Dagens ret: Alt godt fra containeren

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Er skraldning en smart måde at strække madbudgettet lidt længere – eller er det bare klamt? Maris Pedaja, som er international studerende fra Estland, har undersøgt sagen.

22.01.2018 | Maris Pedaja, international student writer

Foto: Maris Pedaja

Hvordan kommer man i gang? De vigtigste tips fra Steffen:

  1. Ordentlig påklædning er vigtigt, når man skralder om natten.
  2. Medbring en lommelygte eller pandelampe.
  3. Medbring masser af rene poser.

Mine ekstra tips:

  1. Hvis du gerne vil i gang med at skralde, men ikke ved hvordan eller hvor du skal begynde, kan du melde dig ind i Facebookgruppen Skraldere i Aarhus. I gruppen kan du møde andre skraldere og finde brugbare kort over gode containere i Aarhus.
  2. Hvis du bestemmer dig for at tage ud for at skralde for første gang (alene eller med venner), kan det være lettere at tage afsted, når butikkerne er lukket.
  3. Overvej at medbringe handsker og/eller håndsprit.

Skraldning – ikke lige dig?

Bare rolig, du kan også bidrage til at mindske madspild gennem dine indkøb: Vælg mad, der måske ikke lever op til forbrugernes høje æstetiske krav, såsom modne bananer, krogede agurker og maste småkager. Disse produkter vil højst sandsynligt ende i skraldespanden, når dagen er slut.  


Lige inden jeg flyttede til Aarhus i sommer, sagde en god ven fra Litauen til mig: “Der er to ting, jeg ikke kan lide ved Danmark. Vejret og priserne.” Jeg føler, at han overdrev det om vejret, men jeg kan ikke andet end at være enig i hans pointe om de enormt høje priser. Som kartoffelelsker, blev jeg allermest chokeret over priserne på kartofler her i Norden: 12,79 kr. pr. kg i stedet for 3,20 kr.! Tyveri ved højlys dag!

Der er dog mange måder at undgå at sprænge sit madbudget. Man kan leve af ris et par uger, gå på jagt efter rabatter eller deltage i events, hvor der er gratis mad – alt efter temperament. En anden mulighed kunne være at prøve skraldning, hvor man leder efter gratis mad i supermarkedernes containere. Det virker måske som en mærkelig, for ikke at sige ulækker, måde at strække madbudgettet, men hvorfor ikke give det en chance? 

Jeg mødtes med tre erfarne skraldere en fredag aften sidst i november. En af dem, Steffen Sand, der til dagligt er projektadministrator, har skraldet i 5 eller 6 år og kalder sig selv en hverdagsanarkist. Han ser skraldning som mere end bare en hobby og en måde at spare penge på.

“Det er en livsstil og min personlige protest mod systemet. Nu til dags kører folk på autopilot og følger blindt autoriteternes regler,” erklærer han.

Vi mødtes kl. 21.00, satte os ind i en bil fyldt med tomme kasser og kørte ud for at besøge otte supermarkeder i udkanten af Aarhus.

“Alle butikker uden for centrum er gode steder at gå på jagt. Men der er også nogle goder steder inde i centrum,” forklarer Steffen.

1. Aldi, 21.16: Ikke alle er med på idéen

Da vi nærmer os containerne og stopper motoren, peger Steffen på et hus i nærheden.

“Prøv at være stille her,” advarer han os.

“I det hus bor en mand, som ikke bifalder det, vi laver. Han kan godt finde på at komme ud og begynde at råbe.”

Mens han tænder for sin pandelampe, tilføjer han med et skævt smil:

“Men når han gør, skal du bare lade ham råbe.”

Steffen stiger ud af bilen og åbner containeren.

“Nå men, begynd I bare,” siger han til os.

Det er ikke ulovligt at rode i containerne, hvis de er ulåste og nemme at komme til uden ulovlig indtrængen. Men ikke alle supermarkeder er glade for skraldere. Derfor fortrækker mange skraldere at skralde uden for åbningstiderne.

Selvom jeg er forberedt på at se store mængder mad i containerne, kan jeg alligevel ikke lade være med at gispe, da jeg ser containeren proppet med brød, grøntsager og frugt.

Vi arbejder et stykke tid i stilhed, afbrudt af enkelte korte udbrud såsom: “citroner!” og “Vil vi have de her avokadoer?”

Efter at have fyldt to kasser med mad, lukker vi containerne ordentligt og rydder op efter os. Og så bevæger vi os videre mod vores næste destination.

2. Aldi, 21.41: Modstander af madspild

Skraldning og sundhedsrisici

Fødevarestyrelsen definerer det som skraldning, når private personer indsamler mad fra skraldespande og containere.

Mad fra supermarkedernes containere bliver betragtet som skrald og må ikke gives videre til andre som mad.

At spise mad fra containere kan være risikabelt:

  • Hvis udløbsdatoen er overskredet, er det ulovligt at sælge eller donere maden.
  • Maden kan være blevet forurenet enten i supermarkedet eller i containeren, og det er ikke altid muligt at opdage ved bare at kigge på eller lugte til maden. Den kan også være blevet forurenet af dyr såsom rotter og fugle.
  • Mad som er fjernet fra supermarkedets hylder kan være sundhedsskadeligt.
  • Det er især kølepligtige fødevarer så som kød, fisk og mejeriprodukter, det kan være risikabelt at skralde, da bakterier som salmonella vokser hurtigere ved temperaturer, der er højere end i køleskab eller fryser.

Kilde: Fødevarestyrelsen  

 

Vi parkerer bag butikken og går hen til de store containere. Steffen tænder en cigaret. Han mener ikke, at skraldning er forkert, og han er stor modstander af madspild. Til hverdag ser han mange mennesker, der kæmper en daglig kamp for skaffe mad på bordet. Steffen hjælper, så godt han kan ved at dele den mad, han finder. Da jeg spørger ind til de juridiske aspekter af det, han gør, smiler han:

“Hvis supermarkederne smider mad væk, bliver det til skrald for dem – så teknisk set er det ikke længere mad, jeg deler ud. Jeg deler skrald! Og det siger loven ikke noget om.”

Det er dog ikke alle skraldere, der gør det af økonomiske årsager. Steffen har mødt en broget flok af folk med forskellige motivationer og baggrunde.

På spørgsmålet om, hvordan udvalget af mad har ændret sig over de sidste par år, svarer han, at der er mindre mad at finde nu. Han er ikke sikker på, om det er fordi supermarkederne har forbedret deres politikker for håndtering af madspild (for eksempel ved at sænke priserne på varer, der er tæt på udløbsdatoen, red.), eller fordi der er et øget behov for mad – højst sandsynligt en kombination af begge.

Behøver du overhovedet at købe dagligvarer?

“Ja, fordi jeg er doven. Det er meget lettere at gå i supermarkedet og købe, hvad end jeg har lyst til i stedet for at håbe, at jeg finder det i en container. Men jeg bruger færre penge på mad nu end førhen.”    

De unge skraldere viser en kasse med fuldstændigt spiseligt mad fra en container hos Aldi. Foto: Maris Pedaja

3. Fakta, 22.02: I kiksehimlen

Vores tredje destination viser sig at være en sød bid af himlen. Containeren er fyldt med adskillige pakker kiks. Steffen undersøger deres udløbsdato – maj 2018 – og går på Fødevareministeriets hjemmeside. Han vil tjekke, om der er noget galt med kiksene, hvilket kan forklare, hvorfor de er blevet fjernet fra supermarkedets hylder.

“Hvis der er en bestemt grund til, at de er blevet smidt ud, burde det stå på hjemmesiden,” siger han.

Steffen finder ikke nogen information om kiksene og nikker til os:

“Jamen, I tager bare dem alle sammen!”

Mens vi er i fuld gang med at samle kiksene, fortæller han en historie om, hvordan han engang fandt en container fuld af peanutbutter. Da han tjekkede hjemmesiden for årsagen, fandt han ud af, at der var en fejl på mærkaterne: allergenen 'peanut' (jordnødder) var ikke skrevet med versaler...    

Rullevis af kiks. Foto: Maris Pedaja

4. Fakta, 22.24: Brug din sunde fornuft  

“Steffen, kig lige på det her,” er et udtryk, der bliver gentaget hele aftenen. Og Steffens beslutning om, hvorvidt noget skal tages med eller ej, bliver respekteret.

Steffen selv mener ikke, at det er svært at bedømme, om et produkt stadig er okay eller ej.

“Hvis du bruger din sunde fornuft og for eksempel ikke tager noget broccoli, der har ligget et stykke tid i bunden af containeren uden at være pakket ind i plastik, burde du ikke få nogle sundhedsproblemer.”

Har du nogensinde fået det skidt efter at have spist noget, du har fundet?

“Aldrig efter at have spist noget, som jeg nøje har undersøgt og vurderet som spiseligt. Jeg har dog været i gang med at teste udløbsdatoen på visse produkter, bare for at se, hvor lang tid efter udløbsdatoen det stadig er fint at spise forskellige ting. Jeg har aldrig haft alvorlige problemer, men nogle gang har min mave fortalt mig, at jeg måske er gået lidt for langt.”

Da jeg spørger ham, om det er sikkert at tage kød, nikker han. Han forklarer mig tre trin til at sikre sig, at kød stadig er fint at spise, selvom det er fundet i en container.

For det første, er det vigtigt at tjekke, at pakken stadig er ubrudt – hvis den er gået i stykker og luft er kommet ind, er det et dårligt tegn. For det andet, er det muligt at bedømme kvaliteten af kødet på mængden af væske i pakken – hvis der er meget væske, skal du ikke tage den. For det tredje, hvis kødet har bestået første og anden test, er det tid til at lugte efter. Og her skal man stole på sin næse: Hvis kødet lugter grimt, skal man lade det ligge.

FællesSKABET er et nyt koncept i Aarhus. Foto: Maris Pedaja

5. Superbrugsen, 22.41: Frikadellefest

Skralderne jubler, da de finder otte store stykker frossent kød. Ifølge Steffen er det sikkert at tage dem med. Da vi sidder i den varme bil igen, vender Steffen sig mod mig med et stort smil.

“Det reddede bare hele min aften,” siger han og peger på en lille pakke, han har i hånden. Frikadeller.

Hvad er det bedste, du har fundet?

“Det afhænger af mit humør: hvis jeg virkelig bare har lyst til et godt stykke rødt kød og finder det i en container, er dét det bedste nogensinde. Og hvis jeg har lyst til chokolade og finder det, så er det selvfølgelig dét, der gør mig mest glad. Men det bedste er faktisk, når jeg ikke ved, hvad jeg har lyst til, før jeg finder det. Nå ja, og så fandt jeg engang en støvsuger.”

6. Netto, 23.05: En tilfældig blanding

Af alle de containere, vi har besøgt indtil videre, er det her helt sikkert den mest blandede (og skuffende) af dem. Vi finder kød, som bliver godkendt af Steffen, smør, paté, Phillips elpærer og en stykke legetøj formet som en heks. Vi bestemmer os for at lade legetøjet blive.     

Et udvalg af det, man kan finde i en container. Foto: Maris Pedaja

7. Superbrugsen, 23.30: Mistænkelig yoghurt

Det er virkelig koldt. Steffen fremhæver vigtigheden af at være ordentligt klædt på til lange skraldeture.

Vores tur til dette supermarked er dog en succes. Vi finder mere brød, grøntsager og frugt. Der er også en del mejeriprodukter, mest yoghurt med udløbsdato samme aften. Konsistensen virker dog en smule underlig – så vi tør ikke tage det med.

8. Netto, 23.54: Doughnutfest ved midnatstid

Vi kørte forbi denne Netto for to timer siden og så en medarbejder komme ud af bagdøren med en stor plastikpose på vej mod containerne. Hele området er tomt nu. Vi åbner containeren og ser, hvad der var i den pose, Nettomedarbejderen bar ud. Doughnuts! Et bjerg af dem.

En mini-midnats-doughnut-fest ved siden af containerne er præcist, hvad vi har brug for lige nu for at fejre vores succesfulde skralderunde.

Vi tager ikke meget mere denne gang – vores kasser er fulde, vi er tilfredse og trætte. Det er tid til at køre maden hen til Ungdomskulturhuset og tage hjem.

Den mad, vi samlede sammen, skulle hovedsageligt bruges til to store events: åbningen af FællesSKABET og et futuristisk festmåltid arrangeret af Ungdomskulturhuset. Resten blev uddelt til trængende.


Er du optaget af bæredygtighed og kampen mod madspild?
- Her kan du møde ligesindede:

1. Folkekøkkenet ved Trøjborg Beboerhus er et godt sted at møde cool og ligesindede mennesker, både danskere og internationale. Konceptet bag Folkekøkkenet er simpelt: Hver søndag fra kl. 16 til omkring kl. 22 mødes folk for at lave mad af grøntsager fra grønttorvet. Grøntsager, der ellers ville være blevet smidt væk. Menuen er aldrig fastlagt, og madlavningen improviseres. Men én ting er sikkert: Det er lækkert.

2. Skraldecaféen er en anden god networking mulighed. Udover at afholde fede events og festmåltider (som involverer at lave og spise mad sammen), holder de også ugentlige møder om tirsdagen om alle mulige emner, der har med Skraldecaféen at gøre, fra julefrokoster til arrangementer og byggeprojekter.

3. FællesSKABET. Skraldecaféen har opstillet et køleskab ved Sydhavnen, hvor alle er velkomne til at bidrage med eller tage mad fra. Det er en perfekt mulighed for skraldere, der har fundet mere mad, end de selv kan spise, men også for 'almindelige' mennesker, der bare har noget at dele (f.eks. før man tager på ferie eller et overskud af æbler fra træet i haven).

Hvordan kommer man i gang? De vigtigste tips fra Steffen:

  1. Ordentlig påklædning er vigtigt, når man skralder om natten.
  2. Medbring en lommelygte/pandelampe.
  3. Medbring godt med rene poser.

Mine ekstra tips:

  1. Hvis du gerne vil i gang med at skralde, men ikke ved hvordan eller hvor du skal begynde, kan du melde dig ind i Facebook gruppen Skraldere i Aarhus. I gruppen kan du både møde andre skraldere og finde brugbare kort over gode containere i Aarhus.
  2. Hvis du bestemmer dig for at tage ud for at skralde for første gang (alene eller med venner), kan det være lettere at tage afsted efter butikkerne lukker.
  3. Overvej at medbringe handsker og/eller håndsprit.

Skraldning – ikke lige dig?

Bare rolig, du kan også bidrage til at formindske vores madspild gennem indkøb: prøv at vælge mad, der måske ikke lever op til forbrugernes høje æstetiske krav, såsom modne bananer, mærkeligt formede agurker og maste småkager. Disse produkter vil højst sandsynligt ende i skraldespanden, når dagen er slut.  


Artiklen er oversat fra engelsk af Anne Harling Krag, der læser nordisk og engelsk på AU

Skraldning og sundhedsrisici

Fødevarestyrelsen definerer det som skraldning, når private personer indsamler mad fra skraldespande og containere.

Mad fra supermarkedernes containere bliver betragtet som skrald og må ikke gives videre til andre som mad.

At spise mad fra containere kan være risikabelt:

  • Hvis udløbsdatoen er overskredet, er det ulovligt at sælge eller donere maden.
  • Maden kan være blevet forurenet enten i supermarkedet eller i containeren, og det er ikke altid muligt at opdage ved bare at kigge på eller lugte til maden. Den kan også være blevet forurenet af dyr såsom rotter og fugle.
  • Mad som er fjernet fra supermarkedets hylder kan være sundhedsskadelige.
  • Det er især kølepligtige fødevarer så som kød, fisk og mejeriprodukter, der kan være risikable at skralde, da bakterier såsom salmonella vokser hurtigere ved temperaturer, der er højere end i køleskab eller fryser.

Kilde: Fødevarestyrelsen  

 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.02.2020