Sprogfag får midlertidigt millionløft igen – ”Vi står et meget bedre sted nu, end vi gjorde sidste år,” siger Arts-dekan

Fakultetet Arts’ opråb på vegne af de nødlidende sprogfag er blevet hørt. I hvert fald har uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) netop fundet 68 millioner kroner til fransk og tysk fordelt på de af landets universiteter, som udbyder fagene. 

Sprogfagene på landets universiteter har i årevis oplevet faldende ansøgningstal og optag. Fra 2011 til 2025 er optaget på de almene sprogfag faldet fra cirka 1.900 til cirka 1.000, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det svarer til et fald på 47 procent. På tysk og fransk er optaget i samme periode faldet med cirka 60 procent. Imens er det samlede optag til de videregående uddannelser steget med fem procent.

I 2026 afsættes 20 millioner kroner til tysk og fransk, mens der i 2027, 2028 og 2029 årligt gives 10 millioner kroner. Det ligger i finanslovsforslaget for 2026, som regeringen fremlagde 29. august. De sidste 18 millioner kroner afsættes i det, som ministeriet kalder ”kvalitetsmidler til indsatser på fremmedsprogsområdet.”

Det er ikke første gang, sprogfagene modtager et millionløft. I 2021 tildelte et enigt Folketing sprogfagene på landets universiteter en pulje på 40 millioner kroner, som udløb i 2024. I 2025 var der ingen økonomisk håndsrækning fra politikerne. Det undrede Arts-dekan Maja Horst, som sidste år forklarede, at sprogfagene ikke kan overleve, hvis ikke der gøres noget permanent ved finansieringen af fagene. 

Arts-dekan undrer sig over manglende politisk vilje til at videreføre pulje til sprogfag 

Nu er der igen kommet en midlertidig løsning, men selv om Maja Horst gerne så en permanent løsning, er hun godt tilfreds med, at ministeren har prioriteret de trængte sprogfag.  

”Det er fantastisk, at der faktisk kommer midler, og at vi har den horisont (til og med 2029, red.). Vi står et meget bedre sted nu, end vi gjorde sidste år,” siger Maja Horst.

”Men det er klart, jeg gerne vil have et permanent løft, da sprogfag kræver mange ressourcer, fordi det er svært at lære sprog,” siger Maja Horst. 

Pengene kan hjælpe til nye sproguddannelser 

Maja Horst understreger, at ministeriet endnu ikke har uddybet, hvad pengene præcist er beregnet til, ligesom finansloven for næste år endnu ikke er vedtaget. Dekanen forventer dog, at Arts kommer til at bruge pengene på at udvikle uddannelserne i tysk- og fransk og gøre dem mere tidssvarende. Som en del af kandidatreformen har Arts i sin helhedsplan allerede besluttet, at både spansk, tysk og fransk skal gentænkes i nye uddannelser på både bachelor- og kandidatniveau. De nye bacheloruddannelser skal træde i kraft i 2027. Her nævner Arts, at der skal være fokus på at ”styrke interkulturelle elementer, funktionel sprogtræning, kommunikation, erhvervssamarbejder og viden om og anvendelse af sprogteknologi.” En del af elementerne er også anbefalet af Det Nationale Center for Fremmedsprog NCFF.

”Vi har planlagt ret ambitiøse ændringer af sproguddannelserne, og det her er netop med til at hjælpe det videre og understrege, at vi kan sørge for at lave gode uddannelser. Vi er i gang med at tænke over, hvordan vi kan gøre det, så på den måde passer det rigtig godt med den her støtte og opbakning,” siger Maja Horst.

Pengene kan sandsynligvis også bruges på tysk og fransk som tillægskompetencer. AU har i de seneste år haft succes med at udbyde flere fremmedsprog som gratis kurser, hvor studerende fra andre uddannelser sideløbende har kunnet lære et sprog. 

”Det er vigtigt at huske, at sprogene ikke kun er for de studerende, der vælger en hel sproguddannelse. Når vi udbyder tysk og fransk som tillægskompetencer, er det noget, alle fagligheder på AU kan få gavn af – fra ingeniørerne og datalogerne til medicinstuderende,” siger Maja Horst.

Paradoks: Gratis sprogkurser på AU er populære, mens tilslutningen til sprogfag er historisk lav

Dekanen er inviteret til møde i ministeriet om millionløftet.

Problemet er ikke løst i 2029

Ifølge Maja Horst bør det målrettede arbejde med sproguddannelserne ske med en længere tidshorisont. Optimalt set en tiårig horisont, fordi det store problem for sproguddannelserne ligger helt tilbage i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Her er universiteterne afhængige af, at flere af de unge får forudsætninger for at kunne komme ind på universitetets sproguddannelser, og at de har lyst til det. 

”Jeg tror desværre ikke, vi kan forvente, at problemet er løst i 2029, fordi der stadig vil være fødekædeproblemer. Men nu kan vi gøre noget over den næste årrække, hvor vi skal bruge muligheden for at få udviklet uddannelserne,” siger dekanen.

”Det er en blanding af ting, der skal til. NCFF har for eksempel påpeget, at vi i sprogundervisningen skal gøre mere ud af at lægge vægt på funktionel grammatik – at de studerende får mulighed for at øve sig og bruge sproget aktivt. Der er gode tips til, hvordan vi kan udvikle uddannelserne,” siger hun.

60 procent fald i optag

Tendensen med faldende optag på sproguddannelserne fortsatte igen i år på AU. Fransk tilbød for eksempel kun fire ansøgere en plads, hvilket er 11 færre end sidste sommer. 

IT- og ingeniørfag på AU optager flere, mens sproguddannelser igen får færre studerende

Ud over det faldende optag på sprogfagene er der samtidig færre uddannelsessteder, hvor man kan læse tysk og fransk i dag, end der var for 20 år siden.

I forbindelse med lanceringen af millionløftet til tysk og fransk udtalte Christina Egelund, at det ikke er ”holdbart, at vi kun taler engelsk sammen, hvis vi vil være et dannet samfund”.

”Især som verden ser ud lige nu, er det vigtigt, at vi kan kommunikere, forstå hinanden og handle med hinanden på tværs af grænser og kulturer. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at sprogkundskaber er en del af vores europæiske identitet. Derfor vil vi afsætte penge til en markant og flerårig investering, som kan styrke tysk- og franskuddannelserne og sætte fokus på nødvendigheden af fremmedsprog,” udtalte ministeren.