Herbariet rummer 750.000 planter fra hele verden fordelt på tre etager – og nye kommer til hver uge

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

I Aarhus Universitets herbarium bliver plantehistorien sikret for eftertiden. Sirligt arkiveret i mapper og glas findes op mod 750.000 forskellige indsamlinger af planter gemt på hylder fordelt på tre etager. Samlingen bruges af forskere fra hele verden.

24.02.2021 | Nicklas Larsen

En afart af kaktussen, som blev fundet for mere end 20 år siden på et bjerg i Loja-provinsen i Ecuador. Foto: Omnibus/Nicklas Larsen

I Universitetsparken opmagasinerer universitetet op mod 750.000 sammenpressede, tørrede planter. De opbevares i såkaldte herbarieark, og optager ni kilometer hyldeplads.

Den gule murstensbygning på tre etager er AU’s Herbarium, hvilket ifølge biolog og administrator af herbariet er ”en samling af pressede, tørrede planter til videnskabelig brug”.

Birgitte Bergmann koordinerer en gruppe på i alt fire medarbejdere, som passer samlingen, står for ind- og udlån af herbarieindsamlinger og sikrer arkivering af nyindkomne planter.

Stedet er til for forskere, som kommer fra hele verden for at kigge AU’s plantearkiv igennem. Når altså verden ikke er lukket ned af en global pandemi.

”Der er meget stille lige nu,” fortæller Birgitte Bergmann.

Mens corona stopper forskerne, kommer planterne fortsat løbende ind fra alle verdenshjørner.

De er oftest samlet ind af forskere, som meget detaljeret har dokumenteret plantens historie. Dato, højden, den blev fundet i, specifikke koordinater for, hvor den blev fundet, en beskrivelse af området, plantens udseende, og hvem der fandt planten.

Birgitte Bergmann og hendes team systematiserer planterne og sætter dem i bedste Flora Danica-stil på hvide papirark og kategoriserer dem, så de er til at finde igen. 

En mere end 250 år gammel plante, som blev fundet ved Harzen i Tyskland. Foto: Omnibus/Nicklas Larsen

Private samlinger går i arv

Herbariet modtager også en gang imellem samlinger fra danske, private herbarier, som ofte er drevet af folk, der dyrker det som en hobby: 

”I midten af 1700-tallet var et herbarium et statussymbol, og velstillede fyrster havde herbarier, hvor målet var at have en samling af alle kendte arter,” fortæller Birgitte Bergmann.

De samlinger, de får ind i dag, stammer dog oftest fra gamle studerende:

”I 40’erne, 50’erne og 60’erne samlede studerende fra flere uddannelser på tørrede planter. Nogle blev grebet af det og har derfor passet deres samlinger lige siden. Når de en dag vil skille sig af med deres private herbarium, tager vi imod det, vi kan bruge.”

Der er ikke offentlig adgang til herbariet, som ligger tæt ved Universitetsparken. Foto: Omnibus/Nicklas Larsen

Herbariet i fremtiden

Samlingen bliver løbende digitaliseret, når forskere efterspørger planterne, men det er en proces, som vil tage lang tid endnu:

”Lidt over 154.000 af vores planter er nu digitaliseret i en eller anden form og tilgængelige på vores database på nettet,” siger Birgitte Bergmann.

LÆS OGSÅ: Millionbevilling skal gøre 500.000 tørrede planter og frø fra hele verden digitalt tilgængelige for alle

I senere tid er man også begyndt at registrere planternes DNA, som giver en ny forståelse af planternes slægtskab:

”Det er en stor udfordring, når vi nu får helt nye data ind på planter. Vi skal ikke bare opdatere navnene på planterne, men også placere dem andre steder i herbariet. Det betyder, at vores måde at arkivere på er udfordret,” siger Birgitte Bergmann.

Stor sikkerhed

Herbariet samarbejder med en række herbarier verden over, som hjælper hinanden med at udvide samlingerne. Der kan derfor godt være gengangere af AU’s planter i andre herbarier og omvendt. Der er dog skrappe sikkerhedsregler i forhold til opbevaringen af planterne.

Ved plantens ankomst bliver den lagt i en minus 36 grader kold kummefryser i otte døgn for at sikre, at eventuelle insekter er døde og ikke kan invadere og ødelægge samlingen.

Planterne opbevares ved omkring 20 grader og ved en luftfugtighed på omkring 40 procent. Ark med planter af samme art ligger i omslag sammen, hvilket også hjælper til at holde planterne ude af solens lys. Og bygningen er omkranset af ekstra lag beton for at beskytte mod vand og den underjordiske kilde, som løber gennem Universitetsparken. 

Visse plantedele, som ikke kan opbevares i herbarieark, bliver arkiveret i kasser eller i nogle tilfælde i glas fyldt med 70 procent sprit for at sikre konservering.

Foto: Omnibus/Nicklas Larsen

Foto: Omnibus/Nicklas Larsen

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også