Fremmedsprogsekspert: 2025 har været et meget modsætningsfyldt år
Der har sjældent været mere brug for sprogkompetencer end lige nu, men antallet af ansøgere til sproguddannelserne bliver ved med at falde. For fremmedsprogsekspert Ana Kanareva-Dimitrovska har 2025 været et intenst og modsætningsfyldt år, hvor det Nationale Center for Fremmedsprog ikke opnåede finansiering via finansloven og derfor lukker, alt imens internationale samarbejder spirer.
Nytårsserie
I forbindelse med årsskiftet har Omnibus spurgt en række af AU's forskere på tværs af fakulteter, hvad der har været det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for deres felt i 2025. Og vi har talt med dem om håb og frygt, når de ser frem mod 2026.
I serien kan du møde forskere, der beskæftiger sig med kunstig intelligens og etik, sprogfag – der de seneste år har haft vigende optag, geoengineering og klimaforandringer.
I dette afsnit kan du møde fremmedsprogsekspert Ana Kanareva-Dimitrovska, der er specialkonsulent ved Arts. Hun er desuden projektleder for ECML – European Center for Modern Languages i Danmark. Derudover er hun udviklingskonsulent ved NCFF – Det Nationale Center for Fremmedsprog, som officielt lukkede ved udgangen af december, men som fortsætter yderligere tre måneder for at lave afrapporteringer og færdiggøre publikationer.
Et citat i artiklen er 08.01.26 blevet præciseret, så det nu fremgår tydeligt, at der undervises i fransk på fem skoler i Aarhus by og på 10 skoler i hele kommunen.
Globaliseringen og internationale konflikter har fået behovet for medarbejdere med sprogkompetencer og interkulturelle kompetencer til at vokse markant. Alligevel lider sprogfagene fortsat under lave ansøgertal. Midt i det paradoks står Ana Kanareva-Dimitrovska, ph.d., specialkonsulent på Arts, projektleder for Det Europæiske Center for Fremmedsprog i Danmark og udviklingskonsulent for Det Nationale Center for Fremmedsprog.
Hvad er du optaget af lige nu?
“Lige nu er jeg optaget af at samle trådene fra et år, der på mange måder har været både intenst og modsætningsfyldt. Der har været fremskridt i flere internationale samarbejder. Blandt andet i universitetsalliancen Circle U., hvor jeg arbejder med et meget spændende projekt, der hedder From Campus to Careers: Navigating the Job Market with the support of Foreign Language Skills. Fremmedsprogskompetencer er undervurderet på arbejdsmarkedet, men de er afgørende for interkulturel kommunikation, for internationalt samarbejde og håndtering af globale udfordringer. I projektet forsøger vi at bygge en bro over den kløft.
Jeg oplever også fremskridt hos European Centre for Modern Languages (ECML), som arbejder på at styrke fremmedsprogsundervisning på tværs af 39 medlemslande. Mange af vores ideer, relationer og forsøg begynder at hænge sammen.
Jeg fik også den franske orden ’Ordre des Arts et des Lettres’ for at bidrage til sprogpolitikken, fremme det franske sprog internationalt og for at styrke de dansk-franske uddannelsesmæssige relationer.
På samme tid har det været et år, hvor jeg har været nødt til at forholde mig til afslutninger og usikkerhed, især i forbindelse med lukningen af NCFF, da der ikke blev fundet finansiering i finansloven. Lige nu er jeg i et spændingsfelt mellem at fejre det, der er lykkedes, og at finde mening i det, der har været svært.”
Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for dit felt i år?
“Det er den tydelige spænding mellem erkendelse og realitet på fremmedsprogsområdet. På den ene side ser vi en voksende forståelse af, at engelsk som eneste fremmedsprogskompetence ikke længere er tilstrækkeligt i en global og geopolitisk kompleks verden. På den anden side fortsætter ansøgningerne til sproguddannelserne med at falde fra et allerede lavt niveau. Det er et paradoks. Årsagen er kompleks. Det drejer sig ikke kun om studerendes eller elevers motivation, men også om underviseres uddannelse og efteruddannelse.
Filosof om AI: ”Jeg er bekymret for mere kraftfuld teknologi, som vi ikke forstår”
Samtidig er den nationale diskurs vedrørende fremmedsprogenes værdi også meget afgørende. Vi skal ændre måden, vi taler om sprogene på. Sprog, og det at lære sprog, er ikke blot ord, grammatik og udtale. Det er en langt dybere proces, tæt forbundet med følelser og identitet, med mennesker, oplevelser og muligheder. At lære et nyt sprog er som at få en ekstra identitet. Man udvider sit perspektiv, lærer at tænke anderledes, ser verden fra nye vinkler og forbinder sig med mennesker, man ellers aldrig ville have mødt.”
Hvad bekymrer dig mest, når du skuer frem mod 2026?
“Det er de tydelige og voksende modsætninger på fremmedsprogsområdet, der bekymrer mig mest. På den ene side ser vi den faldende motivation blandt unge for at lære sprog, lavere rekruttering til sproguddannelserne og meget højt frafald. I sidste ti år har vi set over 35 sprogfaglige uddannelser lukke, og færre gymnasieelever vælger sprogfag på højt niveau. Lige nu er det kun fem folkeskoler i Aarhus og ti skoler i hele Aarhus Kommune, der tilbyder fransk. Dertil kommer manglen på sproglærere.
På den anden side har behovet for sproglige og interkulturelle kompetencer aldrig været større. Ser man på Erhvervsministeriets hjemmeside, tales der meget om en stigende internationalisering i Danmark, at Danmark ekspanderer internationalt, og at mange danske virksomheder i stigende grad bevæger sig på de globale markeder. Så logisk forventer man, at det medfører et voksende behov for sprogkompetencer og interkulturelle kompetencer. Det ser man bare ikke i jobopslagene fra virksomhederne. Danmark står ikke alene med den udfordring. I mange andre lande falder tilslutningen til sproguddannelserne også. Det bekymrer mig.”
Hvad giver dig anledning til håb og optimisme?
“Personligt er det, der giver mig mest håb først og fremmest de mennesker, jeg arbejder sammen med og den fælles energi, der opstår i ægte samarbejder. F.eks. internt på AU eller i internationale samarbejder som Circle U. eller ECML. Det samme gælder dialogen mellem uddannelsessektoren og repræsentanter fra erhvervslivet. Det giver mig en stærk oplevelse af bevægelse, engagement og fælles retning. Så finder jeg også stor optimisme, når unge studerende møder os med nysgerrighed og åbenhed. Jeg vil også gerne fremhæve underviserne på sprogfagene, som udviser en bemærkelsesværdig entusiasme, selvom de arbejder meget isoleret og under vanskelige vilkår. Alt det minder mig om, hvorfor jeg i sin tid valgte dette felt, og hvorfor jeg finder så stor mening i at arbejde på tværs af fag og sektor.”