KLUMME: Djøf'ere er dejlige – så langt er vi enige

Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribentens holdning.

For nogle uger siden lancerede CBS et nyt samarbejde med Djøf og Dansk Erhverv under overskriften ‘Brug for Business’.  Baggrunden var en analyse lavet af analysebureauet MBC på vegne af Djøf. 

Overskriften ‘Brug for Business’ er måske en anelse snæver. Analysen viser i hvert fald, at der ikke bare vil være mangel på businessuddannede i 2040, men at det også gælder økonomer og jurister, mens det i mindre grad gælder kandidater med en forvaltningsuddannelse. Det sidste kan givetvis henføres til, at analysen hviler på en præmis om lav vækst i den offentlige sektor – som ofte har vist sig vanskelig at realisere – og en meget bred og langt fra gængs definition af forvaltningsuddannelser. Tager man højde for det, havde det måske være mere rammende at kalde resultatet af analysen for ‘Dejlige Djøf’ere’. 

Brug for Djøf’ere

Spørgsmålet er så, om man kan fæstne lid til en undersøgelse, betalt af Djøf, der viser, at der er brug for flere ”Djøf’ere”. Andre analyser peger dog på samme konklusion. Undersøgelsen ‘Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030’ offentliggjort af Ingeniørforeningen (IDA) og Danske Gymnasier viser, at der bliver mangel på kandidater med en ingeniør/teknisk/it-baggrund. Men den viser også ”måske mere overraskende”, som det blev formuleret i undersøgelsen, at manglen på samfundsvidenskabelige kandidater vil blive endnu udtalt end behovet for de teknisk uddannede kandidater. Den daværende formand for Gymnasielærerforeningen udtrykte det således: “Det er jo ikke en gruppe, som vi normalt tænker på, som nogen, der skal være flere af”.

Ak ja, der er måske et stykke tid til, at ”Djøf’ernes” almindelige omdømme i befolkningen og blandt politiske beslutningstagere afspejler den samfundsmæssige værdi, de har i dag, og det ser også ud til at være tilfældet i både 2030 og 2040, uanset om prognoserne er betalt af egne eller andres fagforeninger. 

CBS undsiger forhandlingsresultat 

På baggrund af fremskrivningen af behovet for ”Djøf’ere” kommer alliancen CBS, Djøf og Dansk Erhverv med en række forslag til forandring af den danske uddannelsespolitik. Det ene er, at nedskæringen af optaget på universiteterne i de store byer i forbindelse med sektordimensioneringen bør rulles tilbage. 

Forslaget er bemærkelsesværdigt. CBS er i lighed med de øvrige universiteter en del af Danske Universiteter, der valgte at indgå i forhandlinger med Uddannelses- og Forskningsministeriet om udformningen af kandidatreformen og i den forbindelse accepterede forslaget om at reducere optaget af studerende på de danske universiteter. Det er ikke kutyme, at man på den baggrund så sidenhen undsiger det indgåede forhandlingsresultat, og det er næppe fremmende for det politiske systems lyst til i fremtiden at indgå aftaler med Danske Universiteter, at man ikke kan regne med, at alle danske universiteter står bag indgåede forhandlingsresultater og tager det sure med søde. 

Flere internationale BA-studerende

Alliancens andet forslag er at øge optaget af internationale studerende på de uddannelser, erhvervslivet efterspørger mest. Der er næppe tvivl om, at der er behov for at få flere udenlandske kandidater i arbejde i de danske virksomheder, der mangler ansatte med de rette kompetencer og uddannelser. Der er imidlertid ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem optaget af internationale studerende og efterfølgende beskæftigelse i danske virksomheder. Det er helt banalt ikke givet, at internationale studerende bliver i landet, når de har færdiggjort deres uddannelse. 

Når man forhåbentlig fra politisk hold åbner op for flere udenlandske studerende, bør man ikke alene se på, om det sker inden for områder, hvor der er behov for mere arbejdskraft. Man bør også overveje, om antallet af internationale studerende skal øges på bacheloruddannelserne frem for på kandidatuddannelserne. Det er dyrere i SU, men erfaringen viser, at de er betydeligt lettere at fastholde. 

Fordelingen af flere udenlandske studerende kan også med fordel tage udgangspunkt i, hvordan fordelingen ser ud i dag, og hvor man er bedst til at fastholde kandidaterne, når de er færdiguddannede. Her ser det ud til, at Aarhus Universitet har en god sag. Vi er det universitet i landet, der har færrest internationale studerende, men vi er til gengæld dét af de større universiteter, hvor de fleste kandidater er beskæftigede i Danmark efter færdiggjort uddannelse. Omvendt ser det ud på DTU og CBS, der relativt set har langt de fleste udenlandske studerende, men hvor de færreste kandidater sidenhen er beskæftigede i Danmark. 

Så tak til alliancen af Djøf, Danske Erhverv og CBS for at sætte fokus på behovet for internationale studerende, selvom en ganske rimelig præmis om, at flere internationale studerende skal være gavnligt for det danske arbejdsmarked, næppe placerer CBS (eller DTU) forrest i denne kø.