Det var varslet tilbage i marts, at sparerunden på TECH ville ramme myndighedsområdet hårdest. I alt skulle fakultetet finde besparelser svarende til 70 millioner kroner, hvoraf 50 millioner skulle findes på myndighedsområdet, mens 20 millioner skulle findes på ingeniørområdet. Og det er derfor også institutterne på myndighedsområdet, der nu må tage afsked med flest medarbejdere.  

Fakultetet har nu offentliggjort det endelige tal for, hvor mange stillinger der er berørt af sparerunden. I alt er cirka 80 stillinger berørt. Heraf er 44 medarbejdere enten blevet afskediget eller har accepteret en frivillig fratrædelse. 32 af de 44 medarbejdere er ansat på myndighedsområdet, 6 er ansat på ingeniørområdet, og 6 er ansat i administrationscenteret.

De resterende cirka 36 stillinger dækker over medarbejdere, som har indgået senioraftaler, er gået ned i tid, har sagt op eller er blevet omplaceret, samt stillinger, der ikke genbesættes. Det fremgår ikke af fakultetets opgørelse, hvordan disse stillinger fordeler sig på institutterne.

Omkring 30 medarbejdere er afskediget

Dekan Eskild Holm Nielsen fortæller, at antallet af afskedigelser kunne nedbringes til under 30, fordi det er lykkedes at omplacere medarbejdere, lave aftaler om frivillig fratrædelse eller andre såkaldte afværgeforanstaltninger. Men han lægger ikke skjul på, at det får konsekvenser for fakultetet, at 80 stillinger nu skæres væk.

”Det har desværre både menneskelige og organisatoriske konsekvenser. Der ligger et stort arbejde for de lokale ledelser i forhold til at prioritere opgaverne fremadrettet,” siger Eskild Holm Nielsen.

Dekanen lægger vægt på, at omsætningen på fakultetet på det seneste har været positiv, men at ledelsen fortsat må holde næsen i sporet i forhold til at holde omkostningerne nede på for eksempel bygninger. 

”Her vil den kommende flytning af Institut for Bioscience fra Kalø og Silkeborg til Aarhus være en økonomisk gevinst for fakultetet og for instituttet,” siger Eskild Holm Nielsen. 

Kender de økonomiske udsigter fire-fem år frem

Han fortæller, at fakultetets økonomi er tilrettelagt sådan, at ledelsen med de forudsætninger, der er kendt i dag, kan se fire-fem år frem.

”Og her er billedet en sund og balanceret økonomi,” siger Eskild Holm Nielsen.

Noget af det, der ifølge dekanen dog kan give anledning til panderynker, er regeringens udspil om udflytning af uddannelser, som kan føre til, at universitetet må skære i sit optag med op til 10 procent. 

”Men her må vi afvente, at udspillet bliver konkretiseret,” siger dekanen.

Omprioriteringsbidraget skal væk

I det hele taget har man i dekanatet blikket stift rettet mod Christiansborg, hvor politikerne i den kommende tid skal lande en landbrugsaftale og en ny finanslov. Begge dele følger man med interesse på fakultetet, både blandt ledelse og medarbejdere. For myndighedsområdet er fortsat underlagt et omprioriteringsbidrag på to procent om året. Derfor har flere medarbejdere givet udtryk for, at de frygter at skulle stå i endnu en fyringsrunde inden for en overskuelig årrække, hvis ikke politikerne fjerner omprioriteringsbidraget. Og den bekymring er dekanen også opmærksom på.

”Medarbejderne løber allerede stærkt i dag, og der er prioriteret og operationaliseret i opgaverne. Så det vil være af stor betydning at få omprioriteringsbidraget væk. Det har vi også – både fra medarbejderside og fra ledelsesside – gjort en stor indsats for at skabe politisk bevågenhed omkring,” siger Eskild Holm Nielsen.

Han fortæller i den forbindelse, at fakultetet har holdt konferencer med folketingspolitikere, og at flere af dem, herunder også ministre, har været på besøg i Foulum og i Roskilde. Til august vil fødevareministeren også lægge vejen forbi, oplyser Eskild Holm Nielsen. 

”Jeg vil sige, at vi har gjort, hvad vi kan for at understrege over for politikerne, at kapaciteten til den forskning, der skal understøtte den grønne omstilling, bør øges og ikke beskæres,” siger dekanen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel