To dage om ugen skifter cand. polyt.-studerende Kasper Skou Andersen og cand.merc.- studerende Christian Ebbesen forelæsninger og holdundervisning på AU Herning ud med frivilligt arbejde hos to private virksomheder. De har begge valgt at benytte sig af den mentorvirksomhedsordning, som AU Herning gennem en årrække har tilbudt på de to kandidatuddannelser.

Her kobles de studerende med en virksomhed, som de er hos 1-2 dage om ugen, og dermed får de mulighed for løbende afprøve teori i praksis. Begge er enige om, at den vekselvirkning er god. »Det er jo begrænset, hvor meget man kan lære af at sidde og læse i en bog. Her lærer man en teori og prøver den af i praksis, så man får en oplevelse knyttet til læringen, det fungerer godt,« siger Christian Ebbesen, der er tilknyttet konsulentvirksomheden Innohow, som i øvrigt er startet af en tidligere studerende fra AU Herning.

»Det giver også nogle spændende diskussioner i klassen, fordi vi hver især bringer erfaringer i spil fra de virksomheder, vi er tilknyttet,« supplerer Kasper Skou Andersen, der er i mentorforløb hos Zystm A/S, der laver indretnings- og logistikløsninger til hospitaler og laboratorier.

Det private gafler dimittenderne

De to studerende håber, at den erhvervserfaring, som de på den måde sikrer sig sideløbende med studierne, kan gøre det lettere at få job, og instituttets statistik støtter op om det håb.

»80 procent af vores studerende får job på det private arbejdsmarked, « fortæller institutleder Michael Goodsite. Hemmeligheden bag det tal er, at instituttet prioriterer kontakten med erhvervslivet, særligt det lokale erhvervsliv, meget højt.

»Hundrede procent af vores studerende er i kontakt med det private erhvervsliv i løbet af deres uddannelse,” fortæller Michael Goodsite.

Derfor preller Morten Østergaards kritik af universiteternes evne til at uddanne kandidater til det private arbejdsmarked også af på institutledelsen i AU Herning.

»Faktisk har vi lige det omvendte problem. De private virksomheder gafler hovedparten af vores studerende, så her kan de offentlige arbejdsgivere have svært ved at få de kandidater, de har brug for,« siger Michael Goodsite.

Tæt samarbejde med lokalt erhvervsliv

Mentorvirksomhedsordningen er blot én af de måder, som studerende i AU Herning kan komme i kontakt med erhvervslivet på i løbet af deres uddannelse.

Praktikforløb er også en mulighed, ligesom de studerende opfordres til at bruge virksomheder som cases i deres opgaver. Og som noget nyt samarbejder AU Herning nu også med kommuner om flerårige udviklingsprocesser i erhvervslivet med afsæt i strategiske fokusområder. Erhvervslivet støtter denne brobygning, også økonomisk. Mentorvirksomhedsordningen får midler fra fem kommuner, Region Midtjylland og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande, fortæller chefkonsulent for videnudveksling Anna Katrine Bruun.

»Vi ser det i høj grad som vores opgave at være med til at skabe viden og vækst i lokale virksomheder. Vi ligger i en ikke så videntung del af landet, og det kan altså være svært at trække dimittender fra Aarhus til Ringkøbing. Broen skal bygges allerede i løbet af studietiden, og vi kan se, at det virker.«

En model for alle?

»Hvis Morten Østergaard vil kigge nærmere på, hvad vi gør her, så viser vi gerne rundt. Og den invitation gælder også alle andre,« pointerer Anna Katrine Bruun.

Men er AU Hernings succes med at bygge bro mellem det private erhvervsliv og instituttet så lige til at kopiere for andre institutter og uddannelsesinstitutioner?

Måske, lyder det fra Michael Goodsite, hvis det giver mening. »Vi er jo en del af School of Business and Social Sciences, så her giver det god mening. Men for andre institutter giver det ikke nødvendigvis mening at have så tæt kontakt med erhvervslivet.«

Og det er netop hans pointe – og hans kritik af Morten Østergaards udmelding. Der er ikke kun én rigtig måde at gøre tingene på, ikke på et universitet.

Gør op med gammeldags kultur

Anna Katrine Bruun mener dog, at der nogle steder i universitetsverdenen hersker en gammeldags kultur, hvor det betragtes som ufint at interagere for meget med det private erhvervsliv.

»Den gør vi op med. Men vi slækker ikke på de akademiske krav, vi bringer bare motivationen ind.«

Både Kasper Skou Andersen og Christian Ebbesen føler da også, de har lært mere, end de ville have kunnet læse sig til.

»Jeg har fået mere selvtillid fagligt, fordi jeg er vant til at omgås kunder og er vant til at tale med ledere. Det bruger jeg lige nu i forbindelse med min kandidatopgave, hvor jeg interviewer en række afdelingsledere, « fortæller Christian Ebbesen, og fortsætter:

»Jeg har været med i alle mulige typer opgaver, jeg har blandt andet været med til at lægge virksomhedens strategi og været med til at designe vores produktkatalog.«

Kasper Skou Andersen har heller ikke gemt sig bag skrivebordet i sin virksomhed.

»En normal uge kan for eksempel handle om at tage fat i en problemstilling, screene den, se på alternativer og anbefale en mulig løsning til ledelsen,« fortæller han.

Samspillet mellem virksomhed og uddannelse kan dog give anledning til dilemmaer for de studerende, fortæller han.

»Mentorvirksomheden ønsker konkret input og lægger mindre vægt på teori, mens skolen har meget fokus på teori og lægger mindre vægt på, hvad virksomheden får ud af det. Så det er lidt et paradoks at skulle tilfredsstille begge interessenter, for man vil jo ikke skuffe nogen af dem, da begge har stor indflydelse på ens fremtid."

Enig?

Har Morten Østergaard ret i, at universiteterne ikke er gode nok til at uddanne kandidater til det private arbejdsmarked – eller er den kritik helt ude i hampen?

Giv din mening til kende ved at lægge en kommentar under denne artikel eller opret et indlæg på debatten Ordet er frit.