Omnibus prik

KLUMME: Efterspørgslen skifter: Større mangel på DJØF’ere end på ingeniører

En prognose fra DREAM-gruppen pegede i 2021 på, at samfundet frem mod 2030 i højere grad vil efterspørge DJØF'ere med kompetencer inden for økonomi end tekniske kandidater som ingeniører. Fælles for ingeniører og økonomer er, at matematikkundskaberne skal være i orden. Dem skal vi være bedre til at fremme på universitetet, skriver Thomas Pallesen, dekan ved Aarhus BSS. Han efterlyser samtidig en reform af de samfundsvidenskabelige studieretninger i gymnasiet og opfordrer politikerne til at lempe adgangen for udenlandske studerende på tekniske og økonomiske uddannelser.

Thomas Pallesen er dekan ved Aarhus BSS og peger på, at der er behov for at styrke matematikkundskaberne blandt både tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater. Og her må både universiteter, gymnasier og politikere byde ind. Foto: Roar Lava Paaske

Ja, overskriften er altså ikke en, som Aarhus BSS har fundet på. Den stod at læse i fagbladet Ingeniøren, der i efteråret 2021 bragte en artikel om et fremtidigt skifte i efterspørgslen på arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Baggrunden var, at Ingeniørforeningen og Danske Gymnasier havde fået udarbejdet en analyse, der viste behovet for arbejdskraft i 2030, og som blandt andet var baseret på DREAM-gruppens fremskrivning af udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft.

UNIVERSITETSLEDELSENS KLUMME I OMNIBUS

Ledelsens klumme går på skift mellem universitetsledelsens ni medlemmer. Klummeskribenten vælger selv emnet.

Ledelsen bidrager på samme vilkår som øvrige skribenter, der bidrager med klummer, debatindlæg og andet opinionsstof i Omnibus. 


Debatindlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du også deltage i debatten?

Prognosen pegede blandt andet på, at der ville være en mangel på faglært arbejdskraft, SOSU-assistenter og ingeniører i 2030. Men som antydet i overskriften viste prognosen ”måske mere overraskende”, som det hed sig i Ingeniøren, at der ville være brug for endnu flere samfundsvidenskabeligt uddannede kandidater end kandidater med en teknisk baggrund som f.eks. ingeniører. Det kom også bag på formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, der udtalte, at ”... det er jo ikke en gruppe, vi normalt tænker på som nogen, der skal være flere af”, men hun trøstede sig med, at gymnasierne heldigvis er gode til at uddanne elever i samfundsfag.

Prognoser skal tages med et gran salt, men ...

Nu er prognoser jo noget, der skal tages med et gran salt. Tingene kan ændre sig, specielt hvis der handles på prognoserne. Ikke desto mindre flugter analysens resultater med den nuværende arbejdsmarkedsperformance for teknisk uddannede og samfundsvidenskabelige kandidater. De kommer hurtigt i arbejde og kommer til at tjene mere end langt de fleste med en lang videregående uddannelse (altså lige med undtagelse af lægerne, der dog i det store og hele henter hele indkomsten fra offentlige kasser).

Man kan spørge, hvad policy-implikationerne er eller burde være, hvis der bare er nogenlunde hold i analysen, og man tager arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft alvorligt, når vi dimensionerer vores uddannelser. Til en start vil det være velgørende at undlade at bruge STEM-betegnelsen synonymt med behovet for arbejdskraft, som der har været en længerevarende, udbredt tendens til. Ja, der er uddannelser inden for STEM-området, der som ingeniørerne er meget efterspurgte, men der er ligeledes også en række STEM-uddannelser, som ikke er det, og som der bør være færre og ikke flere af.

Behov for at styrke matematikkundskaberne 

Samtidig er der grund til at advare om, at der på dette grundlag – i lighed med, hvad der gælder på STEM-området – heller ikke bør uddannes flere samfundsvidenskabelige kandidater i bred almindelighed. Det er ikke alle samfundsvidenskabelige kandidater, der er lige meget brug for flere af. Det er især uddannelser inden for økonomiområdet, hvor der er et særligt arbejdsmarkedsbehov. De har det til fælles med de tekniske uddannelser, at de kræver matematiske kompetencer, som vi generelt savner. Dem skal vi være bedre til fremme på universiteterne på de uddannelser, der har dette fundament. Men vi er nu altså også tilbage til formanden for gymnasierne, der trøstede sig med, at samfundsfag er populært i gymnasieskolen. Det er desværre nok en fattig trøst, da der også er brug for, at de kan mere matematik.

Politikerne må give en hånd med

Her ville det nok være en god idé, at politikerne 'hjalp' gymnasierne med bindende regler, der krævede, at alle samfundsvidenskabelige studieretninger skulle have matematik i alle tre gymnasieår. Det ville muligvis mindske søgningen til gymnasierne, men hvem ved; det kunne måske endda bidrage til at løse et andet af de problemer, prognosen også pegede på, nemlig søgningen til erhvervsuddannelserne og manglen på faglært arbejdskraft.

I mellemtiden, inden vi ser effekten af en sådan reform af studieretningerne på gymnasierne slå igennem på søgningen til de videregående uddannelser, ville det også være en god idé, hvis politikerne overvejede at lempe adgangen for udenlandske studerende inden for især de tekniske og økonomiske uddannelser, og vi blev bedre til at fastholde dem på det danske arbejdsmarked, når de havde færdiggjort deres uddannelse. En opgave, som erhvervslivet og universiteterne har et fælles ansvar for og interesse i at blive bedre til at lykkes med. Især hvis vi stræber efter at gøre gymnasiernes og Ingeniørforeningens prognose om arbejdskraftsmangel inden for disse områder til skamme inden 2030.