”Overordnet ser det ordentligt ud”

Sådan siger offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen om det nyeste udkast til de kontrakter, som universiteter indgår med ministerier blandt andet i forbindelse med universitetsforskeres rådgivning til en offentlig myndighed.

Vurderer du, at formuleringerne i kontraktudkastet nu sikrer universitetsforskere mod fremover at få mundkurv på af en styrelse eller et ministerium – sådan som det for eksempel skete for professor Jørgen E. Olesen her fra AU i forbindelse med sagen om landbrugspakken?

”Det er der, vi skal hen, og vi er godt på vej, men vi er ikke helt i mål,” lyder det fra Oluf Jørgensen.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en central del af moderne politikudvikling. Det er afgørende for mig, at der ikke kan sås tvivl om den rådgivning og forskning, vi får fra universiteterne, og at rådgivningen leveres i fuld respekt for principperne om åbenhed, armslængde og metodefrihed.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i et svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 13. oktober 2016.

Anledning til usikkerhed

Det med ikke at være helt i mål handler om formuleringer i kontrakterne, som med Oluf Jørgensen ord ”giver anledning til usikkerhed.” Desuden tilråder han, at en enkelt bestemmelse bliver slettet, da den efter hans vurdering vil kunne misbruges til igen at iføre forskere mundkurv.

Han sigter i den forbindelse til en af tre bestemmelser omkring tavshedspligt i den ene af de i alt to udkast til kontrakter, der lige nu er i høring på universiteterne. Indledningsvis bliver der her slået fast, at parterne er underlagt de offentligretlige regler om tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der indgår i det samarbejde, som er beskrevet i kontrakten. Men at ingen af parterne kan forlange bestemmelser om tavshedspligt indført i kontrakten, der er mere vidtgående end forvaltningsloven.

Dernæst følger en bestemmelse om, at universitetsforskernes rapporter eller lignende i visse tilfælde vil kunne indeholde oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt, og som eksempel nævnes rådgivning om effekterne af en mulig ændring af en støtteordning.

”Jeg finder denne bestemmelse i orden, da jeg er med på, at der kan være tale om tavshedspligt i nogle tilfælde, inden en politisk aftale om en støtteordning er forhandlet færdig, hvis formålet er at hindre spekulation i for eksempel køb og salg af ejendom,” siger Oluf Jørgensen.

Råder til at bestemmelse slettes

Derimod mener han, at den efterfølgende bestemmelse bør slettes – i bestemmelsen står:

 ”Der kan også efter en konkret vurdering være tavshedspligt om leverancer til brug i nationale politiske beslutningsprocesser om mandater til internationale forhandlinger og om dansk holdning til forhandlinger om ny regulering i EU, indtil disse forhandlinger er afsluttede.”

Oluf Jørgensen er på sin vis indforstået med, at der i nogle tilfælde kan være god grund til at holde tand for forskertunge:

”Der kan være tavshedspligt om forhandlingsmandater, for eksempel kan et mandat udformes sådan, at forhandlerne primært skal satse på at nå et bestemt resultat, men at man kan acceptere et ringere resultat blot et aftalt minimumskrav er opfyldt. Forhandlernes position kan blive undergravet, hvis minimumskravene bliver kendt før eller under forhandlingerne, og derfor kan det begrunde tavshedspligt om selve udformningen af mandatet.”

Men trods denne forståelse tilråder han, at bestemmelsen slettes i den endelige kontrakt.

”Og det skyldes formuleringen, da bestemmelsen, som den står i kontraktudkastet, ikke kun handler om selve udformningen af mandatet, som i øvrigt ikke involverer forskere. Derimod bliver tavshedspligten udstrakt til forskernes materiale, der indgår i grundlaget for forhandlingsmandatet. Og dermed signalerer bestemmelsen, at der kan være en vidtgående tavshedspligt om forskningsresultater, der har relevans for forhandlinger i EU og andre internationale fora.”

Hvad er forskellen?

Også andre afsnit i kontraktudkastet giver offentlighedsrådgiveren bekymringsrynker i panden:

”Jeg finder det svært at skelne mellem de to kontrakter, da man anvender samme ordvalg i den generelle vejledning, og man anvender også samme eksempler på brug af kontrakterne. Desuden slår man i den generelle vejledning i begge kontrakter først fast, at det ikke er muligt at ændre i de almindelige bestemmelser, for derefter i de specifikke bestemmelser at have et afsnit, hvor man lægger op til, at der kan ændres i de almindelige bestemmelser,” siger Oluf Jørgensen.

Hvordan sikres armslængdeprincippet?

Men ikke mindst gør offentlighedsrådgiveren opmærksom på, at det ikke er beskrevet, hvad den styregruppe, som er nævnt i begge kontrakter, har af mandat. Og der er heller ikke et ord om, hvem der kan sidde i en sådan styregruppe.

”Jeg hæfter mig ved, at en styregruppes formål, opgaver og medlemmer skal fremgå af en kravspecifikation, der udarbejdes fra projekt til projekt, og igen bliver det usikkert, hvad der ligger i dette. Jeg finder det derfor væsentligt at få opklaret, hvorfor der skal være en styregruppe, hvem der kan sidde i den, og hvad der er gruppens opgave,” forklarer Oluf Jørgensen og fortsætter:

”Hvordan vil man for eksempel sikre armslængdeprincippet og forskeres ret til metodefrihed, som miljø- og fødevareministeren har talt så varmt om i forbindelse med denne revision af kontrakter, hvis repræsentanter fra en styrelse eller et ministerium sidder med ved bordet i en sådan styregruppe – og måske endda for bordenden?”

Fakta

Hvad er en standardkontrakt?

Standardkontrakter er de kontrakter, som indgås med en styrelse eller et ministerium, når universitetsforskere laver for eksempel en videnskabelig rapport med udredning af en problemstilling for offentlige myndigheder. 

Udkast til nye kontrakter i høring

Udkast til to nye standardkontrakter er for tiden i høring på universiteterne. Den ene handler om forskning og udvikling fra en offentlig forskningsinstitution og den anden om rådgivning og bistand fra en offentlig forskningsinstitution.