Grundtvigs sang ’Er lyset for de lærde blot’ fra 1839 indvarslede højskole­tankens udbredelse og begyndelsen på den danske uddannelsesrevolution, som med årenes gang gjorde Danmark rigt, åndrigt og skabte fundamentet for et oplyst folkestyre. I det 20. århundrede voksede tanken til at sikre alle uanset baggrund adgang til undervisning, og i anden halvdel af århundredet voksede dette til, at unge fra alle lag også fik adgang til mellemlange og videregående uddannelser. Men nu står vi for første gang i 180 år over for et forslag om mindre uddannelse fra en regering.

Kommission fremstiller et altmodisch billede af kandidatoverbygningen

Inspirationen kommer fra Reformkommissionen, der siden 2020 har arbejdet med en omfattende reform af uddannelsesområdet. Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet er i spidsen for de fem samfundsvidenskabelige eksperter, der 6. april udkom med en rapport, hvori man bl.a. fore­slog at skære et år af universiteternes kandidatuddannelser. Det hedder på side 10:

”Den nuværende model, hvor næsten alle akademiske bachelorer fortsætter direkte på deres respek­­­tive fags toårige kandidatoverbygning, passer bedst til dem, der skal være forskere eller fagspecialister på højt niveau”.

Hvis kommissionen forinden havde haft en tættere dialog med universiteterne, ville vi have undgået den misforståelse, og de ville have vidst, at prak­sis i universiteternes kandidatuddannelser for længst har forandret sig fra dette noget altmodische billede. For det første er formodningen om dominans af etfaglige uddannelser langt fra virkeligheden; faktisk viser data fra Arts, at dette er tilfældet for under en tredjedel på det humanistiske område. For det andet har universiteterne gennem mange år udviklet en betydelig erhvervs- og karriereorientering på netop kandidatuddannelserne; på Arts er 36 procent af en årgang i projektorienteret forløb, og op mod 10 procent udarbejder speciale i samarbejde med erhvervslivet og den offentlige sektor.

Misforståelse, at kandidatuddannelser kun er forskeruddannelser

Denne uheldige misforståelse indgår desværre som en nøgleforudsætning i rege­rings­­­­­ud­spillet. Vi må igen og igen høre en skarpvinklet version af Reformkommissionens udgangs­punkt, nemlig at kandidatuddannelser er forskeruddannelser eller i det mindste forskningsrettede, og dem er der kun brug for få af. Det synspunkt deles og gentages på de sociale medier og smides igen og igen i hovedet på universiteter og borgere på vej til stemmeurnerne. Denne opfattelse blev fremført i statsministerens åbningstale i Folketinget 4. oktober 2022 og af uddannelses- og forsknings­minister Jesper Petersen i Deadline 27. september 2022, på trods af at han er ansvarlig for et Uddannelses- og Forskningsministerium, som løbende vurderer uddannelserne gennem omfattende akkrediterings- og kvalitetssikringsmekanismer.

Fakta mangler i debatten

Når universiteternes virkelighed udlægges som en stråmand, er det let at råbe op om, at det skal der sandelig gøres noget ved. Et eksempel på faktaresistensen er påstanden om væksten i universiteternes optag og om, at der længe ikke er blevet gjort noget ved dimittendledigheden for humanister. Fakta er, at stigningen i optaget på universiteterne de seneste år et sket på STEM-fagene (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, red.) og samfundsvidenskaberne som følge af konstante opfordringer fra politikere og arbejdsgivere. Imens er optaget på humaniora faldet med 30-40 procent siden 2015 ifølge tal fra Danske Universiteters statistiske beredskab og vil fortsætte frem mod en halvering i 2030. De ledighedstal, vi ser på i dag, afspejler optaget for 7-8 år siden. Universiteterne har gennemgået dramatiske ændringer som respons på politiske prioriteringer. Men debatterne om universiteterne føres kort sagt på et fejlagtigt grundlag, hvor fakta sjældent indgår i debatten. Det ville jo også give indtryk af, at universiteterne faktisk rettede sig efter politikernes anvisninger.

Debatterne om universiteterne føres kort sagt på et fejlagtigt grundlag.

Når man på den måde ikke forholder sig til virkeligheden på universiteterne, blokerer man for den demokratiske samtale, som Hal Koch efter krigen holdt op som et ideal for det danske demokrati. Rektor på Aarhus Universitet har som formand for Danske Uni­ver­siteter rakt hånden frem til dialog med regeringen og andre interessenter – uden at få megen respons. Det bringer mig tilbage til Grundtvig, som skrev på enevældens vilkår og derfor længere inde i sangen spurgte: ’Er lys på visse vilkår blot så halvvejs at ophøje?’ Nej, vel? Lad os nu få den demokratiske samtale baseret på fakta og ikke på visse vilkår blot.

Korrekturlæst af Charlotte Boel