På Kinastudier klarer knap halvdelen sig gennem bacheloruddannelsen - på Japanstudier er det mindre end hver tredje

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

AU’s fem områdestudier har alle et frafald på mere end 50 procent. Nogle kløjes i kinesiske og kyrilliske skrifttegn, andre føler, at japansk popkultur fylder for lidt og japansk politik for meget - og så er der dem, der farer vild på uklare karriereveje, allerede inden bachelorgraden er i hus. Uddannelserne forsøger at sætte prop i frafaldet med faglig hjælp, flere fællesfag og bedre forventningsafstemning.

20.11.2020 | Miriam Brems Knudsen

Karakterkrav har været oppe at vende som en mulig løsning, fortæller afdelingsleder Uwe Skoda, men forslaget er indtil videre skudt til hjørne. Frygten er, at for få vil komme ind, og at det vil gøre problemet med ensomhed større. Foto: AU Foto. Grafik: Astrid Reitzel.

Fakta: Så mange gennemfører bacheloruddannelsen på områdestudierne

  • Brasilianske studier: 47 procent
  • Kinastudier: 46 procent
  • Indien- og sydasienstudier: 36 procent
  • Ruslandstudier: 36 procent
  • Japanstudier: 32 procent

Tallene er baseret på årgangene 2011-2015, som er de nyest mulige tal.

For Brasilianske Studier og Indien- og sydasienstudier er optaget så lille, at gennemførelselsprocenten baserer sig på færre end 100 studerende, hhv. 85 og 98. Disse tal skal derfor læses med det forbehold.

Kilde: AU Uddannelse.

Læs mere om tallene her.

Kina. Rusland. Indien. Japan. Brasilien. De fem områdestudier på Institut for Kultur og Samfund beskæftiger sig med vidt forskellige verdenshjørner. Men de har en central ting til fælles: Under halvdelen af deres bachelorstuderende gennemfører uddannelsen. Og på flere af dem er det tæt på to ud tre, der falder fra.

Ifølge Uwe Skoda, som er lektor i Indien- og sydasienstudier og afdelingsleder for de fem områdestudier, sker i hvert fald halvdelen af frafaldet i løbet af de første to semestre.

”På alle fem områdestudier falder omkring 30 procent fra i løbet af det første år på bacheloren,” siger han.

En statistik, han ikke synes er acceptabel.

LÆS OGSÅ: Tjek tallene: Så mange gennemfører og dropper ud på din uddannelse

”Det er normalt, at man har frafald på alle fag. Men vores frafald er højt i forhold til AU’s generelle målsætning for frafald. Når vi optager studerende på studiet, har vi også en forpligtelse til at skabe en uddannelse, som de har lyst til at gå på og afslutte,” siger Uwe Skoda.

Kløjes i kinesisk og kyrilliske skrifttegn

En anden ting, de fem studier har til fælles, er kravet om at de studerende lærer et nyt fremmedsprog.

Og netop det peger Uwe Skoda på som en afgørende årsag til, at så mange falder fra.

”Det er svært at lære et nyt sprog. Det er tidskrævende, det er energikrævende, og det fylder 10-12-14 undervisningstimer om ugen i de første semestre. Dertil kommer en del lektier og selvstændig indlæring uden for undervisningstimerne. Det er mange unge studerende ikke vant til,” siger han.

På flere af fagene skal man ikke kun lære et nyt sprog, men også et nyt alfabet – for eksempel kinesiske skrifttegn eller kyrillisk på Ruslandstudier.

TEMA: Frafald på AU: På flere af AU’s bacheloruddannelser dropper mere end halvdelen af de studerende ud. Men hvorfor? Og hvad gør universitetet ved det? Onsdag den 18. november kan du læse om, hvorfor tæt på to ud af tre studerende mister troen på teologistudiet – og hvordan studienævnet forsøger at hjælpe tvivlerne tilbage på sporet. Torsdag den 19. november stiller vi skarpt på de naturvidenskabelige uddannelser. Her har et karakterkrav på 7 knækket frafaldskurven på første årgang. Fredag den 20. november rejser vi til AU’s områdestudier, hvor de studerende blandt andet kløjes i kinesiske skrifttegn og farer vild på uklare karriereveje. Illustration: Louise Thrane Jensen.

Løber hovedet mod (en kinesisk) mur

Gustav Eskildsen læser Kinastudier på 5. semester. Også han mener, at sprogfagene har en stor andel af frafaldet på samvittigheden. Derfor bliver områdestudierne nødt til at være bedre til at oplyse kommende studerende om, hvor meget sprogene fylder:

”På min årgang startede vi omkring 27. Nu er vi 9,” siger han.

Og han har en klar idé om hvorfor:

”Studiet bliver brandet som en vej ind til Kina, som alle og enhver kan tage, hvis de er interesserede i landet eller kulturen. Men når de starter, løber de ind i en mur, fordi de opdager, at to tredjedele af ECTS-pointene de første semestre er ren sprogundervisning,” siger Gustav Eskildsen.

For meget politik – for lidt J-Pop

Gustav Eskildsen er ikke alene om at ønske sig klarere kommunikation fra uddannelsernes side.

Asta Jensen Raae læser på 1. semester af kandidatuddannelsen i Internationale Studier, og har netop færdiggjort bacheloren i Japanstudier. Hun ser samme problem på sit forhenværende studie, som Gustav Eskildsen ser på Kinastudier – blot med omvendt fortegn.

”Det er mit indtryk, at mange på Japanstudier kun kommer for at lære sproget og kulturen, men bliver overraskede over, hvor meget samfundsvidenskab, historie og politik fylder,” siger hun og fortsætter:

”Indtil for nylig var en af overskrifterne i beskrivelsen af bacheloruddannelsen i Japanstudier ’Fra Meiji (periode i japansk historie, red.) til Manga. Og manges motivation er netop, at de gerne vil lære sproget for at interagere med den japanske popkultur.”

Hun medgiver dog, at en del også falder fra, fordi sproget er svært at lære.

Tegn et ærligt billede

Uanset, om de studerende falder fra, fordi de synes sproget fylder for meget eller for lidt, mener Asta Jensen Raae, at nøglen er forventningsafstemning.

”Et vigtigt sted at sætte ind mod frafald er at være ærlig og give potentielle studerende et bredt og helt billede af studiet. Når man ved, hvad de typiske grunde til frafald er, skal man sørge for at adressere dem, inden folk søger ind.”

LÆS OGSÅ: To ud af tre teologistuderende mister troen på studiet

Gustav Eskildsen pointerer, at man også bliver nødt til at se det nuværende frafald i lyset af, at mange måske ikke har vidst, hvad de gik ind til.

”Mange er faldet fra, fordi det ikke var det rigtige studie for dem. Man skal forsøge at få nogen ind, som virkelig vil studiet,” siger han.

Uwe Skoda oplyser, at det er en problematik, som områdestudier er opmærksomme på, og at de har oprustet på information til potentielle ansøgere om, hvor stor en rolle sprogindlæring spiller på uddannelsen.

En hel årgang forsvandt

Uwe Skoda peger på, at Brasilianske Studier og Indien- og Sydasienstudiers slås med en særlig udfordring i, at de har meget små årgange. Mellem 2011 og 2015 optog de to fag således henholdsvis 85 og 98 studerende i alt.

I 2018 optog Brasilianske Studier kun 7 studerende. I dag er de alle sammen droppet ud. Og det eksemplificerer meget godt det problem, de små årgange ifølge Uwe Skoda giver.

”Et lille hold betyder store udfordringer med at skabe et godt studiemiljø,” siger han og peger på, at selvom små hold kan fungere godt, kan en dårlig gruppedynamik også føre til ensomhed, som er en central udfordring på de to studier.

Derudover betyder det lille optag også, at selv et frafald på en eller to studerende slår ud i statistikkerne på de enkelte årgange. Det udligner sig dog noget, når man ser på mange årgange lagt sammen, som tallene i faktaboksen.

Kan lige fylde et auditorium

Studiemiljøet er dog ikke kun en udfordring på de to små fag, for som Gustav Eskildsen årgang vidner om, kan også de store fag blive til små hold. Og når man kun er 9 tilbage, kan det mærkes.

”Selv når vi er samlet på tværs af Kina-, Rusland-, Japan, Indien- og sydasienstudier, kan vi kun lige fylde et auditorium. Så er det svært at have et levende studiemiljø,” siger han og fortæller, at der flere gange har været forsøg på at stable fællesarrangementer og lektiecaféer på tværs af årgangene på benene, men at det aldrig er lykkedes at få det op at køre.

Også Asta Jensen Raae har sagt farvel til mere end halvdelen af de omkring 45 medstuderende, hun begyndte på uddannelsen sammen med. Men hun synes ikke, at det er gået ud over det sociale.

”Det var trist og mærkeligt at se så mange falde fra. Til gengæld begyndte vi på 5. og 6. semester at kende hinanden rigtig godt, os der var tilbage, og jeg synes, at vi har været godt repræsenteret i Globale Studiers fredagsbar,” siger Asta Jensen Raae.

Hun fremhæver også studiets ”Japansk Café”, en frivillig sprogcafé, hvor man kan mødes med japanske udvekslingsstuderende på AU og få sprogøvelse, som et godt fagligt og socialt initiativ for studiemiljøet.

Stor niveauforskel

Et tredje problem på områdestudierne er måske mere ømtåleligt: Den faglige forskel på de dygtigste og de svageste studerende er ofte stor, mener Uwe Skoda.

”De studerende kommer ind med forskellige karakterer, og det er en udfordring at undervise på hold, hvor det faglige niveau er meget forskelligt,” siger han.

Som en løsning har de i samarbejde med Center for Undervisning og Digitale Medier forsøgt sig med workshops om akademisk læsning og skrivning for at hjælpe de studerende på 1. årgang godt ind på studiet.

Og de har udviklet en række digitale værktøjer, som skal hjælpe de studerende med sprogene, for eksempel en app for kinesisk grammatik og videokurser i hindi.

”Det er en understøttelse primært til de svagere studerende. Men vi kan se, at de ikke bruger de ressourcer, vi stiller til rådighed, nær så meget som de andre studerende,” siger Uwe Skoda.

Det samme gælder, når uddannelserne laver sociale og faglige arrangementer for de studerende:

”Vi ved, at der er en sammenhæng mellem fastholdelse og trivsel. Men vi kan se, at de dygtige studerende også er bedre til at deltage i de faglige arrangementer, som skal danne ramme om det sociale.”

Han understreger dog, at de også ser studerende, som kommer ind med et lavt gennemsnit, og udvikler sig til fagligt stærke studerende undervejs.

Karakterkrav eller ej?

Du siger, at det faglige niveau er en udfordring. Har I overvejet, om I skal indføre karakterkrav på jeres uddannelse?

”Ja, det har vi overvejet. Men vi har ikke konkluderet på diskussionen endnu. En fordel ved karakterkrav er muligvis, at man får et mere homogent niveau blandt de studerende.”

Men der er også ulemper, mener Uwe Skoda:

”Det er et problem, hvis det betyder, at vi får endnu færre studerende ind på de små fag. Så bliver problemet med ensomhed måske større, og man risikerer at få en dårligere social dynamik, som muligvis kan få endnu flere til at falde fra.”

Studiestartsprøven for de studerende på 1. semester sikrer dog, at en håndfuld studerende hvert år bliver udmeldt med det samme, fordi de ikke møder op til prøven.

”Men vi har stadig spøgelsesstuderende, som sørger for at tage den prøve, men aldrig deltager i undervisningen,” siger Uwe Skoda.

Dertil kommer, at en del af de studerende ifølge Uwe Skoda ikke har områdestudier som deres førsteprioritet.

”Vi har set mange studerende, som afslutter uddannelsen alligevel. Men risikoen for, at de dropper ud for at søge ind på deres førsteprioritet igen, er høj,” siger Uwe Skoda.

Den nemme vej til Asien

Spøgelsesstuderende er ikke alene om at trække frafaldet ekstra højt op, mener Asta Jensen Raae.

”Den anden store bølge frafald kommer efter 4. semester, hvor vi er på udlandsophold. Jeg har indtryk af, at nogen søger ind med det formål at komme på udveksling, og så dropper uddannelsen bagefter. Det synes jeg er dårlig stil,” siger hun.

Asta Jensen Raae mener dog også, at der er en anden forklaring på, at de studerende dropper ud efter visitten i den region eller det land, de studerer.

”Nogen bliver desillusioneret, når de ser den kultur og det sprog, de studerer, i virkeligheden. På Japanstudier har nogle ansøgere måske en forestilling om Japan som et uproblematisk tegneserieland, når de søger ind ” siger hun.

Men det er en anden virkelighed, der møder de studerende i Japan:

”Det er noget andet at komme der som studerende end som turist: Der er en hård arbejdskultur og langt strengere regler, end vi er vant til i Danmark. Mange fra min årgang nævnte inden 4. semester, at de gerne ville bruge uddannelsen til at arbejde i Japan bagefter. Det antal faldt meget efter udlandsopholdet. Det kan være et wake up call,” siger Asta Jensen Raae.

Ny studieordning

For at imødegå problemerne, har studienævnet i 2018 vedtaget en ny studieordning. Det betyder blandt andet, at 1. semester er lavet om, så de studerende ikke som det første skal trækkes gennem regionernes historie.

”Vi har skubbet historien til senere og lagt et aktualitetsfag ind i stedet. Det skal give de studerende et indblik i alle de spændende ting, der foregår i det land eller den region, de skal studere. Det giver et bedre indtryk af perspektiverne i studiet,” siger Uwe Skoda

Som noget nyt har områdestudierne også besluttet at lave noget af undervisningen fælles på tværs af fagene.

”Idéen er at skabe en stærkere fælles ’globale studier-identitet’ på tværs af områdestudierne ved, at de studerende på de små fag får et større studiemiljø,” siger Uwe Skoda.

Gustav Eskildsen mener, at idéen om at skabe en fælles identitet er god – for den mangler. Men han tror, at der skal større ændringer til, før det sker.

”Der er ingen faglig identitet, fordi områdestudierne ikke kan bestemme sig for, om de er sprogfag eller ej. Og fordi uddannelsen er så bred, bliver vi introduceret til et hav af forskellige metoder, uden at vi lærer noget i dybden, siger Gustav Eskildsen.

LÆS OGSÅ: Mere end halvdelen af de studerende på mange af AU’s naturvidenskabelige uddannelser dropper ud – men nu ser kurven ud til at knække

Han mener, at en løsning kunne være, at de studerende fra starten af bacheloruddannelsen får større mulighed for at vælge valgfag og dermed specialisere sig inden for dele af områdestudiet tidligere.

Fælles fag og forberedelse til felten

Derudover har studienævnet med den nye studieordning også forsøgt at klæde deres studerende bedre på til fjerde semester, hvor de skal i felten og besøge den region, de studerer.

”Vi kan se, at nogle studerende dropper ud efter 4. semester, hvor udvekslingen ligger. Derfor har vi lavet et nyt fag på 3. semester, som er målrettet forberedelse til opholdet i deres region,” siger Uwe Skoda.

Louise Yuan læser Kinastudier på 3. semester, og følger lige nu forberedelsesfaget til udlandsophold i Kina. Hun hilser tiltaget velkommen:

”Faget forbereder os blandt andet på kulturen med fokus på misforståelser imellem kulturer. Her bliver vi for eksempel gjort opmærksom på, at noget, som er normalt at sige på dansk, kan virke stødende i Kina, når det oversættes,” siger hun.

Alle har deres egen grund til at droppe ud

Asta Jensen Raae hilser også studiernes brede vifte af tiltag mod frafald velkommen. Men minder om, at der ikke findes nogen universel løsning:

”Ét tiltag adresserer en type menneske og en type frafald. Alle har deres grund til at droppe ud. At der er for meget af det ene eller det andet, at niveauet er for højt, at karrierevejen er for usikker. Der findes ikke nogen universalløsning.”


Fakta: Øvrige tiltag – bedre kommunikation og klare karriereveje

Globale Studier har også sat en række andre tiltag i søen. Dels for at skabe bedre forventningsafstemning med potentielle studerende. Dels for at gøre klarere for studerende på uddannelsen, hvilke karriereveje, de kan tage:

  • Pilotprojekt med en mentorordning på de små fag, hvor hvert studie får tilknyttet to ældre studerende som mentorer. De skal holde individuelle samtaler med de studerende, hjælpe med praktiske problemer og arrangere sociale arrangementer. Det sidste er dog udfordret af corona.
  • En fælles hjemmeside for alle fem områdestudier lanceres snart. Her kan potentielle studerende se, hvordan studiehverdagen er og få glimt fra de studerendes rejser i regionerne.
  • Samarbejde med AU Karriere, bl.a. i introugen, så de studerende fra starten får pejlemærker om, hvilke karrierespor, de kan følge.
  • Besøg fra alumner, som fortæller om deres karriereveje.

Fakta: Så mange gennemfører bacheloruddannelsen på områdestudierne

  • Brasilianske studier: 47 procent
  • Kinastudier: 46 procent
  • Indien- og sydasienstudier: 36 procent
  • Ruslandstudier: 36 procent
  • Japanstudier: 32 procent

Tallene er baseret på årgangene 2011-2015, som er de nyest mulige tal.

For Brasilianske Studier og Indien- og sydasienstudier er optaget så lille, at gennemførselsprocenten baserer sig på færre end 100 studerende, hhv. 85 og 98. Disse tal skal derfor læses med det forbehold.

Kilde: AU Uddannelse

Læs mere om tallene her.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også