Det bliver humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, der skal trække det tungeste læs i den kommende reform af kandidatuddannelserne. Det står klart, efter at aftalepartierne bag reformen er blevet enige om et kommissorium for det kandidatudvalg, der skal komme med anbefalinger til den konkrete udformning af reformen inden udgangen af oktober næste år.

Hvert fakultet på AU kommer således ikke til at skulle håndtere lige meget af byrden. Kommissoriet lægger op til, at 35 procent af pladserne omlægges på humaniora, 40 procent på samfundsvidenskab, 30 procent på naturvidenskab, mens de tekniske kun skal omlægge med 15 procent og sundhedsvidenskab med 10 procent.

I en kommentar til den politiske aftale om kandidatudvalget skriver universitetsledelsen, at den ulige fordeling mellem hovedområderne er uhensigtsmæssig.

”Aarhus Universitet har gentagne gange påpeget, at med sundhedsvidenskab som en undtagelse er den ulige fordeling mellem hovedområderne særdeles uhensigtsmæssig og vil gøre det vanskeligere at opfylde målene for omlægninger i reformen. At omlægningsprocenterne er mindsket væsentligt i forhold til udspillet fra reformkommissionen, ændrer ikke på dette synspunkt”.

”For AU, der udbyder uddannelser inden for alle hovedområder, kræver det en langt større forandring af uddannelserne på Aarhus BSS, Arts og Natural Sciences end på Technical Sciences og Health. Det skal vi alle have respekt for, når vi skal i gang med at finde de bedste løsninger”, står der i kommentaren fra 26. august.

Kortere kandidatuddannelser eller erhvervskandidater – eller begge dele?

I kommissoriet påpeges det, at der inden for humaniora og samfundsvidenskab er potentiale for både at omlægge til erhvervskandidater og kortere kandidater. På det naturvidenskabelige område fremhæves potentialet for erhvervsrettede kandidater, men det påpeges også, at der her er potentiale for kortere kandidatuddannelser indenfor uddannelser med ”potentiale for større arbejdsmarkedskobling”.

Inden for de tekniske fag slår kommissoriet fast, at fokus skal være på at omlægge til erhvervskandidater. Det er ikke hensigten, at der skal oprettes en ny, kortere kandidatuddannelse på 75 ECTS på ingeniørområdet.

På det sundhedsvidenskabelige område anerkender kommissoriet, at der er en høj andel af autorisationsgivende uddannelser samt uddannelser, hvor de studerende senere går forskervejen. Derfor er det ”hensigtsmæssigt at bevare en høj andel uddannelsespladser på 2. studieår”.

Små fagområder og gymnasiale fag

Kandidatudvalget skal desuden specifikt forholde sig til, om der særligt skal tages hensyn til de uddannelser, der uddanner lærere til gymnasierne.

”Udvalget kan i den sammenhæng belyse fordele og ulemper ved helt eller delvist at undtage uddannelser, der uddanner lærere til de gymnasiale uddannelser”, står der i kommissoriet.

Udvalget skal også tage hensyn til små fagområder, ligesom det påpeges, at der fortsat skal være ”gode muligheder” for at tage en kandidatuddannelse i alle dele af Danmark – også uden for de største byer.

Rektor sidder i udvalget, der ledes af departementschef

Med kommissoriet er også medlemmerne af kandidatudvalget fundet. Det bliver de otte universitetsrektorer i landet, herunder AU-rektor Brian Bech Nielsen. To studenterrepræsentanter udpeget af Danske Studerendes Fællesråd samt departementschefen, direktøren, styrelsesdirektøren og vicedirektøren i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er ministeriet selv, der varetager formandskabet i udvalget i form af departementschefen. Danske Universiteters direktør Jesper Langergaard er bisidder i udvalget.

Er der uenighed i udvalget, ligger den endelige beslutning hos formanden, som altså repræsenterer ministeriet.

Det forventes, at udvalget tidligt i sit arbejde kan komme med en ”delafrapportering” om, hvilke uddannelsesområder der skal omlægges. Kommissoriet beder desuden udvalget om at komme med input til, hvordan sektordimensioneringen skal fordeles på tværs af universiteter, hovedområder og uddannelser.

Kandidatudvalget mødes for første gang i efteråret 2023 og kommer som tidligere nævnt med sine anbefalinger inden udgangen af oktober 2024.