Brandsikring: Medarbejdere føler sig forskelsbehandlet

Bygning 1110 ligger lige ved siden af Skoubygningen og rummer en del af Institut for Ecoscience. Det er en af de bygninger på Aarhus Universitet, hvor medarbejderne ikke automatisk varsles i tilfælde af brand.

For der er ikke et automatisk varslingssystem, og medarbejderne skal derfor råbe til hinanden, hvis det bliver nødvendigt at evakuere bygningen. Da der senest var evakueringsøvelse sidste sommer, var der en kollega som ikke kom ud, og flere af medarbejderne i bygningen er dybt frustrerede over sikkerheden på deres arbejdsplads.

Gwen Freya Fox arbejder som akademisk medarbejder på etage 2. Hun blev ansat i oktober, og undrede sig over, at hun i introduktionen til sit nye job fik at vide, at der ingen alarmer er, og at man derfor skal råbe til hinanden i tilfælde af brand i den bygning, hvor hun skal arbejde.

”Det er jo absurd,” lyder Gwen Freya Foxs umiddelbare reaktion.

Et problem i mange år

Mens der i nyrenoverede bygninger som Bartholin Bygningen eller nye bygninger som Skoubygningen er topmoderne varslingssystemer med varme- støv- og røgfølsomme sensorer, højtalere, sprinklere, nødbelysning, røglemme og branddøre, som lukker automatisk, er der intet automatisk varslingssystem er i bygning 1110.

Gwen Freya Fox undrer sig over, at det kan være lovligt.

”Jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle spørge, så jeg skrev til bygningsservice. De svarede høfligt, at alt var lovligt i bygningen, og at der derfor ikke vil ske mere. Det er næsten det, der undrer mig mest: At brandsikringen er så ringe, og så kan man bare sige, at det er lovligt,” konstaterer Gwen Freya Fox.

Den undren deler seniorforsker på Institut for Ecoscience Jesper Erenskjold Moeslund. Han forsker i biodiversitet fra sit kontor på etagen over Gwen Freya Fox, og har efterhånden års erfaring i at gøre opmærksom på det, han mener, er mangelfuld varsling i bygningen.

Det føles som om, at nogen skal komme til skade eller dø, før det her bliver taget alvorligt.

”Jeg har gjort opmærksom på det her i mange år. Jeg har mange gange sagt det til vores arbejdsmiljørepræsentanter, og til vores viceinstitutleder, som har spurgt videre i systemet. Svaret er hver gang det samme fra bygningsafdelingen: Det er lovligt, og derfor sker der ikke yderligere. Det føles som om, at nogen skal komme til skade eller dø, før det her bliver taget alvorligt,” siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Skal råbe på kryds og tværs

Medarbejderne på de fem etager i bygning 1110 skal advare hinanden ved at råbe fra etage til etage, hvis det bliver nødvendigt at evakuere bygningen.

Hvis Gwen Freya Fox skal advare Jesper Erenskjold Moeslund på etagen ovenpå, skal hun først råbe gennem en branddør ud til trappen, så skal lyden nå op ad trappen, ind gennem endnu en branddør på etagen ovenpå, ned ad gangen og gennem døren ind til Jesper Erenskjold Moeslunds kontor.

Det er helt lovligt, men det betyder ifølge Gwen Freya Fox og Jesper Erenskjold Moeslund ikke, at det også er sikkert og betryggende.

”Jeg er nødt til at passe mit arbejde, og jeg kan ikke sidde og tænke på det her hele tiden. Det er heller ikke sådan, at jeg føler mig i livsfare, når jeg møder ind på arbejde. Men jeg er dybt frustreret over, at der ikke sker noget, og at man bare svarer, at det er lovligt,” siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Gwen Freya Fox sidder heller ikke med frygten oppe i halsen på sit kontor.

”Men jeg forventer, at sådan noget som røgalarmer og varslingssystemer er i orden på min arbejdsplads. Det er en fuldstændig selvfølge. Det er utilfredsstillende, at man kan slippe afsted med så lav en laveste fællesnævner. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige,” siger hun.

Langt fra enestående

Bygning 1110 er en ældre bygning fra midten af 1960’erne, den er indrettet til kontorer og er indrettet på en måde, der gør, at myndighederne ikke stiller krav om et varslingssystem som for eksempel røgalarmer eller talevarsling.

”Vi sikrer os, at alle vores bygninger lever op til myndighedernes krav. Det skal vi, og brandvæsnet kommer en gang i mellem forbi og ser efter, om tingene er i orden. Hvis de ikke er, bliver det bragt i orden,” fortæller beredskabskoordinator på Aarhus Universitet Anders Kragh Moestrup.

Aarhus Universitet har et evakueringskoncept, som går igen på samtlige universitets campusser. I alle bygninger hænger materiale, som fortæller, hvad der skal gøres i tilfælde af evakuering. Alle medarbejdere bliver introduceret til evakueringskonceptet i deres første tid som ansatte på Aarhus Universitet.

Men konceptet hjælper ikke, hvis man ikke opdager eller varsles om, at bygningen skal evakueres. 

Og myndighedernes krav til varslingssystemer i bygninger modsvarer ikke altid medarbejdernes forventninger til sikkerheden på en moderne arbejdsplads som Aarhus Universitet.

Når en bygning skal opføres eller renoveres, dikterer byggetilladelsen, hvilke krav der er til varsling. Det afhænger blandt andet af bygningens alder, materialer, indretning og brug. En kontorbygning i en etage har for eksempel ikke samme krav til varsling som en laboratoriebygning, hvor der opbevares brandfarlige væsker i fem etager.

”Det er lidt af et puslespil rundt på campus. I én bygning er der talevarsling og i bygningen ved siden af, er der slet ingenting. I forbindelse med evakueringsøvelser på AU møder jeg ofte folk, der har svært ved at forstå, hvorfor det er sådan. Og det kan jeg egentlig godt forstå,” siger beredskabskoordinator Anders Kragh Moestrup.

Forskelsbehandling

Tilbage i bygning 1110 mener både Jesper Erenskjold Moeslund og Gwen Freya Fox, at de meget forskellige måder at varsle på er udtryk for forskelsbehandling.

”Man kan ikke undskylde et manglende varslingssystem med, at myndighederne ikke kræver det. Det er jo vores liv, det handler om,” siger Gwen Freya Fox.

Bygning 1110 ligger lige ved siden af Skoubygningen, som er skabt med alt, hvad moderne varslingssystemer har at byde på.

”Når alarmen går derovre, er vi jo ved at falde ned ad stolene herovre. Jeg forstår ikke, at ledelsen vil være bekendt at lave den slags forskelsbehandling af folk, selv om det er lovligt. Hvorfor ønsker man ikke at sikre alle sine medarbejdere lige godt,” spørger Jesper Erenskjold Moeslund.

Da bygning 1110 i midten af 1960’erne blev bygget til Geologisk Institut, blev brandsikkerhed stort set ikke nævnt, viser en gennemgang af papirerne fra byggesagen, Omnibus har fået aktindsigt i hos Aarhus Kommune. Det skyldes, som nævnt, bygningens alder, materialer og, at bygningen primært bruges til kontorer og er indrettet med flere flugtveje.

I Skoubygningen er der både en særlig rumfordeling og forskellige laboratorier, og da bygningen fik byggetilladelse, var alene ”Brandstrategien” 22 sider lang. 

Hvem har ansvaret?

I sidste ende ligger ansvar hos universitetsledelsen, men det bygningsmæssige ansvar ligger i første omgang hos de enkelte fakulteters bygningsafdelinger med hver sin bygningschef.

Som Omnibus tidligere har fortalt, er man på Arts ved at gennemgå samtlige bygninger med henblik på korrekt varsling alle steder efter konstateringen af, at sikkerheden i fire bygninger i Nobelparken ikke har været i orden i over 20 år.

Brandsikringen har været mangelfuld i over 20 år

Bygning 1110 rummer Institut for Ecoscience, hvor Gwen Freya Fox og Jesper Erenskjold Moeslund arbejder. Instituttet er en del af fakultetet Technical Sciences. Af historiske årsager deler fakultetet bygningsafdeling med fakultetet Natural Sciences.

Omnibus har spurgt bygningscheferne på BSS, Health og Nat/Tech, om de overholder alle regler og krav. Det bekræfter de alle tre.

De svarer samstemmende, at alle bygninger overholder myndighedernes krav, og derfor er lovlige. Men de anerkender også udfordringerne med de meget forskelligartede krav til bygningerne.

Beredskabskoordinator Anders Kragh Moestrup tager ofte problemstillingen omkring den meget forskellige varsling i universitetets bygninger op med bygningscheferne.

”Det er bygningscheferne, der har ansvaret for bygninger, og dermed også for sikkerheden. Jeg har opfordret til en mere ensartet varsling på AU, og gjort opmærksom på, at det kan prioriteres lokalt,” siger Anders Kragh Moestrup.

Beredskabskoordinatorens dialog foregår primært med bygningscheferne. Om dekanerne kender til problemstillingen, er Anders Kragh Moestrup ikke helt klar over. Men det bør de gøre, vurderer han.

”Det her bliver årligt drøftet som en del af møderne i de lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU), hvor institutlederne sidder for bordenden. De kan tage det med videre til fakulteternes fælles arbejdsmiljøudvalg (FAMU), hvor dekanen sidder for bordenden. Så jeg tænker da, at dekanerne ved det her, og kender til de forskelle, der er,” siger Anders Kragh Moestrup. 

Tog sagen i egen hånd

Tilbage i bygning 1110 kommer medarbejdernes bekymringer og frustrationer forbi skrivebordet hos Flemming Skov.

Han er viceinstitutleder for den del af Institut for Ecoscience, der bor i bygning 1110, og har kontor helt oppe under taget.

”Vi er nye i parken. Da vi kom ind på campus fra Kalø for fire år siden, undrede vi os over, at der ikke var et varslingssystem i bygningen. Der er noget, vi har talt om, og vi har haft det oppe i vores lokale arbejdsmiljøudvalg (LAMU). Vi har også spurgt videre i systemet, hvor svaret er, at bygningen er lovlig,” siger Flemming Skov.

Efter øvelsen i august sidste år, hvor en kollega ikke kom med ud, da bygningen skulle evakueres, besluttede Flemming Skov at tage sagen i egen hånd.

”Ved den øvelse viste det sig, hvorfor det ikke dur, at folk skal råbe på gangene. Det er simpelthen ikke alle, som hører det. Og hvis der så er brand på trappen, kan man jo ikke komme op på etagerne ovenover og advare dem. Det virker helt utilstrækkeligt, at man skal kunne råbe hinanden op fra etage til etage,” siger han og fortsætter:

”Derfor besluttede jeg at indkøbe fire megafoner, en til hver etage. Det er jo lidt gammeldags, men det er forhåbentlig bedre end ingenting, hvis det pludselig brænder. De laver en frygtelig larm og giver en smule mere sikkerhed. Medarbejderne undrer sig over forholdene, og det er forståeligt. Jeg mener, at et moderne universitet burde have et fælles varslingssystem, som alle kendte,” siger Flemming Skov.

Omkring 30 millioner kroner

Det koster penge, hvis der for eksempel skal installeres talevarsling i alle universitetets bygninger. Beredskabskoordinator Anders Kragh Moestrup har for et par år siden lavet et estimat, der viser, at det vil koste omkring 30 millioner kroner at dække alle bygninger på universitets campusser.

”Der er ikke noget, som forhindrer ledelsen på fakulteterne i at prioritere varslingssystemer, der er bedre end det, myndighederne kræver og i at sætte penge af til det i budgetterne,” siger Anders Kragh Moestrup.

Og på Health er der faktisk installeret talevarsling flere steder, selvom det ikke er et krav, fortæller bygningschef Conor Richard O’Connor Leerhøy.

”I bygninger, hvor der kommer mange studerende, er der tilføjet ekstra varsling ud over det lovpligtige. Sikkerheden bliver taget meget alvorligt, og sådan har det altid været.”

”Personligt synes jeg, at der skal være talevarsling i alle bygninger, alle steder, og jeg ved også, at min ledelse er med på at sætte penge af til det løbende. For hver gang vi bygger om, siger jeg, at der skal være talevarsling, også selv om det ikke er lovpligtigt, og hver gang bliver der sagt ja,” fortæller bygningschefen på Health.

På BSS oplyser teknisk chef, Peter Bachmann Vestergaard, at man kontinuerlig har udbygget talevarsling og, at alle bygningsafsnit nu er omfattet af talevarsling, som bliver kontrolleret med faste intervaller. 

I forbindelse med den løbende renovering af lokaler og bygninger på BSS er der altid fokus på at brandsikkerheden lever op til gældende krav. Som supplement vil alle bygninger i 2026 blive gennemgået med henblik på at få en overordnet brandstrategi, der skal danne grundlag for, at brandsikkerheden ikke udfordres i forbindelse med den daglige brug af bygningerne.

Beredskabskoordinator Anders Kragh Moestrup bifalder altid fokus på sikkerheden.

”Det er vigtigt det her, for det involverer alle på Aarhus Universitet. Jeg bliver tit spurgt, om jeg kan være sikker på, at folk bliver varslet i tilfælde af for eksempel brand, og det kan jeg faktisk ikke love, hvilket jeg jo heller ikke kan garantere selv om der er installeret varslingsanlæg,” siger han og fortsætter:

”Om det betyder, at vi bare skal installere talevarsling i alle bygninger inklusive staldene i Foulum, det ved jeg ikke. Men der er da steder, hvor det godt kunne være en god investering,” fortsætter han med henvisning til ældre bygninger som den, hvor medarbejdere på Institut for Ecoscience lige nu går på arbejde hver dag uden et varslingssystem.

Indtil videre må Gwen Freya Fox, Jesper Erenskjold Moeslund, og deres kolleger i bygning 1110, sætte deres lid til de nyindkøbte megafoner.

”Det er da lidt bedre end ingenting,” konstaterer seniorforsker Jesper Erenskjold Moeslund.