Studietvivler: "Det gik op for mig, at jeg ikke havde lyst til et akademikerjob"

Der findes ikke én måde at opleve studietvivl på. For nogle er tvivlen en konstant summen, de lærer at leve med, mens den for andre kan vokse sig så stor, at de vælger studiet fra. Derfor har vi talt med fire studerende, som alle har vidt forskellige erfaringer med studietvivl. I denne artikel taler vi med Danielle Birkkjær. Hun er 29 år og læser på første semester af bacheloruddannelsen i Japanstudier.

Foto: Roar Paaske

Danielles studiehistorik:

Forud for Japanstudier har Danielle Birkkjær også færdiggjort bacheloruddannelsen i litteraturhistorie i 2021.

Som så mange andre så hun det som en selvfølge at fortsætte på kandidaten i litteraturhistorie, men hun valgte at droppe ud i foråret 2022.

Her kom hun i kontakt med et længerevarende ønske om at blive organist i kirken.

Men da organistuddannelsen er et deltidsstudie, var Danielle Birkkjær nødsaget til enten at supplere med et arbejde eller en anden uddannelse.

Valget faldt på Japanstudier.

Hvornår har du været i tvivl?

”Det har jeg egentlig lidt været hele tiden. Men det har nok mere været en jobtvivl end en studietvivl. Jeg kunne godt lide at gå på litteraturhistorie, men da jeg nåede til kandidaten, blev det pludselig meget mere jobrettet. Der gik det op for mig, at jeg rent faktisk ikke havde lyst til et akademikerjob. Meget af det, man kunne blive, var sådan noget med at svare på mails og gå til møder. Og det kunne jeg mærke, at jeg overhovedet ikke ville.”

Hvordan påvirkede studietvivlen dig?

Jeg var aldrig helt oppe at køre over at skulle tage den der kandidat. Jeg tror, at jeg begyndte på den, fordi det jo bare var det, man gjorde. Men det gik op for mig, at jeg ikke brød mig om det. Det var vildt svært. Også fordi – det er mere personligt – men siden jeg stoppede på litteraturhistorie, er jeg begyndt på ADHD-medicin. Dengang skulle vi læse helt vildt meget, og det havde jeg svært ved at koncentrere mig om. Det er jeg mere i stand til nu.”

Hvad gjorde, at tvivlen blev til handling?

”Der gik rigtigt lang tid, før jeg gjorde noget ved det. Det havde jeg det svært med, fordi jeg følte, at jeg snød nogen, og at jeg holdt de andre for nar på studiet. Men det er jo lige meget, for jeg er der jo ikke for dem, og der var heller ingen problemer, da jeg sagde det. Faktisk havde mange selv tænkt lidt over det, så jeg kunne sagtens have sagt det noget før"

 

TEMA OM STUDIETVIVL

Denne artikel er en del af Omnibus' tema om studietvivl

Læs også interviews med 3 andre studerende, som kom i tvivl  – og handlede på tvivlen:

På Omnibus' temaside kan du også læse flere artikler om studietvivl

Hvad følte du, da du droppede ud?

”Jeg har prøvet ikke at tænke over, hvordan jeg har det, tror jeg. Bare være sådan ’Nu er det det, jeg gør’. Når jeg ikke havde nogen glæde ved studiet til sidst, vidste jeg, at så kunne jeg bare ikke mere.”

Hvad er dit gode råd til dem, der tvivler på deres studievalg lige nu?

”Man skal snakke med nogen om det, og det er fint at snakke med nogen fra ens hold. Jeg følte ikke, at jeg kunne sige det, og det var virkelig hårdt at gå og føle, at jeg snød nogen. Når jeg tænker over det, ville det have været bedre for mig, hvis jeg havde sagt det noget før. Jeg synes, man skal tænke over, om man starter på kandidaten bare for at gøre det.  Det er måske også bare mig, der er mærkelig, men jeg tænkte virkelig ikke over, om det var rigtigt at starte på kandidaten. Det var bare noget, jeg gjorde. Men jeg skulle jo slet ikke have være startet.”

Korrekturlæst af Charlotte Boel.