Millionbevilling skal gøre 500.000 tørrede planter og frø fra hele verden digitalt tilgængelige for alle

På Aarhus Universitets Herbarium i Universitetsparken står lysegrå metalreoler side om side, og på hylderne ligger mellem 500.000 og 750.000 brune herbarieark, der hver og et indeholder indsamlinger af planter til videnskabelig brug. På hvert ark er monteret planter og en lille etiket. Den fortæller, hvilken art der er tale om, hvor den er samlet ind, og hvem der har indsamlet den.

Siden 1963 har herbariet huset Aarhus Universitets samling af tørrede planter og frø fra hele verden indsamlet gennem mere end 200 år. Tidligere har kun forskere kunnet få adgang til at studere samlingen. Men nu bliver den digitalt tilgængelig for alle interesserede.

LÆS OGSÅ: Herbariet rummer 750.000 planter fra hele verden fordelt på tre etager – og nye kommer til hver uge

Det skal ske, fordi der er afsat en bevilling på 30 millioner kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriets pulje til forskningsinfrastruktur til at digitalisere alle Danmarks naturhistoriske samlinger. Deriblandt er Science Museerne, som Aarhus Universitets Herbarium er en del af.

”Det er en drøm, vi har haft i 15 år, der nu går i opfyldelse. Vi har siden 1990’erne arbejdet med at digitalisere data, og nu kan vi se en afslutning på den proces og få det hele digitaliseret,” siger Finn Borchsenius, der er prodekan på Faculty of Technical Sciences. Tidligere har han haft det videnskabelige ansvar for herbariet, hvor han har taget del i digitaliseringen; derfor sidder han også i den kommende styregruppe, når næste etape skal i gang.  

Del af europæisk projekt

Millionbevillingen er en del af projektet Distributed System of Scientific Collections (DiSSCo), et europæisk samarbejde, der indtil videre består af 120 institutioner fordelt over 21 lande. Målet er at gøre mere end 1,5 milliarder genstande i de europæiske natursamlinger digitalt tilgængelige.

Samlet er der afsat 61 millioner kroner til den danske del. Foruden bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet kommer de resterende penge fra de deltagende museer samt DTU i Lyngby, som bidrager med udvikling af scanning af museumssamlingerne.

Bevillingen er et samlet budget til at opbygge infrastrukturen og bliver derfor ikke fordelt mellem museerne. Derfor mener Finn Borchsenius, at man skal se bevillingen som en national investering.

500.000 indsamlinger

Finn Borchsenius og hans kollegaer begyndte allerede i 1980’erne at bygge databaser til at digitalisere herbariets tørrede planter. Det betyder, at omkring 150.000 af de indsamlede planter og frø i dag kan ses digitalt.

”Og så er der cirka 500.000 indsamlinger, som ikke er digitaliseret, fordi de er ældre. Det er dem, vi med den nye infrastruktur kan få digitaliseret,” siger Finn Borchsenius.

Digitaliseringen betyder, at forskere og studerende på tværs af grænser kan tilgå kæmpe databaser med naturhistoriske indsamlinger. Det kan blandt andet bruges til at analysere biodiversiteten, fortæller Finn Borchsenius.

Scanner skal klare arbejdet

Indtil nu er digitaliseringen foregået manuelt ved at skrive data ind i databasen. Men bevillingen skal etablere en ny infrastruktur, så scannere skal klare arbejdet.

”I Holland er man allerede i gang; her er de begyndt at bygge et samlebånd, som kan automatisere processen. Så kan det gå meget stærkere end hidtil,” siger Finn Borchsenius og tilføjer:

”Herbariesamlingerne har den fordel, at deres format er fladt. Derfor kan de køre ind i en maskine, som scanner dem via et genkendelsesværktøj. Derefter tager den et billede og scanner etiketten. Det hele bliver knyttet til en stregekode, og så ligger indsamlingen digitalt.”

Det er endnu ikke afgjort, hvor scannerne skal placeres i Danmark. Det vækker dog ikke bekymring hos Finn Borchsenius:

”I værste fald skal vi sende herbarieindsamlingerne i en lastbil til Glostrup, hvor Københavns Universitets botaniske samling ligger. Det er trods alt bedre end at sende herbariearkene verden rundt.”

Udfordringen bliver zoologiske samlinger

Men udfordringen bliver alsidigheden i samlingerne.

”Det er en rimelig gennemprøvet teknologi, som er ligetil, når det kommer til planter. Men udfordringen kan være, hvordan man scanner en stor fluesamling eller andre zoologiske samlinger, f.eks. hvor insekter er monteret på en pind med informationer på et lille papskilt. Derfor er DTU med inde over i forhold til at udvikle scanninger, der kan håndtere det,” siger Finn Borchsenius.

Selvom planterne skulle være den enkle opgave, er nogle etiketter både håndskrevne og så gamle, at de må sendes til specialudviklede scannere.

”Det kan for eksempel være fra amatørherbarier, som borgere har liggende på loftet. Ved dødfald bliver de ofte leveret til os. De kan være af meget ældre dato, men vi arkiverer dem, da de ofte kan vise, hvad der fandtes på steder, hvor der måske ikke længere er natur,” siger han.

Trods den store alsidighed i samlingerne tror Finn Borchsenius, at herbariets over 500.000 indsamlinger ligger i databasen i nærmeste fremtid.

”Planen er, at vi kan nå det inden fem år,” siger han og tilføjer:

”Timingen er rigtig god nu, fordi teknologien er fremskreden, og det giver mulighed for at bygge en digital infrastruktur.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel