Det står højt på den erhvervspolitiske dagsorden, at Danmark mangler dimittender med STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Mathematics, red.). Kompetencerne er eftertragtede og nødvendige i erhvervslivet for at sikre forsat udvikling; ikke mindst af morgendagens løsninger. Men meget ofte kommer debatten og snakken til udelukkende at handle om den missionsdrevne forskning. Den er uden diskussion vigtig, men grundforskningen er udgangspunket.

S (Science) og M (Mathematics) er de fagligheder, vi primært uddanner og forsker i på Faculty of Natural Sciences. Det er også de fagligheder, som – firkantet sagt – danner fundament for de øvrige STEM-fagligheder. Grundforskning, nye opdagelser og innovation er vores ståsted og styrke.

Storebæltsbroen inkarnerer naturvidenskaben i alle dens former

Når jeg kører over Storebæltsbroen, ser jeg ingeniørkunsten, men jeg ser også grundforskningen og naturvidenskaben. Jeg ser matematikken og fysikken i udregningerne bag konstruktionen, jeg ser kemien i betonen og geologien i havbunden, som pylonerne hviler på.

Når jeg tjekker vejrudsigten på min mobiltelefon, ser jeg den teknologiske udvikling, men jeg ser også nanovidenskaben, kemien, datavidenskaben og rumforskningen.

Og det er bare et par af mange eksempler.

Man kan ikke stave til STEM uden alle fire bogstaver. Det er derfor vigtigt, at de naturvidenskabelige fagligheder og grundforskningen også inddrages i debatten.

Det gælder ikke bare i en forskningsmæssig henseende, men i særdeleshed også i et uddannelsespolitisk henseende. Vi skal tiltrække dygtige og nysgerrige studerende til alle STEM-fagene for at sikre, at vi både bliver klogere på verden og i fællesskab kan finde løsningerne på fremtidens store udfordringer og spørgsmål.

Missionsdreven forskning bygger på grundforskningen

Vi har brug for den missionsdrevne forskning til at finde løsninger på nogle af samfundets største udfordringer, for eksempel klimaspørgsmålet. Men løsningerne bygger på grundforskningen inden for en række naturvidenskabelige fag. Udgangspunktet for begge typer forskning er nysgerrighed og kreativitet. Hvordan hænger verden sammen? Og hvad kan vi bruge erkendelser og viden om det til, når vi udvikler morgendagens løsninger?

Mit eget oprindelige ståsted rent fagligt, astronomien, kan virke abstrakt og bogstaveligt talt verdensfjernt. Men ved at undersøge universets gåder får vi også viden om vores egen jord, om vores oprindelse og om vores udvikling. For eksempel giver satellitbilleder og -målinger i Arktis essentiel viden om klimaforandringer. Og grundforskningen inden for molekyler og nanostrukturer danner basis for de løsninger, andre siden hen udnytter til for eksempel at skabe bæredygtige materialer.

Uden matematik ingen STEM

Bagved både S, T og E ligger M’et. Matematikken er udgangspunktet for al vores viden og forskning inden for STEM. Mange, herunder mange gymnasieelever, kan nok opfatte matematikken som abstrakt og uvedkommende. Men det er den, vi bruger til at lave beregninger og gøre noget kvantitativt, der også skaber konkrete løsninger. Uden folk med stærke kompetencer inden for matematik ingen STEM.

Grundforskningen er ofte den allerførste del af udviklingen. Ved at forstå verden fra de mindste til de største dele får vi den base, som udvikling og løsninger bygger videre på. Der er lang vej fra forståelsen af mekanismen i en celle til en egentlig udvikling af medicin. Men det er en nødvendigt lang vej. Uden den viden når vi ikke frem til løsningerne. Og skal vi nå i mål med klimamålene i 2050, har vi rygende travlt inden for grundforskningen. Der er så komplekse udfordringer, at ingen kan sige, hvor det er mest givtigt at sætte ind, så vi har brug for grundforskning i bredeste forstand og inden for mange fagligheder. Naturvidenskaben er fundamentet for mange af de løsninger, som vi skal udvikle i fremtiden. Med grundforskningen går vi forrest og træder nye stier.

Korrekturlæst af Charlotte Boel