Institutleder kalder hård tone i klinikken på tandlægeuddannelsen overraskende og uacceptabel
Tandlægeskolen vil arbejde for et psykologisk trygt læringsrum, efter undersøgelse af det kliniske forløb på tandlægeuddannelsen har vist, at 29 procent af de studerende har oplevet en hård tone i klinikken, mens 16,7 procent ikke er trygge i relationen til de kliniske undervisere. Det er ikke acceptabelt, siger institutleder.
I klinikken på Tandlægeskolen, hvor studerende af kliniske undervisere bliver oplært og skal udføre tandlægebehandlinger på patienter, har studerende ifølge en undersøgelse af studie- og arbejdsmiljøet oplevet kommentarer som ”er du dum,” ”du burde nok gå til psykolog” og ”jeg råber kun efter dem, der kan tåle det”.
Mere end hver fjerde studerende (29 procent) svarer i undersøgelsen, at de har oplevet en hård tone i klinikken, mens hver sjette (16,7 procent) generelt ikke er trygge i relationen til deres undervisere på de kliniske fag.
Det er uacceptabelt, siger Siri Beier Jensen, institutleder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed. Hun fortæller, at undersøgelsens resultater, som er fremlagt i en rapport, overraskede hende.
”Ja, dem er jeg blevet overrasket over. Det skal selvfølgelig ikke være sådan,” siger institutlederen og forholder sig til rapportens resultater:
”Jeg er ked af, at nogle tandlægestuderende – og også nogle medarbejdere – oplever en hård og respektløs tone i klinikken. Som rapporten også beskriver, fører en hård tone til usikkerhed og utryghed, og det er ikke befordrende for trivsel eller læring. Og sådan skal det selvfølgelig ikke være på en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads,” siger hun.
Ligesom rapporten fremhæver Siri Beier Jensen en række faktorer, der kan være med til at forklare, hvorfor problemerne opstår i klinikken. Det er blandt andet det store ansvar, medarbejdere og studerende har på klinikken, et stort arbejdspres, og en kompleks læringssituation.
”Jeg vil understrege, at uanset årsagen er det uacceptabelt. Vi skal have en respektfuld og omsorgsfuld tone. Der skal være psykologisk tryghed i læringssituationen både for studerende og medarbejdere, og det er det, vi skal arbejde med nu,” siger hun og uddyber de mulige årsagssammenhænge:
”Den kliniske undervisning er en ganske særlig situation med en studerende, der skal behandle en patient. Man er ny i faget, men skal være en faglig autoritet i relationen til patienten, og samtidig er der en underviser, og det er en læringssituation. Den kontekst er altså meget særlig, meget sårbar og meget kompleks for alle parter. Det siger jeg ikke for at undskylde noget. Det er nogle rammer, vi skal kigge på og se, hvordan vi kan arbejde med det, så det ikke danner grobund for mistrivsel eller en hård omgangstone,” siger Siri Beier Jensen.
”Alle skal behandles med respekt”
Rapporten viser også, at den hårde tone foregår mellem medarbejderne. Blandt de ansatte på klinikken har 8,3 procent oplevet en hård eller respektløs tone inden for det sidste år. Her er der en overvægt af klinikassistenter, der oplever det fra tandlæger mod dem som faggruppe og mod de tandlægestuderende, står der i rapporten. Sådan skal det ikke være, slår Siri Beier Jensen fast.
”Uanset hvilken arbejdsfunktion, man har her i huset, og uanset hvilken faglighed, er vi alle nødvendige for at uddanne og forske, hvilket er vores kerneopgaver. Alle skal behandles med respekt,” siger hun.
”Vi skal et andet sted hen”
Siri Beier Jensen har gennemgået rapporten med de kliniske undervisere på Tandlægeskolen.
”Jeg har gennemgået rapportens konklusioner – også med eksempler – og hvad der kan være af årsagsfaktorer. Men jeg har også sagt tydeligt: Vi skal et andet sted hen. Det er ikke acceptabelt,” siger hun.
”De refleksioner, underviserne selv har om den her særlige undervisningssituation, ligger meget godt i tråd med rapportens konklusioner og dens anbefalinger. Det er et godt udgangspunkt for det, vi skal arbejde videre med, og hvordan vi kan ændre rammerne, så det ikke bliver befordrende for et hårdt miljø, men et godt og trygt miljø,” siger Siri Beier Jensen.
Hun har også fået undervisernes perspektiv på, hvornår noget kan opleves som en hård tone, uden at det er tilsigtet. Der er situationer, hvor tonen kan opleves som hård, men hvor det har været nødvendigt for underviseren at give klar besked, lyder det.
”Jeg er helt med på, der kan være svære situationer, hvor der skal gives en meget klar retningsangivende besked fra underviser til en studerende, mens der er en patientbehandling i gang, og at det så kan opfattes af den studerende som hårdt. Det er der ingen tvivl om. Men der er også et patientsikkerhedshensyn, så nogle gange skal tingene siges meget præcist, og noget skal der handles hurtigt på,” siger Siri Beier Jensen og understreger igen, at tonen skal være ordentlig og respektfuld.
Konstruktiv feedback
Rapporten opstiller en hel del anbefalinger til, hvad instituttet kan arbejde med for at ændre tilstanden. Instituttet kommer nu til at tage udgangspunkt i de anbefalinger, fortæller Siri Beier Jensen.
Det er ledelsen, der prioriterer og igangsætter de anbefalinger, der skal laves planer for. Instituttet er i gang med at nedsætte en følgegruppe, som bliver bredt repræsenteret. Både med studerende, medarbejdere og ledere. Der kommer eksempelvis til at sidde repræsentanter fra det, der hedder semesterforum, som består af to studenterrepræsentanter fra hvert semester på tandlægeuddannelsen, og der kommer til at sidde repræsentanter fra Institutforum, fra studienævn og lokale samarbejdsudvalg. Når følgegruppen har arbejdet videre med emnerne, vil der løbende blive nedsat arbejdsgrupper, som skal arbejde med de konkrete handleplaner og tiltag. Der vil i fremtiden blive fulgt op på, om noget har ændret sig. Hvordan man måler på det, vil instituttet finde ud af med hjælp fra Falck Healthcare.
Siri Beier Jensen forklarer, at noget kan ændres hurtigt, mens andet kræver et længere arbejde. Der er både grundlæggende ting i det kliniske miljø, som der skal skrues på, og der er mere isolerede problemstillinger, der skal tages hånd om.
Først og fremmest fremhæver hun, at der skal arbejdes med feedbackkulturen.
”Både hvordan feedback gives konstruktivt, og hvordan det modtages konstruktivt. Helt grundlæggende for at få skabt et psykologisk trygt læringsrum, hvor man også skal kunne modtage en konstruktiv kritik, for det handler jo selvfølgelig også om at blive en god tandlæge, og at de behandlinger, man udfører, er patientsikre,” siger hun.
Blandt meget andet vil instituttet kigge på en whistleblowerordning og skabe et bedre kendskab til klagemuligheder for de studerende.
”Jeg vil ikke foregribe, hvad der skal prioriteres først, men det er noget af det, vi skal kigge på. At der er en nem og tydelig vej, hvis man oplever noget. Både for studerende og medarbejdere. Og tydelige rammer for, hvordan det vil blive undersøgt, og hvordan der vil blive fulgt op. Igen er vi tilbage til den psykologiske tryghed: Det skal være på en måde, så alle tør at komme frem med tingene. Helst så tidligt som muligt. Der skal være en tryghed og tillid til, at det ikke vil have nogle konsekvenser for en,” siger hun.
Næsten ti procent oplever diskrimination
9,6 procent af de studerende oplever ifølge rapporten diskrimination. Der er en overvægt af ting, der handler om etnicitet og helbred står der i rapporten. Et eksempel er, at en studerende på klinikken har fået ”et spørgsmål om religiøst tilhørsforhold, der virker malplaceret i situationen”.
”Helt overordnet vil jeg sige, at vi ikke vil tolerere diskrimination, uanset om det handler om etnicitet, køn eller seksualitet eller lignende. Så vi kommer til at arbejde mere med at skabe viden og forståelse for emnet. Hvornår er noget diskriminerende, og hvornår bliver noget opfattet som diskriminerede,” siger Siri Beier Jensen.
Det er nævnt i rapporten, at der i undersøgelsen er blevet fremført en hypotese om, at der er en højere dumpeprocent blandt studerende med anden etnisk oprindelse end dansk samt en hypotese om, at disse studerende stiller færre spørgsmål, da det ikke forbindes med selvstændighed. ”Begge hypoteser kan med fordel undersøges nærmere,” lyder det i rapporten, der er lavet af Falck Healthcare.
Tandlægeskolen kigger ikke på studerende eller medarbejderes baggrunde, forklarer Siri Beier Jensen.
”Vi registrerer ikke de studerendes baggrunde eller medarbejdernes for den sags skyld. Så vi ved ikke, om der skulle være etniske eller kulturelle forskelle. Vi skal være opmærksomme på, at ingen bliver diskrimineret, og vi skal arbejde med feedbackkultur. Hvordan gives det, og hvordan modtages det, og der skal være et psykologisk trygt læringsrum, så man tør at stille spørgsmål uanset baggrund,” siger Siri Beier Jensen.
De fleste er trygge
Ud over rapportens negative punkter vil institutlederen gerne fremhæve, at langt de fleste er trygge på uddannelsens klinik, og at mange ikke oplever en hård tone.
”Jeg har selvfølgelig også hæftet mig ved, at langt hovedparten af både studerende og medarbejdere beskriver, at de trives og er trygge ved det kliniske miljø. Det er godt, og det skal vi holde fast i i det videre arbejde. Det skal udvikles, og er det, som jo skal være gældende for alle,” siger hun.
”Rapporten peger på, at der er en god grobund for at få skabt de her forandringer på instituttet. Vi skal hen et sted, hvor vi har et godt og trygt miljø for alle. Både studerende og medarbejdere. Og samtidig skal vi selvfølgelig uddanne og forske, som er vores kerneopgave,” siger Siri Beier Jensen.
Det er sikkert og trygt for studerende at møde ind på klinikken efter sommerferien, forsikrer institutlederen, som igen slår fast, at de fleste svarer, at de er trygge.
”Det er min oplevelse, at alle har været meget optaget af det her og er blevet meget opmærksomme på, hvordan ting bliver sagt og kan blive forstået. Jeg er helt overbevist om, at alle har reflekteret over det. Så ja, jeg mener, det er trygt at møde ind,” siger hun.
Indsigt i rapporten
Omnibus har fået indsigt i rapporten, men dele af den har været diskretioneret. Instituttet oplyser, at diskretioneringen skyldes hensyn til GDPR-lovgivningen og oplysninger, der kan være personhenførbare. Instituttets medarbejdere og studerende har derfor ikke set rapporten i sin helhed.