På sit møde torsdag godkendte Aarhus Universitets bestyrelse endeligt en erklæring om ytringsfrihed for medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet formuleret af universitetsledelsen.

Erklæringen er lavet på foranledning af Ytringsfrihedskommissionen, som i 2020 anbefalede ledelserne på landets universiteter at se på, hvordan ytringsfrihed, forskningsfrihed og informationsfrihed kan styrkes. Baggrunden for anbefalingen skal dels findes i den krænkelsesdebat, der på flere udenlandske universiteter i blandt andet USA har ført til hetz mod forskere og undervisere, dels i sager, hvor forskere er blevet pålagt tavshed om deres forskningsresultater.

AU's syn på ytringsfrihed er til debat: Ytringsfrihed går forud for hensynet til den enkelte

”Med erklæringen slår Aarhus Universitet fast, at både studerende og medarbejdere er frie til at ytre sig – også selvom andre kan føle sig krænkede af ytringerne,” fortæller Connie Hedegaard, der er formand for Aarhus Universitets bestyrelse.

”På et universitet skal du kunne tåle at blive modsagt. Og det kan ikke nytte noget, at man føler sig krænket, for ytringsfrihed og forskningsfrihed og det, at meninger skal kunne brydes frit, er en del af kernen af det at være et universitet.”

Ytringsfriheden kan ikke underordnes hensynet til andre

Connie Hedegaard minder dog om, at en ordentlig og respektfuld omgangstone også er en del af universitetets værdigrundlag, og at man på et universitet skal kunne argumentere for sine synspunkter.

Her er vi inde ved en central pointe, som også er blevet drøftet i forbindelse med, at erklæringen har været i høring blandt medarbejdere og studerende. Hvor stort et hensyn er du forpligtet til at tage til andre, når du ytrer dig? Kan det, at andre bliver krænket af dine ytringer, begrænse dig i at ytre dig?

Høringssvar til papir om ytringsfrihed på AU er landet: Parter efterlyser klarhed om tekstens formål

Svaret fra universitetsledelsen – og altså også fra bestyrelsen – står at læse i det allersidste afsnit i erklæringen:

”Alle har et ansvar for at bidrage til at opretholde en ordentlig omgangstone. I alle sammenhænge – faglige som sociale – skal alle udvise imødekommenhed, gensidig respekt og gøre en indsats for at forstå andres synspunkter og holdninger. Ytringsfriheden kan dog aldrig underordnes disse hensyn”.

Sætningen, som eksplicit rammesatte ovenstående: ”Ytringsfriheden går forud for hensynet til, at den enkelte føler sig stødt”, er imidlertid slettet i den endelige version.

”Vi opfordrer til en ordentlig og respektfuld måde at omgå hinanden på, det står jo eksplicit i teksten. Men hvis du har lyst til at sige noget, som jeg ikke har lyst til at høre, så er du fri til at gøre det. Der er det ikke nok, at jeg siger: Det, du siger, krænker mig. For du har din ytringsfrihed,” siger Connie Hedegaard.

Ikke særskilt afsnit om forskningsfrihed

Et andet emne, som også er blevet pointeret i flere høringssvar, er, hvorvidt ledelsen i erklæringen tydeligt nok forsvarer forskernes forskningsfrihed. Det gælder især i forhold til eksterne aktører, som kunne have interesse i at begrænse forskere i at ytre sig om deres resultater. Flere høringsparter har anbefalet, at et særskilt afsnit dedikeres til netop dette.

Erklæringen adresserer ikke dette eksplicit. Her står:

”Aarhus Universitets medarbejdere skal frit kunne involvere sig i den offentlige og politiske debat inden for gældende retlige rammer. Det gælder også inden for deres forskningsfaglige felt. Herved bidrager de til, at vigtige beslutninger i samfundet træffes på et oplyst grundlag”.

Connie Hedegaard finder ikke, at der er grund til at understrege det yderligere.

”Aarhus Universitets forskere har ytringsfrihed. Forskere får ikke mundkurv på på Aarhus Universitet.”

De sager, der sigtes til, handler om, at forskerne er blevet pålagt tavshed om deres resultater af eksterne samarbejdspartnere – og hvor man finder det vigtigt, at universitetet understreger, at det kun i stærkt afgrænsede tidsrum kan retfærdiggøres at pålægge en forsker tavshed om sine resultater.

”Ja, det kan netop kun ske i en afgrænset periode, for man har som forsker sin forskningsfrihed. Det er et emne, vi som bestyrelse har fulgt i flere år – og det er af samme grund, vi har presset på i forhold til at få gennemført workshops om forskningsfrihed. For ingen må være i tvivl om, hvorvidt der er forskningsfrihed – eller ytringsfrihed. Det er der.”  

Der er en pointe i at definere rammerne

I høringssvarene blev der også efterlyst en mere klar rammesætning om erklæringen i forhold til dens formål og status. Det er nu blevet præcisereret i indledningen. Om papirets status siger Connie Hedegaard:

”Erklæringen skal ses som et statement, der viser universitetets værdimæssige afsæt. Du kan sige: Det står allerede i en af de første paragraffer i grundloven, at vi har ytringsfrihed, så hvorfor er der overhovedet brug for denne erklæring? Men med de diskussioner, der har været de seneste år om ytringsfrihed, forskningsfrihed og krænkelser, er der en pointe i, at universitetet på denne måde definerer rammerne.”

Hvad kan medarbejdere og studerende bruge denne erklæring til?

”Meningen er, at når universitetet ansætter nye medarbejdere, vil erklæringen være en del af den velkomstpakke, hvor universitetet fortæller, hvilket værdigrundlag Aarhus Universitet bygger på. Og hvor det på den ene side understreges, at du som medarbejder har ytringsfrihed, og på den anden side, at du også skal kunne tåle at møde synspunkter, du absolut ikke bryder dig om. Du må argumentere imod det fagligt, personligt, filosofisk, men du må tåle at høre det.”

Erklæring: Ytringsfrihed for medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet 
(vedtaget af Aarhus Universitets bestyrelse 7. april 2022)

Korrekturlæst af Charlotte Boel