Skal Chicagoprincipperne nedfældes som lov på danske universiteter? Nej, siger talerne til høring i Folketinget

Hvordan står det til med ytringsfriheden på de danske universiteter? Og kan der være behov for at skrive principper ind i universitetsloven for at sikre den akademiske frihed og undervisningsfriheden i Danmark, ligesom flere amerikanske universiteter har set sig nødsaget til?

Det var noget af det, Uddannelses- og Forskningsudvalget i Folketinget tirsdag søgte svar på i en høring, efter at Liberal Alliance med opbakning fra Dansk Folkeparti sidste år foreslog at indføre Chicagoprincipperne i Danmark. Forslaget sidste år mødte ikke opbakning, men flere partier gav udtryk for, at der var inspiration at hente fra USA.

”Lever den frie ånd og forskning på de danske universiteter? Det er det grundlæggende spørgsmål”, indledte formand for udvalget, Kasper Sand Kjær (S), tirsdag eftermiddag under høringen.

Politikerne begyndte direkte ved kilden. Første oplægsholder var nemlig Daniel Diermeier, der er rektor på Vanderbilt University i Tennessee og tidligere fakultetsmedlem på universitetet i Chicago, da principperne i 2014 blev indført.

Livsnerven er truet

Universiteternes ”livsnerve er truet”, lød det blandt andet fra den tysk-amerikanske rektor. Kulturkrige indtager universiteterne, og de forskellige parter politiserer samtalerne, mener Daniel Diermeier.

Men kan en truet ånds- og ytringsfrihed i USA overhovedet sammenlignes med forholdene i Danmark? lød spørgsmålet blandt andet fra udvalget. Det forsøgte direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, at give sit svar på.

”I min optik er vi meget, meget langt fra tilstande i USA, Storbritannien og Canada, hvor der er en tendens til, at den akademiske frihed bliver underordnet andre forhold”.

”Det virker, som om vi har en langt sundere kultur med højere til loftet. Men hvis der ikke bliver passet på den kultur, kan det hurtigt gå i den anden retning”, sagde Jacob Mchangama.

AU’s erklæring om ytringsfrihed for medarbejdere og studerende, som blev godkendt i bestyrelsen i april, fik i den ombæring ros med på vejen.

”Derfor synes jeg, det er ekstremt positivt at læse den erklæring, der blev lavet på AU. Og den er langt bedre i en dansk kontekst end Chicagoprincipperne fra USA. Det er bedre, det kommer fra institutionerne selv og fra universiteternes virkelighed, i stedet for at vi importerer det”, lød det fra Mchangama.

LA vil gribe ind

Da Liberal Alliance sidste år stillede forslaget om at indføre Chicagoprincipperne på danske universiteter, var det for partiet et modsvar til en række sager, som ifølge LA viste, at ytringsfriheden på danske universiteter er under pres.

For eksempel henviste Henrik Dahl (LA) til en sag fra KU, der sidste år besluttede, at nye studerende i introforløb ikke længere måtte opdeles i hold opkaldt efter lande.

Jacob Mchangama hæftede sig tirsdag blandt andet ved faren for, at bekymringer for den akademiske frihed fører til vedtagelsen af regler, der i sidste ende underminerer den frihed, man I første omgang forsøgte at beskytte.

”Debatten om akademisk frihed skal ikke udspringe af en debat om at slå ned på bestemte ytringer. Det handler, ligesom Daniel Diermeier talte om, om, at man skal have en principiel neutralitet, så man netop kan tage de svære og hårde debatter”, sagde Jacob Mchangama.

KU-lektor vil have undervisningsfriheden skrevet ind i universitetsloven

Tirsdag indtog Jakob Holtermann, lektor i retsfilosofi på KU, også talerstolen. Han fokuserede på undervisningsfriheden, som han mener bør beskyttes ved lov.

”Lovgiverne bør tage ansvaret på sig og med lov sikre undervisningsfriheden. Det behøver ikke være Chicagoprincipperne. De har ikke lovform og egner sig ikke til det”, sagde Holtermann.

Chicagoprincipperne kan dog bruges i lovforarbejdet, mener han.

”Diskussionen om Chicagoprincipperne tager afsæt i en række eksempler vedrørende krænkelser på universiteterne, som tager afsæt i en ny følsomhed blandt de studerende. En følsomhed, der i visse radikale fortolkninger tilslutter sig dogmet: ”If it feels wrong, it is wrong”. Eksemplerne er mange: Transaktivister, der bliver krænket af undervisning i køn, og muslimer, der bliver krænket af undervisning i Muhammedtegninger. Disse eksempler rejser vigtige spørgsmål om den glemte akademiske frihed, nemlig undervisningsfriheden”, lød det fra Jakob Holtermann.

Han kritiserede sit eget universitet, KU, for at tage for let på problemerne. KU ser problematikkerne ”som en form for en storm i et glas vand”, mener han.

”Vi har hørt om AU og SDU, der er i gang med et meget prisværdigt arbejde. Problemet er imidlertid de her initiativers begrænsede lokale værd. Mens man tager det alvorligt på AU og SDU, er der andre steder, hvor der ikke sker noget. For eksempel her på mit eget universitet, KU”.

Meget passende var også prorektor for forskning på KU, David Dreyer Lassen, oplægsholder til tirsdagens høring, så noget af hans tale blev en form for svar til Jakob Holtermann. Enige var de dog om, at Chicagoprincipperne ikke behøver få plads i dansk lovgivning.

”På KU er vi enige i Chicagoprincippernes intention om at understøtte den frie videnskabelige debat. Vi udøver den dagligt i artikler, seminarer, diskussioner og i undervisningen. Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at regelgøre det helt åbenlyse. Universitetsloven sikrer allerede forskningsfriheden”.

”Jeg tror ikke, vi vinder noget ved at skrive varianter af Chicagoprincipperne ind i loven. Kultur spiser strategi til morgenmad, som man siger. Og derfor er det kulturen, der skal arbejdes med”, sagde David Dreyer Lassen.

Fælles fodslag om ytringsfrihed på danske universiteter

Rektor på SDU, Jens Ringsmose, kunne fortælle, at SDU har sendt et papir om ytringsfrihed på universitetet i høring, akkurat som AU har gjort og færdiggjorde i april.

Men i Rektorkollegiet – der består af rektorerne for landets universiteter – har man også drøftet, om der er behov for et fælles papir.

”Vi er nået frem til, at det kunne være rigtigt hensigtsmæssigt. Så på den anden side af sommeren, når de forskellige universiteter er kommet længere med deres egne papirer, vil vi sætte os sammen og se, om vi kan lave et paraplypapir”.

”Mange af os oplever, at vi i sager tiltagende står over for spørgsmål, vi har sværere ved at svare på. Vi har brug for et kompas. Så hos os på SDU har vi igangsat det her arbejde ud fra en erkendelse af, at vi er nødt til at besinde os på, hvad vores fundamentale værdier er, så vi har noget at stå på”, sagde Jens Ringsmose.

Rektoren lagde især vægt på, at universiteterne har behov for at være frie og ikke bør underlægges regler fra politisk side. Igennem århundreder har det stået klart, at universiteterne har størst værdi, når politikere blander sig mindst muligt i deres indre forhold, mener han.

Socialdemokratiets forskningsordfører Ida Auken spurgte, om det ville være en hjælp at skrive den akademiske frihed eksplicit ind i lovgivningen.

”Jeg er ikke sikker på, det kommer til at gøre kæmpestor skade, men jeg er heller ikke sikker på, det vil være nødvendigt”, svarede Jens Ringsmose.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.