Stormøde om kandidatreformen blotlagde kløften mellem universiteterne og ministeriet

Uenighederne i Kandidatudvalget stod lysende klare fredag, da udvalget afholdt stormøde på Syddansk Universitet, hvor cirka 300 personer med interesse i kandidatreformen var mødt op og blandt andet stillede spørgsmål til medlemmerne, der indgik i en plenumdebat.

Som det allerede fremgik af den delrapport, udvalget offentliggjorde onsdag, har Kandidatudvalget ramt en knast i deres arbejde med at forme det, der skal blive fremtidens kandidatlandskab.

”Det ser vanskeligt ud”, lød formuleringen fra AU-rektor Brian Bech Nielsen, der også er formand for Danske Universiteter. Både han og udvalgets formand, Hanne Meldgaard, der er departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, pointerede dog flere gange, at arbejdet trods det er godt og konstruktivt.

”Den helt store udfordring bliver at leve op til den politiske målsætning om 10 procent etårige kandidater og 20 procent erhvervskandidater. Det ser vanskeligt ud. Men vi må gå ind i arbejdet og se, om vi kan løsne op for det. Vi anerkender alle den politiske aftale, men vi er også nødt til at gøre opmærksom på konsekvenserne af den”, lød det fra AU-rektoren, der også beskrev opgaven som værende ualmindeligt svær.

Esben Bjørn Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd, er også med i Kandidatudvalget, og han skar pointen om at ”løsne op for det” endnu mere ud.

"Vi skal lande et andet sted, end vi ligger lige nu, og jeg tror ikke på, vi kan lande der alene i Kandidatudvalget. Vi får nok brug for politikernes hjælp."

”Vi arbejder benhårdt efter, at den politiske målsætning bliver opfyldt. Det er meget tydeligt, at vi er et stykke fra den lige nu. Vi skal lande et andet sted, end vi ligger lige nu, og jeg tror ikke på, vi kan lande der alene i Kandidatudvalget. Vi får nok brug for politikernes hjælp”, sagde Esben Bjørn Salmonsen.

Formand: Der er uenigheder

Udvalget er ikke et politisk rum, men et rum, hvor der bliver arbejdet hen imod indfrielsen af en ramme, der allerede er fastlagt, slog formanden for Kandidatudvalget og departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Hanne Meldgaard, fast i indledningen af stormødet. Men der er store kløfter imellem det, universiteterne gerne vil have til at lade sig gøre, og det, ministeriedelen af kandidatudvalget og Finansministeriet, der regner på mulighederne, mener er muligt inden for de økonomiske rammer i kandidatreformen.

Konsekvensen er indtil videre, at universiteterne ikke anser det som realistisk at holde optaget på etårige kandidatuddannelser nede på 10 procent, som var udgangspunktet i den politiske aftale fra sidste år. I stedet har de meldt ind til ministeriet, at de vurderer, det etårige kandidatoptag vil ende på 23 procent, mens erhvervskandidaterne kun kommer til at stå for 7 procent af optaget mod de planlagte 20 procent. Knasten består i, at målsætningen om 20 procent på en erhvervsrettet kandidatuddannelse ifølge reformøkonomien skal levere det samme arbejdsudbud, som hvis de blev optaget på en etårig kandidatuddannelse. Og det hænger ikke sammen, mener universiteterne.

Hanne Meldgaard lagde da heller ikke skjul på problemerne. De økonomiske forudsætninger for aftalen gør det på nogle områder vanskeligt, erkendte hun.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at der er uenigheder."

”Det er ikke nogen hemmelighed, at der er uenigheder. Det er helt udramatisk, synes jeg”, sagde hun og fortsatte:

”Som formand har det fra start været vigtigt for mig, at vi afleverer et produkt (den endelige rapport i oktober, red.), som er tydelig om, hvad parterne mener. Det nytter ikke noget, man ikke kan se, hvad Brian og Esben er uenige i”, lød det fra Hanne Meldgaard.

"Vi skal arbejde rigtigt meget videre med det her"

Et optag på de etårige kandidatuddannelser på 23 procent er meget langt fra det, den politiske aftale lovede, og derfor står udvalget også et sted, hvor formand Hanne Meldgaard fredag understregede, at det nok ikke kommer til at blive stående.

”Vi er ikke færdige med det her, det kan se helt anderledes ud til oktober. Det her er et billede af, hvor vi er nu, men det kommer til at ændre sig. Vi skal arbejde rigtigt meget videre med det her”, sagde Hanne Meldgaard.

Formanden forklarede, at man i udvalgets første måneder har brugt ”utroligt lang tid” på at afsøge banderne i aftalen. Janus Breck, som er næstformand i udvalget og direktør i Uddannelses- og Forskningsministeriet, uddybede:

”Vi har testet banderne af, men vi er nødt til at holde os indenfor dem. De ni modeller, vi har lavet for en erhvervsrettet kandidat med virksomhedsforløb, har vi grundlæggende udviklet på sammen, og nogle gange har det kunnet lade sig gøre økonomisk, andre gange har det ikke. Jeg synes, vi er gået til stregen for at teste dem af”, sagde han.

Men banderne er for snævre, mener Brian Bech Nielsen.

”Det, som kan give mig lidt kulderystelser, er, hvis rammerne bliver så snævre, og der bliver så lidt fleksibilitet, for så vil det føre til ganske omfattende lukninger af fag. Så det er også noget med at have en fleksibilitet, så tingene overhovedet kan lade sig gøre”, sagde han.

DSF: Reformøkonomi trumfer de politiske ambitioner 

Sprækkerne i udvalget blev endnu tydeligere, da der fra salen blev spurgt om, hvorvidt de studerende, der søger ind på universitetet næste år, til den tid vil have tilstrækkelig information om, hvorvidt de ender med en etårig eller toårig kandidat. Brian Bech Nielsen gav udtryk for, at det ser svært ud, mens DSF’s Esben Bjørn Salmosen fortalte, at det er urealistisk.  

”Når man sidder i Kandidatudvalget, trumfer reformøkonomi de politiske ambitioner lige nu. Det kræver derfor, at man tilpasser tingene. Så må man som politiker gøre op med sig selv, om man vil tilpasse reformøkonomien eller den information, de studerende kan få”, lød det fra Esben Bjørn Salmonsen.

Finansministeriets holdninger er de vigtigste, har DSF-forpersonen en fornemmelse af. Reformen skal levere et arbejdsudbud på 5.000 om året, og ifølge forpersonen handler reformen i sidste ende ”mega meget om økonomi”.

”Jeg har lært, at forligspartiernes holdninger er vigtige på nogle stræk, men det, der er vigtigt, er Finansministeriets holdninger”, sagde han.

Det fik formand Hanne Meldgaard til at reagere. Hun ønsker ikke et billede af, at der lyttes mere til Finansministeriet end aftalepartierne.

"Jeg er ked af, hvis der er et billede af, at forligspartiernes ambitioner er mindre vigtige end Finansministeriets."

”Jeg er ked af, hvis der er et billede af, at forligspartiernes ambitioner er mindre vigtige end Finansministeriets. Det er i hvert fald ikke sådan, vi tager det ned. Jeg tager forligspartierne meget alvorligt. Jeg vil helst ikke have et billede af, at vi ikke tager dem seriøst. Der er nogle ting, man kan regne på, og så er der nogle ambitioner i aftalen, som man skal leve op til så godt, som man kan”, sagde Hanne Meldgaard.

Rektor: Jeg vil gerne vide, om jeg køber kærnemælk eller sødmælk

Nogle af de mindre dele af Kandidatudvalgets delrapport blev også diskuteret, såsom om dimittender fra etårige kandidater skal have det latinske ord for kort. brevis. tilføjet i deres titel. Det mener universiteterne, mens DSF, repræsentanterne for Uddannelses- og Forskningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen mener, at det vil kunne bidrage til opfattelsen af et A-/B-hold.

”Vores synspunkt er, at man skal kalde tingene det, de er”, sagde Brian Bech Nielsen og fortsatte:  

”Hvis jeg går ned og køber mælk i supermarkedet, så foretrækker jeg, at der ikke kun står mælk på kartonen, for jeg vil gerne vide, om jeg køber kærnemælk eller sødmælk. En etårig kandidat skal være af høj kvalitet, så det handler ikke om frygten for A og B. Men hvis man har den frygt, så ligger den jo iboende i, at vi overhovedet taler om, at vi skal have etårige uddannelser”, sagde Brian Bech Nielsen.

Rektor: Ikke realistisk at starte forfra

Brian Bech Nielsen uddybede efter stormødet til Omnibus nogle af de knaster, han i øjeblikket finder i Kandidatudvalgets arbejde.

”I sidste ende er det en politisk aftale. Den respekterer vi selvfølgelig. Men med de rammer, der ligger indtil videre, påpeger vi, at det bliver meget, meget vanskeligt at nå op på tyve procent erhvervsrettede kandidater. Det er en helt nøgtern konstatering. Og i aftalen indgår det jo, at hvis man ikke kan leve op til det, så skal man have flere etårige kandidater. Vi må så håbe, at der kommer noget bevægelse, så det kan lade sig gøre,” sagde han.

Er det en genforhandling af aftalen, der skal til for at løse det?

”Nej. Personligt håber jeg, at man løsner på rammerne. Løsner er det ord, jeg bruger. Hvis man kigger på det, så er det heller ikke mere, der skal til. Det kan nok mere være principper og sådan noget, der står på spil.”

Men der skal vel rykkes på nogle parametre i aftalen?

”Ja, når man løsner noget, så rykker man jo også noget. Der er bare forskel på det og så at sige: Nu starter vi helt forfra. For det tror jeg ikke er politisk realistisk, for at sige det ligeud.”

Da den politiske aftale blev indgået sidste sommer, fortalte Brian Bech Nielsen, at han var godt tilfreds med, at det endte på 10 procent på de etårige kandidater, ligesom han anså de 20 procent erhvervsrettede kandidater som realiserbart. Set i det lys vil nogen måske undre sig over, at det nu alligevel ser meget urealistisk ud at nå den fordeling.  

REKTOR: "HÅBER, AT POLITIKERNES LYST TIL NÆRMEST RITUELT AT KOMME MED EN NY REFORM HVERT ÅR ER VED AT VÆRE STILLET"

”Det kan jeg godt følge, og det er jo altid en vurdering, som afspejler den tid, hvor aftalen blev indgået. Og nu er det jo en politisk aftale; det er ikke en aftale, vi har indgået. Men vi vurderede på det tidspunkt – det vil jeg være ærlig at sige – at det kunne godt lade sig gøre. Men det betinger jo så, at der er noget frirum til at lave gode modeller for, hvordan de her ting skal være,” lød det fra Brian Bech Nielsen.

Forligspartier kan ikke leve med fordelingen

Fra politisk side er der bekymring at spore hos forligspartierne SF, Konservative og Liberal Alliance. SF’s uddannelsesordfører Sofie Lippert siger til Altinget, at partiet ikke kan leve med, at kun 7 procent af optaget bliver erhvervsrettede kandidater, mens 23 procent bliver kortere kandidatuddannelser. Ministeren må sammen med kandidatudvalget sørge for, at man kommer på sporet af det oprindelige mål igen, mener de tre partier.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) mener, at man må afvente udvalgets videre arbejdere inden den endelige rapport. Til Politiken siger ministeren, at hun ved, det er en udfordrende opgave.

”Vi har hele tiden været bevidste om, at det vil kræve en ret stor fleksibilitet, og derfor synes jeg heller ikke, at der er noget kontroversielt i, at dele af Kandidatudvalget udfordrer nogle af præmisserne. Det må man gerne”, siger hun.

Kandidatudvalget skal komme med sin endelige afrapportering i oktober 2024. Frem mod den endelige aflevering mangler udvalget også at drøfte kvalitet i de nye kandidatuddannelser, administration og undervisningstilrettelæggelse, nye muligheder for livslang læring og forskerspor, fremgår det af delrapporten fra 19. juni.

Korrekturlæst af Charlotte Boel