KLUMME: Prorektor: Det vil være skadeligt at halvere kandidatuddannelsen

Der var flere ting, der overraskede mig, da jeg læste Reformkommissionens anbefalinger til de videregående uddannelser tilbage i april.

Der var dog én ting, der især sprang i øjnene: nemlig kommissionens syn på kandidatuddannelserne. Både i rapporten og i diverse kronikker og udtalelser blev de fremstillet som forskeruddannelser, som ikke har blik for kompetencebehovene hos det arbejdsmarked, der aftager langt de fleste af dimittenderne.

Det mener jeg ikke er et dækkende billede af Aarhus Universitets kandidatuddannelser. Tværtimod underkender kommissionen den udvikling, universitetet har igangsat, og som allerede er begyndt at vise resultater. Derfor vil det i mine øjne også være skadeligt, hvis man halverer kandidatuddannelserne, sådan som kommissionen foreslår.

Bygger bro mellem uddannelse og arbejdsmarked

Det indgår i Aarhus Universitets strategi frem mod 2025, at universitetet skal styrke integrationen af erhvervselementer i uddannelserne.

I realiteten er det en indsats, der begyndte i den foregående strategiperiode, og som således har været i gang i en længere årrække.

Det er den målsætning, der blandt andet har ført til etableringen af iværksættermiljøet i The Kitchen og den øgede brug af case competitions. Og som samtidig har ligget til grund for, at rigtigt mange undervisere længe har arbejdet på at bygge flere broer mellem uddannelse og arbejdsmarked. For eksempel ved at inddrage eksterne undervisere eller cases eller ved at øge antallet af projektorienterede forløb og erhvervsspecialer, hvor de studerende arbejder tæt sammen med en virksomhed.

Arbejdsgivere er tilfredse med studentersamarbejde

Vi kan se, at arbejdet bærer frugt.

Siden 2018 har vi fordoblet antallet af erhvervsspecialer (som nu udgør næsten 20 procent af alle specialer på AU), mens antallet af studerende, der indgår i et projektforløb med en virksomhed, er steget med 20 procent i samme periode (fra 1.627 studerende til 1.948 studerende).

I en ny undersøgelse, som vi i Uddannelsesudvalget har bedt Epinion om at lave, udtrykker hele 92 procent af de arbejdsgivere, der har samarbejdet med en AU-studerende, at de er tilfredse med samarbejdet. Mere end hver tredje ønsker at øge samarbejdet. Og for to tredjedeles vedkommende har et studentersamarbejde efterfølgende ført til en ansættelse.

Vi forener teori og praksis

Når vores indsats virker, er det først og fremmest, fordi vi stræber efter at integrere erhvervselementerne i det faglige indhold. Et praktikophold kan sagtens være lærerigt i sig selv. Men merværdien opstår, når opholdet får en kobling til det faglige, så man som studerende får brugt og beriget de teorier og metoder, man lærer på uddannelsen.

Derfor er det også svært at se, hvordan det skulle øge dimittendernes employability, at man skærer kandidatuddannelserne ned til et enkelt år. Det vil både give mindre tid til faglig fordybelse og mindre tid til at omsætte teorierne til praksis, sådan som vi kan nu.

En etårig kandidatuddannelse på 75 ECTS vil samtidig give de studerende dårligere vilkår for at tage på udlandsophold eller tage et studiejob – noget, vi ved, arbejdsgiverne sætter pris på, og som forbedrer de studerendes muligheder på arbejdsmarkedet. En beskæring af kandidatuddannelserne vil også gøre det sværere at realisere tankerne om at etablere såkaldte residential colleges i mindre byer, hvor de studerende kan bo, mens de gennemfører et projekt med en lokal virksomhed.

Gavnligt med lidt arbejdsro

Vi er ikke imod grundtanken om at styrke sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Tværtimod ønsker vi at fortsætte vores indsats. Men vi kan ikke gøre det hele på den halve tid. Og frem for at gennemføre endnu en omfattende reform ville det være mere gavnligt med lidt arbejdsro til uddannelsesmiljøerne.

Korrekturlæst af Charlotte Boel