb og optimisme i sit samarbejde med forskere i det globale syd.
Hvad er du optaget af lige nu?
”Jeg arbejder på nogle store EU-projekter igennem GENIE, som står for Geoengineering and Negative Emissions in Europe. Vi arbejder bredt med europæiske undersøgelser af offentlige opfattelser af geoengineering teknologier. Overordnet set handler det om teknologier, der bevidst griber ind i klimasystemet for at afbøde eller forhindre klimaforandringer. Der findes to hovedkategorier. Den ene er sol-geoengineering. Grundlæggende handler det om at påvirke, hvor meget sollys der når Jordens overflade. Det kan for eksempel være stratosfærisk aerosol-injektion, hvor man udleder partikler højt i atmosfæren, som reflekterer noget af sollyset tilbage i rummet.
Den anden hovedkategori er Carbon Dioxide Removal (CDR). Det er teknologier, der har til formål at indfange og lagre CO2 fra atmosfæren. I GENIE har vi lavet spørgeskemaundersøgelser i 30 lande og fokusgrupper i 22 lande for at undersøge, hvordan folk opfatter disse teknologier. Nu vil vi tættere på lokale erfaringer. Vi har fået støtte til et projekt, hvor vi arbejder med landmænd og landdistrikter i Danmark om CO2-fjernelse gennem forbedret forvitring af sten. Det er en metode til CO2-fjernelse, hvor man udnytter, at visse stenarter optager CO2, når de forvitrer. Normalt tager det tusinder af år, men ved at knuse stenene og sprede dem på landbrugsjord kan processen fremskyndes. Det kan både reducere CO2 og frigive mineraler, der kan erstatte gødning. Vi laver workshops rundt i Jylland, men det er særligt relevant i lande, hvor gødning er dyrt. Vi har også talt med landmænd i Ghana, og vi er i gang med at udvikle samarbejder med udviklere, der arbejder i andre lande, såsom Indien.”
Filosof om AI: ”Jeg er bekymret for mere kraftfuld teknologi, som vi ikke forstår”
Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for dit felt i år?
”Hvert år er der intense diskussioner om, hvordan blandt andet sol-geoengineering-teknologier skal reguleres. Der findes endnu ingen effektiv global styringsmodel, hvilket splitter forskerne. Nogle mener, at teknologierne bør forbydes helt, mens andre mener, at vi skal være forberedte, enten fordi de måske bliver nødvendige, eller fordi en stat eller privat aktør vælger at handle på egen hånd.
Nogle mener, at teknologierne bør forbydes helt, mens andre mener, at vi skal være forberedte, enten fordi de måske bliver nødvendige, eller fordi en stat eller privat aktør vælger at handle på egen hånd
Det største, der er sket det seneste år, er, at en amerikansk-israelsk startup på egen hånd har planer om stratosfærisk aerosol-injektion, hvor de sender partikler ud i atmosfæren, som skal reflektere noget af sollyset tilbage ud i rummet. De vil endda patentere deres partikler. Det blev modtaget næsten entydigt negativt blandt forskere. Selv dem, der er mere positive over for sol-geoengineering, mener, at det skal være fuldt offentligt, gennemsigtigt og uden patenter. Den pågældende virksomhed har en fuldstændig modsat tilgang og har arbejdet i det skjulte. Det, der tidligere blev betragtet som et worst-case-scenarie, er nu blevet virkelighed.”
Fremmedsprogsekspert: 2025 har været et meget modsætningsfyldt år
Hvad bekymrer dig mest, når du skuer frem mod 2026?
”At vi risikerer netop dette worst-case-scenarie: private virksomheder, drevet af investorinteresser, som udfører ikke-godkendte tests. En anden bekymring er, at fokus på disse teknologier kan mindske viljen til at reducere udledninger. Det kalder man for moralsk hasard eller mitigations deterrence (når løfter om fremtidige løsninger mindsker viljen til for nuværende at tage skridt, der reducerer udledninger, red.). Det er endnu ikke sket i stor skala, men man kan se tidlige tegn for eksempel blandt amerikanske republikanere. Samtidig ser vi, at folk begynder at give teknologier, der manipulerer med vejret, skylden for voldsomme vejrfænomener. Det kan udløse konspirationstænkning, fordi det rammer noget helt grundlæggende i vores forståelse af verden. Sollys er centralt for livet på jorden. Det skaber instinktiv frygt, når man taler om at blokere for solens stråler, og det gør det svært at føre en nuanceret debat.”
Hvad giver dig anledning til håb og optimisme?
”Først og fremmest, at der i det globale syd er større åbenhed over for at diskutere disse løsninger. De er mere direkte ramt af klimaforandringer og ønsker at blive inddraget. Jeg arbejder med Degrees Initiative, som støtter forskere i det globale syd, så de kan bidrage til debatten. Det giver håb at bringe flere stemmer ind og undgå blinde vinkler fra et snævert globalt nord-perspektiv. Også i Danmark ser jeg håb for eksempel i udviklingen omkring den nye CO2-afgift på landbruget. Der kommer en vigtig omstilling, og vi vil undersøge, hvordan landmænd kan anvende nye teknologier og bidrage til at reducere emissionerne samtidig med, at de kan trives. At give dem en stemme er afgørende.”
