KLUMME: Man kan ikke have sikkerhed, hvis man ikke kan producere den selv

Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribentens holdning. 

Da jeg forleden sad i Fællessalen på Christiansborg til konferencen ‘Fra forskning til fabriksgulv’, arrangeret af Dansk Industri, Aalborg Universitet og Akademiet for Tekniske Videnskaber, blev jeg mindet om noget, vi på et teknisk fakultet let tager for givet: At der er langt fra en idé til et produkt – og at det er ingeniørerne, der gør vejen farbar. Danmarks import fra Kina ligger på et astronomisk højt niveau, og på europæisk plan har vi ifølge formand for Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen et handelsunderskud på 1 milliard euro – om dagen. En rapport fra tænketanken DEA viser, at de offentlige bevillinger til produktionsteknologi er faldet fra 2,1 milliarder kr. i 2012 til én milliard kr. i 2024. Som nation gør vi altså ikke meget for at understøtte vores eget erhvervslivs konkurrenceevne. 

Kritisk teknologi

Til konferencen var der bred enighed om, at Danmark skal være konkurrencedygtig på det europæiske marked, og at robotter, automatisering og AI skal ud på det nok så omtalte fabriksgulv for at skabe konkurrencekraft. Men jo længere debatten skred frem, jo mere slog det mig, hvor sjældent vi taler om hvem, der faktisk skal omsætte forskningen til drift. Vi taler om teknologi og innovation, som om et videnskabeligt resultat i et tidsskrift på magisk vis bliver til en produktionslinje i Brande eller Bjerringbro. 

Det gør det ikke. Der skal en ny generation af talentfulde ingeniører til. Og her fik jeg i debatpanelet opbakning fra blandt andre Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri, som argumenterede for, at produktionsteknologi bør prioriteres som kritisk teknologi på linje med kunstig intelligens og cybersikkerhed. Udvikling af produktionsteknologi er en forudsætning for, at Danmark og Europa kan omsætte ny viden til arbejdspladser, grønne løsninger, forsyningssikkerhed og øget modstandskraft, konkluderede vi. 

Forskningsordfører Trine Bramsen (S) kaldte forskning i selve produktionen for meget overset, og den tidligere erhvervsminister, Simon Kollerup (S), formulerede det skarpest: Vi skal flytte flere forskningsresultater ud på fabriksgulvet.

Hoveder, hænder – og resiliens

Vi skal huske, hvor vi kommer fra. Omkring årtusindskiftet fortalte vi hinanden, at Danmark skulle være et videnssamfund. Fremtiden lå i idéer og viden, og det fysiske og larmende kunne outsources. Vi skulle leve af hovederne, ikke af hænderne.

Covid-krisen punkterede den fortælling. Man kan ikke have sikkerhed, hvis man ikke kan producere den selv. Resiliens opstår først, når nogen tør investere i en opfindelse, teste den, producere og sælge den – og når der findes mennesker med de tekniske kompetencer til at få den til at virke. De virksomheder, der voksede, var ofte dem, der aldrig helt slap produktionen, men automatiserede den og gjorde den klogere. Danmark er i dag et produktionsland i kraft af sin teknologiske forskning.

Erkendelsen er landet politisk, men endnu ikke i den måde, vi taler om universiteternes rolle på. Vi hylder grundforskningen og de kommercielle eventyr, men leddet imellem – den nødvendige oversættelse til anvendelse – får sjældent applaus. Det er dér, vi skal sætte ind. 

Vi må ikke glemme grundarbejdet

Det er fint – ja, faktisk nødvendigt – at Danmark poster milliarder i fremtidige potentialer inden for kvante- og rumforskning. Men lad os være ærlige om, at de investeringer først bliver til konkrete arbejdspladser på fabriksgulvet på den lange bane. Det er et maraton, ikke et sprint.

På den korte bane betyder andre områder mere for produktion og resiliens lige nu, og her har vores egen region allerede reel styrke: Vi er det oprindelige produktionsdanmark, og dertil kommer vores styrkepositioner inden for fødevarer og vandteknologi. Det er felter, hvor forskningen hurtigt kan skabe effekt i hele Danmark, ikke kun i de største byer. For innovation er ikke kun det glamourøse spring; det er også det ubemærkede arbejde med at lægge stenene én for én. Grundarbejdet. Det bør vi minde politikerne om frem mod efterårets Christiansborg-forhandlinger om forskningsreserve og finanslov.