Omnibus prik

Sprogfag i krise: Engelsk er ved at skubbe fransk og tysk ud af reden

I flere år har optaget på tysk og fransk været skrøbeligt på AU. Ved sidste optag faldt antallet af studerende igen. Med manglende sprogkompetencer risikerer Danmark at gå glip af indsigt, diplomatiske forbindelser og handel med omverdenen. Problemet bunder i et uddannelsessystem, hvor sprogenes status er talt ned, og det har ført til en ”meget presserende” situation, mener Johnny Laursen, der er dekan på Arts. Skal der gøres noget, skal det være snart, for uddannelsessystemet ændrer langsomt retning, og resultaterne manifesterer sig først år ude i fremtiden.

Fortællingen om, at alle kan engelsk, er en af årsagerne til, at de andre sprogfag bliver skubbet ud af reden. Illustration: Louise Thrane Jensen

”Det ser skrøbeligt ud,” siger Johnny Laursen, som er dekan på fakultetet Arts på Aarhus Universitet.

Han bladrer i nogle store A3-ark, der ligger foran ham. På papirerne har han tallene for optagede på både bachelorer og kandidater på sprogfagene fra 2016 og frem til i dag.

”Vi har et skrøbeligt optag på fransk. Det er bedre på tysk, men det er også skrøbeligt. Der er et dyk i år, men for alle årene ser det skrøbeligt ud. Og så skal man også regne frafald med,” siger Johnny Laursen.

På Aarhus Universitet faldt antallet af tilbudte pladser på tysk fra 29 i 2019 til 23 i 2021. I samme periode faldt antallet af tilbudte pladser på fransk fra 18 til 11. Kigger man på kandidatoptaget, blev der optaget 5 studerende på fransk og 6 studerende på tysk i 2020. Siden 2016 har det årlige bacheloroptag på de to sprogfag ligget på mellem 32 studerende og 23 studerende for tysk og mellem 21 studerende og 11 studerende for fransk. Det er langt fra nok, forklarer Johnny Laursen.

”Har vi et gennemsnitligt frafald på en uddannelse, bør man optage 35 studerende for at have et normalt hold med de temperamenter og venskaber, som findes mellem en gruppe jævnaldrende,” siger dekanen.

Det lave optag påvirker studiemiljøet negativt, hvilket igen øger risikoen for frafald.

”De studerende er afhængige af, hvor godt de matcher med de andre studerende. Det er en bekymring for os. Der er en god kontakt til fagmiljøerne og VIP'erne på fagene, men det er ikke det samme, som at du har nogle, du kan gå ned og drikke en øl med på hipsterhøjen. Det påvirker frafaldet. Det ved vi,” siger Johnny Laursen.


Johnny Laursen, dekan på fakultetet Arts. Foto: Lars Kruse, AU Foto

Men studiemiljøet er langt fra det eneste, som det lave optag har en effekt på. Sprogfagene på universitetet er en del af en sproglig infrastruktur, der i øjeblikket er i forfald. Færre elever i folkeskolen og gymnasiet beskæftiger sig med sprog, hvis man ser bort fra engelsk. Det fører til, at få studerende søger ind på sprogfagene på universitetet, som så igen betyder, at få bliver uddannet til at kunne undervise i sprog på gymnasiet og i folkeskolen.

”Fødekæden er i stykker eller i hvert fald stagnerende. Det virker som et grundproblem for os,” siger Johnny Laursen.

Det Nationale Center for Fremmedsprog

Problemerne er ikke nye. I 2017 fremlagde daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind en national sprogstrategi, som skulle ”løfte danskernes kundskaber i fremmedsprog”.

Konkret betød det, at der blev afsat 100 millioner kroner, og at man senere oprettede Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), som den 25. september kunne fejre sin 3-års fødselsdag.

På femte sal i en af Nobelparkens røde bygninger sidder Hanne Wacher Kjærgaard på sit kontor. Hun er centerleder ved det Nationale Center for Fremmedsprog Vest. Hun forklarer, at NCFF over en femårig periode har til opgave ”at sikre, at flere studerende bliver dygtigere til flere sprog ud over engelsk, og at arbejde for, at uddannelserne er relevante og af høj kvalitet”.


Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder NCFF (Vest). Pressefoto   

På vej ind til hendes kontor passerer man tekøkkenet, hvor den tyske avis Die Zeit ligger på kaffebordet, og på døren til hendes kontor hænger udklip fra andre udenlandske aviser.

Det er herfra, arbejdet for at løse fremmedsprogskrisen tager sit udspring, og det er her, hun kort og kontant gør status over, hvordan fremmedsprog gennem flere år har fyldt mindre og mindre i det danske uddannelsessystem.

”I 2005 var der over 40 procent, der havde tre sprog, da de kom ud af gymnasiet. I 2016 var det 4 procent, og sidste år var det små 2 procent, der havde tre sprog, da de forlod gymnasiet,” siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Hun nævner, at det i skoleåret 2019/2020 kun var hver femte folkeskole, der oprettede et franskhold. På et interaktivt danmarkskort, som folkeskolen.dk har lavet, kan man se, hvordan skolerne med fransk fordeler sig over landet. Det er primært omkring København, at eleverne har muligheden for at lære fransk. Fransk er blevet et ”københavner- og storbyfænomen”, forklarer Hanne Wacher Kjærgaard.


I store dele af Jylland tilbydes der ikke fransk i folkeskolen. Det er primært omkring de store byer og især København, at fransk er en mulighed. Du kan finde det interaktive kort her. Vær opmærksom på, at kortet viser antallet af folkeskoler, der udbyder fransk. Man kan ikke se, hvor stor en andel af kommunens folkeskoler der udbyder fransk. Tallene bag kortet stammer fra NCFF. Kort: folkeskolen.dk 

Ifølge Hanne Wacher Kjærgaard betyder det lave antal af elever og studerende, der beskæftiger sig med sprog, at Danmark på sigt kommer til at gå glip af et hav af muligheder.

”Vi går glip af politisk indflydelse. Efter Brexit kan man forvente, at fransk og tysk kommer til at spille en større rolle i EU. Vi mister også noget, når det kommer til sikkerhedspolitik. Vi kommer desuden til at mangle sprogkompetencer til at bidrage i NGO'erne, hvor engelsk ikke altid er det foretrukne sprog, og vi bliver generelt fattigere ift. at forstå verden,” siger Hanne Wacher Kjærgaard. 

Og selvom mange europæere taler engelsk, vil kommunikationen altid være påvirket af, at man koder sin egen kulturelle baggrund ind i det engelsk, man taler. Man tror, at man mener det samme, men gør det i virkeligheden måske slet ikke, fordi samme engelske ord kan betyde noget forskelligt for en tysker og en dansker, forklarer hun.

”Værdier er også kodet ind i sprog, og sprog er altid tilpasset af den kontekst, det eksisterer i. Hvis vi er nødt til at lægge alle vores informations-æg i en angelsaksisk kurv, så får vi også båret de værdier med, som kommer med den kurv,” siger hun og fortsætter:

”Hvis en amerikaner skal forklare et eller andet, gør han/hun det i relation til sin egen kulturelle baggrund og viden. Det vil sige, at det altid bliver farvet. Det sker også, når man bruger tolk, fordi der ikke blot er flere sprog, men også flere kulturer involveret.”

Kulturernes betydning

Netop kulturens betydning har man fokus på i et lille lokale på Katrinebjerg en eftermiddag i august.

Foran en tavle og 11 studerende står Steen Bille og underviser på fransk. Han har været tilknyttet Aarhus Universitet de sidste 19 år, og sidste år i oktober blev han udnævnt til professor i fransk på Institut for Kommunikation og Kultur. Bag ham på tavlen fremgår det, hvor i verden det franske sprog tales. 

Frankrig har på godt og ondt spillet en kæmpe rolle i verden, bl.a. som kolonimagt, og sproget tales nu verden over. Men det er ikke kun i koloniseringen, at den franske kultur har været med til at forme verden. Landet og sproget spiller også en helt afgørende rolle for demokratiet i den vestlige verden.

”Det er i den grad et land, der har en stor og stolt kultur- og idéhistorie, som blandt andet har præget vores forståelse af, hvad demokrati er. Det har været med til at grundlægge alt, hvad vi forstår ved menneskerettigheder og i det hele taget at tænke demokratiet som noget, der giver plads til det enkelte menneskes dannelse, uddannelse, kritiske tænkning og refleksion,” siger Steen Bille.

Debatten om demokratiet foregår løbende i Frankrig, hvis debatkultur er helt unik, og det kræver en indsigt i sproget at forstå denne meget sprogbevidste kultur. Kan vi ikke sproget, forsømmer vi muligheden for væsentlige indsigter i europæisk kultur og dermed vores egen, mener Steen Bille.

”Vi går glip af nogle intellektuelle og menneskelige horisonter, der handler om, at vi inden for Europa har en diversitet, hvad angår måder at tænke kultur på. Vi går glip af en diversitet og i det hele taget af nuancer, der kan hjælpe os til at være et land, hvor vi har alle muligheder for at være dannede og indsigtsfulde,” siger han.

Det lave antal studerende har også konsekvens for undervisningen, forklarer Steen Bille.

”Vi er ved at ramme smertegrænsen. Når vi kommer ned under 12 på et hold, begynder man at kigge lidt langt efter hinanden i lokalet,” siger han og fortsætter:

”Hvis man kun sidder 8-9 studerende, er det svært at lave undergrupper, og der bliver ikke den produktive dynamik af, at nogle tænker på én måde og andre på en anden. Det er vigtigt, at man har omkring 12 og hellere 25 selvfølgelig. Med under 12 studerende begynder det at blive lidt vanskeligt at håndtere.”


Steen Bille, professor i fransk. Foto: AU

Sprogfagenes lave status

Ifølge Hanne Wacher Kjærgaard fra NCFF er der især to årsager til, at sprogfagene har det svært. Den første er, at en gøgeunge har fundet vej til reden. Engelsk er blevet en helt naturlig del af hverdagen for mange unge, der på YouTube, Facebook og andre sociale medier begår sig på engelsk med andre fra hele verden. Derfor er der også opstået en idé om, at man sagtens kan klare sig med engelsk, forklarer Hanne Wacher Kjærgaard.

”Den der fortælling om, at alle kan engelsk, har ikke været gavnlig for de andre sprogfag,” siger hun.

Engelsk har skubbet de andre sprog ud af reden i Danmark, men det betyder ikke, at folk i andre lande også helst vil tale engelsk.

”Du skal ikke ret langt ned i Europa, før folk enten ikke kan eller meget nødigt vil føre en samtale på engelsk. Det kan godt være, at tyskere kan engelsk, men de vil ofte hellere tale tysk,” siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Den anden årsag til, at sprogfagene har det svært, er en skadelig diskurs, mener Hanne Wacher Kjærgaard.

”Man har ikke set, at sprog er en hård kompetence ligesom matematik, men sprog er meget kontant anvendeligt f.eks. i forhold til økonomi, eksport og industri, og derfor er der nødt til at ske en diskursændring i måden, vi taler om sprog,” siger Hanne Wacher Kjærgaard.

I en ny analyse har Dansk Industri blandt deres medlemmer undersøgt, hvilket behov internationalt orienterede virksomheder har for medarbejdere med fremmedsprog. I resultaterne kan man se, at 62 procent af virksomhederne peger på tysk som en fremmedsprogskompetence, de får behov for inden for de næste fem år. 26 procent af virksomhederne med internationale aktiviteter angiver, at de får brug for medarbejdere, der mestrer fransk inden for de kommende fem år.

Få midler til forskning

Dekan på Arts, Johnny Laursen, peger på, at man på universitetet har en tredje udfordring.

”Meget få forskningsmidler knytter sig til sprogfaglighederne og de discipliner, der indgår i sproguddannelsen,” siger Johnny Laursen.

Han vil gerne tale med forskellige fonde omkring samarbejder på området, men ifølge Johnny Laursen er det meget lang tid siden, at nogle fonde har prioriteret sprogområdet.

”Når der ikke er så mange eksterne midler, betyder det, at der er færre unge forskere knyttet til fagmiljøet. Det giver en langsommere fagligudvikling og vidensudveksling, for det at have yngre forskere er en kvalitet i et fagmiljø,” siger Johnny Laursen.

Men for Johnny Laursen er den største udfordring i forhold til at vende tendensen, at der er mangel på politisk vilje, når det kommer til at styrke sprogfagene.

”Opgaven er ikke let. Den involverer både forskellige uddannelsessektorer, flere ministerier og rigtigt mange institutionstyper, hvor man skal arbejde sammen om det. Men det ærlige svar er også, at havde man prioriteret det politisk, så havde man fundet en løsning,” siger Johnny Laursen.

Selv forsøger universitetet gennem NCFF at vende tendensen. Universitetet har blandt andet lavet et samarbejde med NCFF og Via University College i Aarhus omkring en læreruddannelse med særlige sprogkompetencer. Det samme projekt er i gang i København.

Hos NCFF har man igangsat en lang række af initiativer, der skal gøre sprog mere relevant for eleverne og gøre op med den diskurs, der har skadet området.

De sender blandt andet fremmedsprogsambassadører med sproglige uddannelser ud på gymnasier for at fortælle om, hvilket arbejde sprog kan lede til, og hvordan rigtigt mange mennesker bruger sprog i deres arbejde, blandet andet i en naturvidenskabelig kontekst, også selvom de ikke har en sproglig uddannelse. De har produceret små film med 14 personer, der bruger fremmedsprog i alt fra journalistik og politik til opera og militærarbejde, og så producerer de materiale til undervisere på gymnasierne. Men at ændre tendensen er et langvarigt projekt.

”Der er grænser for, hvor meget man kan nå at ændre en diskurs og et uddannelsessystem på fem år. Det tager mere end fem år at vende den her tendens, og det koster på sigt langt mere end 100 millioner kroner,” siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Konvojen skal koordineres

Hanne Wacher Kjærgaard omtaler uddannelsessystemet som en 'supertanker', der meget langsomt ændrer retning. Johnny Laursen ser det mere som en konvoj af skibe.

"Jeg er ikke sikker på, at billedet med supertankeren er det rigtige billede, for det indebærer, at der er én kaptajn, ét styrehus og én motorkraft. Det her er ikke nær så koordineret som en supertanker.

Ifølge dekanen er det en helhedsløsning, der skal sikre, at de sproglige kompetencer bliver indlejret i både folkeskolen, gymnasiet og universitetet og over hele landet.

”Det, der sker lige nu, er, at sproguddannelserne bliver koncentreret færre og færre steder og især omkring hovedstadsområdet. Det kræver politisk vilje og en bred en af slagsen, som ikke skifter over tid. Så vil institutionerne sagtens kunne finde ud af det sammen,” siger Johnny Laursen.

Men som det er lige nu, er det ukoordineret, og så er vi tilbage ved konvojen.

”Jeg ser det mere som en konvoj af skibe, vi skal have til at sejle i den samme retning. Der er mange, der skal justere kursen på samme tid,” siger dekanen.

Han nævner, at tilbuddene i læreruddannelsen skal styrkes, så folkeskolens undervisere er mere komfortable med og dygtigere til sprog. I samme omgang har universiteterne en opgave i samarbejdet med professionshøjskolerne, hvor universitetet leverer mange af dem, der underviser i sprog på læreruddannelsen. Universiteterne skal også sørge for, at der bliver uddannet gymnasielærere med de rette sprogkompetencer. Alt sammen er et grundvilkår for, og samtidig afhængigt af, at flere søger ind på sprogfagene på universitetet.

”Der er nogle uddannelsesreformer, som er nødvendige. Det er hele cirklen, der skal i gang. Konvojen drejer meget, meget langsomt, og jeg er bange for, at der er forskel på, hvor hurtigt skibene sejler,” siger Johnny Laursen.

LÆS OGSÅ: 7.243 er tilbudt plads på Aarhus Universitet – men især ingeniøruddannelserne og sprogfagene har plads til flere

Uddannelsesreformer kommer ikke uden en politisk vilje, men det politiske klima har længe været præget af kolde vinde på sprogområdet. Selvom Johnny Laursen nævner, at enkelte politikere har en velvilje for sprogområdet.

”Søren Pind etablerede den nationale sprogstrategi i 2017. Det er vi forpligtede til at kvittere for, og i den forbindelse blev der afsat ressourcer, som gik til NCFF. Det er sådan set det sidste, vi hørte til det,” siger Johnny Laursen.

Ligesom Hanne Wacher Kjærgaard nævner Johnny Laursen kortet over folkeskolen, der udbyder fransk. Det indkapsler problemet, og Johnny Laursen understreger, at det lige nu er et kapløb mod tiden, hvis tendensen skal vendes.

”Rigtigt mange af dem, der underviser i sprog på folkeskoler og i gymnasiet, nærmer sig pensionsalderen. De gymnasierektorer og skoleledere, der har de tilbud, skal tro på, at tilstrækkeligt mange elever vil søge ind på dem, hvis de skal ansætte nye undervisere,” siger han og forsætter, mens han med pegefingeren trommer på de store A3-ark foran sig.  

”Og er der folk nok ud af de få, der kommer ind på en kandidat, som vil søge sådan et job? Hele infrastrukturen bliver mere og mere skrøbelig. Jeg håber meget, at politikerne forstår, at det er meget presserende, ellers kan det bare blive for sent at vende udviklingen.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel