Vink farvel til visionen om den helt brede business school. Sådan lyder appellen til ledelsen fra mere end 30 adjunkter, lektorer og professorer på Institut for Økonomi. De oplever, at AU er på vej mod en situation, hvor omverdenen i stigende grad er af den opfattelse, at der kun findes én business school i Danmark. Og den ligger i København.

Skepsissen mod universitetsledelsens vision om at skabe en business school med en bredere profil end den traditionelle business school såsom den tidligere Aarhus School of Business (ASB) har rumsteret blandt flere BSSmedarbejdere, siden ASB i 2011 fusionerede med Aarhus Universitet.

Men da BSS i oktober sidste år fik afslag på et vigtigt kvalitetsstempel – den såkaldte EQUIS-akkreditering, der er en af de mest attraktive og anerkendte kvalitetsstempler for business schools i verden – blussede bekymringen for alvor op hos flere medarbejdere på Institut for Økonomi.

Især fordi det tidligere ASB havde opnået den prestigefyldte akkreditering ad flere omgange siden
2001.

Brev til institutleder

Mere end 30 adjunkter, lektorer og professorer har derfor skrevet under på et brev stilet til institutleder Allan Würtz, hvor de giver udtryk for deres bekymring.

Medarbejderne skriver i brevet:

»Afslaget på EQUIS-akkrediteringen er et synligt tegn på, at omverdenen ikke længere kan se, at
der eksisterer en business school på Aarhus Universitet.«

Videre skriver de:

»Vi mener, at afslaget er tegn på, at fusionen mellem Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og ASB er på vej til at udslette Aarhus Universitets business school.«

Deres appel til ledelsen er klar:

»Man bør tage konsekvensen af EQUIS-afslaget og arbejde for at genetablere en faglig og organisatorisk enhed, der er i stand til at blive akkrediteret som en business school.«

Mudret profil

Frank Thinggaard er professor MSO på Institut for Økonomi og blandt dem, der tog initiativ til brevet.

»EQUIS-panelet er eksperter i at vurdere business schools, og det er da problematisk, når et professionelt organ, der skal identificere høj kvalitet, ikke kan se, at vi er en business school. Det kan man ikke bare trække på skuldrene af,« siger han.

Frank Thinggaard fortæller, at mange ansatte er bekymrede for, hvad en manglende akkreditering
vil betyde for muligheden for at tiltrække både internationale forskere og studerende.

»En af mine kolleger blev af en svensk kollega spurgt, hvad der var blevet af business schoolen i Aarhus. Vi havde en business school, der var en veldefineret enhed, men nu er det blevet mere mudret, hvad vi står for,« mener han.

Tid til at justere

Professor i økonomi og leder af Tuborg Research Centre, Philipp Schröder, har også skrevet under
på brevet. Som tidligere medlem af institutledelsen var han med til de første møder, hvor den nye struktur for AU blev udviklet, og han var positivt stemt over for visionen om at skabe en såkaldt bred business school.

»Vi satsede på et helt nyt koncept for, hvad en business school er, som jeg var meget begejstret for til at begynde med. Men efterfølgende må jeg sige, at det er tid til at justere. Og jeg spørger mig selv: Var det realistisk i et lille, perifert land i Europa at skabe et nyt og visionært design for, hvordan man driver business school?«

Idéen med en åben konstruktion, hvor business-fagene interagerer med fag, der ikke traditionelt findes på en business school, er sådan set fin, og der findes også flere velafprøvede modeller for, hvordan man opnår det, mener Philipp Schröder.

»Men vores sats har haft konsekvenser for vores eksponering over for dem, der skal købe varen, altså vores business-relaterede uddannelser. Og hvis vi nu kan konstatere, at kunderne ikke kan få øje på vores vare, så må vi justere.«

AU er usynlig

Han har selv for nylig oplevet, hvordan AU bliver overset som udbyder af business-uddannelser.

»AU er stort set blevet usynlig som udbyder af uddannelser, der er relevante for erhvervslivet. 8. november sidste år bragte Børsen et helt særtillæg om MBA-uddannelser, tror du, Aarhus Universitet blev nævnt? Nej! Hvis Børsen ikke kan finde ud af, at Aarhus Universitet har en business school, hvem kan så?«

Og tilsyneladende har også potentielt nye studerende svært ved at få øje på AU som udbyder af
business-uddannelser ifølge Philipp Schröder.

»I min rolle som Advisory Board Member på cand.oecon.-uddannelsen på Syddansk Universitet
gennemgik vi en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt fynske gymnasieelever omhandlende deres uddannelsesvalg. Det viste sig, at de slet ikke opfattede Aarhus Universitet som en udbyder af business-uddannelser. De ser kun CBS. Det kan ikke passe, at studerende i vores eget land ikke bemærker, at Aarhus Universitet altså har en business school – og endda en rigtig god en.«

Den justering, Philipp Schröder mener skal finde sted, er ikke en tilbagerulning til det gamle ASB, understreger han.

»Vi skal slet ikke lave en stor forfatningsreform, for alle byggestenene til at skabe en god business
school er til stede. Det er et hurtigt greb, der skal til. Der findes allerede to-tre arketyper for, hvordan en business school kan integreres i et universitet. Vi skal bare tage en af de modeller og overføre til AU, og hvis vi er ambitiøse, kan vi vælge samme model som Oxford eller Harvard. De trådte stier er nok ikke den dårligste vej at gå.«

Reaktionære bagstræbere?

Hovedparten af underskriverne på brevet har rødder på det tidligere ASB, hvilket kan give anledning til at tænke, at der er tale om en flok reaktionære bagstræbere, der drømmer sig tilbage til de gode gamle dage. Til det siger Philipp Schröder:

»Du kan sikkert fylde mange af AU’s auditorier med folk, der gerne vil tilbage til tiden før reorganiseringen af AU, men jeg er ikke en af dem. Jeg husker godt nok til at vide, at det heller ikke var lykken på det tilbage, men det holder ikke. Alligevel må man erkende, når man har drejet forkert af. Det nytter ikke at fortsætte, når GPS’en siger, at man skal vende rundt. Men der er ingen,
der siger, at vi skal tilbage til udgangspunktet.«

Også Frank Thinggaard afviser, at brevet er udtryk for reaktionær tankegang blandt sure gamle mænd.

»Ja, så er vi i hvert fald mange af slagsen. Men skrivelsen er affødt af en stor bekymring for fremtiden. Vi vil det bedst mulige for AU og forsøger ikke at være obsternasige eller reaktionære. Det har været vigtigt for os at manifestere, at der ikke er fælles enighed på instituttet om, at den helt brede model er en god idé. Den vil vi ikke tages til indtægt for.«

Videre siger han:

»Vi er ikke imod en bred business school, så længe man kan samles om at have business, forstået som virksomheden og erhvervslivet, i centrum. Vi mener faktisk, at den gamle Handelshøjskole var en bred business school. Vi er imod, at sammensætningen bliver så bred, at business-delen bliver udvandet. Det mener vi, at den manglende EQUIS-akkreditering er udtryk for. Vi opfordrer til at samle business-delen i en veldefineret enhed, som omverdenen er i stand til at se, og som de ansatte kan identificere sig med.«

Deler bekymring

Brevet var som nævnt stilet til institutleder Allan Würtz, og han er glad for, at medarbejderne viste ham den tillid at lade det være op til ham at bringe deres bekymring videre til dekanatet og universitetsledelsen.

»Jeg var ikke i tvivl om, at medarbejderne fandt det meget alvorligt, at vi ikke fik EQUIS-akkrediteringen, og det er jeg enig med dem i. Det er vigtigt for vores mulighed for at tiltrække især internationale studerende.«

Da beslutningen om en eventuel reorganisering af hovedområdet, som medarbejderne lægger op til i brevet skal træffes på universitetsledelsesniveau, har han sendt deres brev videre til dekan Svend Hylleberg.

Selv indtager han med egne ord en pragmatisk position i forhold til diskussionen om, hvorvidt og hvordan organisationen på BSS bør ændres.

»Jeg har valgt at tage rammen for givet, og så skal jeg nok forsøge at påvirke og give min mening til kende i de situationer, hvor det giver mening.«

Om medarbejdernes oplevelse af, at man er i færd med at spolere en business school, siger han:

»BSS har som konstruktion kun eksisteret i mindre end tre år, og det er rigtigt, at BSS ikke er særligt kendt uden for AU. Så det må vi gøre noget ved, vi skal have skabt os et brand.«

Dekan frustreret over afslag

Dekan på BSS Svend Hylleberg er ligesom medarbejderne på Institut for Økonomi frustreret over afslaget på EQUIS-akkrediteringen.

»Jeg lægger ikke skjul på, at da vi fik afslaget, var min første reaktion, at så kunne de (EMFD’s awarding body, som udsteder EQUIS-akkrediteringer, red.) da også gå ad helvede til.«

Da vreden var dampet af, besluttede dekanen sig dog for at anmode EQUIS-panelet om at foretage en revurdering af BSS.

»Vi er ikke enige i den rapport, der er blevet lavet, den indeholdt mange fejl. Men omvendt var det også første gang, at vi var igennem en akkrediteringsproces, og vi var ikke nok oppe på mærkerne.«

Ingen ændringer

Peer review-teamet, som skal revurdere BSS, kommer på besøg i april, så lige nu arbejdes der på højtryk med at færdiggøre nyt præsentationsmateriale. Afslaget på akkrediteringen har dog ikke givet anledning til væsentlige ændringer, siger Svend Hylleberg, som har hæftet sig ved, at medlemmerne i det nye akkrediteringspanel kommer fra brede business schools.

»Der er ikke tale om store ændringer som sådan, men vi har ændret vores beskrivelse af institutionen, for det havde de ikke forstået på det første besøg, og det betyder, at vi ikke har forklaret os godt nok. Så vi gør mere ud af at forklare baggrunden for måden, vi er organiseret på. Vi skal argumentere bedre for, hvorfor det er nødvendigt med en bred business school.«

Og hvorfor er det så det?

»Verden ser ikke længere ud som for 20 år siden. Det er ikke længere nok at satse på marketing og management. Man er nødt til også at koble businessuddannelserne med psykologi, jura og
statskundskab. Det er det, erhvervslivet har brug for.«

Men giver hverken afslaget eller medarbejdernes bekymring anledning til eftertanke?

Jo, fastslår dekanen. Men han afviser medarbejdernes appel om at gentænke den organisatoriske struktur på BSS.

»Det er umuligt at rulle tingene tilbage. For det første vil bestyrelsen ikke acceptere det, og for det andet er det helt imod hele idéen med de sammenlægninger af fakulteter, der er sket netop for at kunne imødekomme fremtidens krav. At rulle tingene tilbage på baggrund af en tilbagemelding fra én akkrediteringsinstitution, som ikke er enig i strukturen, er ikke fornuftigt,« siger dekanen.

Han tilføjer, at en anden akkrediteringsinstitution, AACSB (the Association to Advance Collegiate Schools of Business, red.), ikke havde indvendinger mod BSS’ organisatoriske struktur, da den sidste år akkrediterede BSS.

»Og jeg tror næppe, at man ville have opnået AACSB-akkrediteringen uden fusionen mellem det tidligere ASB og SAM, man ville være faldet på ikke at have nok forskningsdækning af undervisningen.«

Udfordringer er der nok af

Når det så er sagt, er det en udfordring at få den nye BSS-konstellation til at fungere, medgiver Svend Hylleberg.

»Der er en række udfordringer, som vi ikke har løst endnu. Vi har problemer med optaget af internationale studerende og med vores corporate relations. Men det er altså ikke let at lave en kæmpe fusion som den, vi har lavet. Det er en proces, hvor parterne (det tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet og tidligere Aarhus School of Busines, red.) skal indse, at det er en fordel at være sammen.«

At det heller ikke er lykkedes at etablere BSS som brand endnu, giver han medarbejderne ret i.

»Men jeg er rimelig sikker på, at det ser noget bedre ud om nogen tid,« siger han og tilføjer:

»Selvfølgelig kan jeg ikke vide med absolut sikkerhed, at AU’s visioner om den brede business school er rigtige. Men jeg tror det, og det gør den øvrige universitetsledelse og bestyrelsen også.«

Hvad nu, hvis …

Indtil EQUIS-panelet er nået frem til en ny afgørelse om, hvorvidt BSS kan blive akkrediteret, kan BSS benytte EQUIS-logoet i sin markedsføring af uddannelserne.

Men muligheden for, at EQUIS-panelet igen ryster på hovedet, er til stede. Hvordan vil det i så fald stille BSS?

»Det vil være meget kedeligt ikke at få EQUIS, men på den anden side vil verden jo ikke gå under af den grund. Jeg er fortrøstningsfuld og tror på, at vi vil være triple crown-akkrediteret om et år.«

(Institutioner, der både har EQUIS, AACSB og AMBA-akkrediteringerne kan kalde sig triple crown, red.)