Studietvivler: "Jeg har læst på alle fakulteter på nær Health og Tech"
Der findes ikke én måde at opleve studietvivl på. For nogle er tvivlen en konstant summen, de lærer at leve med, mens den for andre kan vokse sig så stor, at de vælger studiet fra. Derfor har vi talt med fire studerende, som alle har vidt forskellige erfaringer med studietvivl. I denne artikel taler vi med Jacob Storgaard Kristensen. Han er 28 år og læser på første semester af kandidatuddannelsen i journalistik.
Jacobs studiehistorik:
I 2015 startede Jacob Storgaard Kristensen på bacheloruddannelsen i økonomi, men cirka halvvejs inde i andet semester valgte han at melde sig ud af studiet og tage en pause.
I foråret 2017 meldte han sig ind igen og færdiggjorde andet samt tredje semester, dog uden at gå til tredje semesters eksaminer. Herefter droppede han helt økonomistudiet og begyndte efter et højskoleophold i stedet på bacheloruddannelsen i matematik.
Her læste han i et enkelt semester, inden han i 2019 begyndte på bacheloruddannelsen i nordisk sprog og litteratur, som han færdiggjorde i sommer.
TEMA OM STUDIETVIVL
Denne artikel er en del af Omnibus' tema om studietvivl
Læs også interviews med 3 andre studerende, som kom i tvivl – og handlede på tvivlen:
På Omnibus' temaside kan du også læse flere artikler om studietvivl
Hvornår har du været i tvivl?
”Jeg begyndte at blive i tvivl på økonomi, fordi jeg havde brug for at lave en social genstart efter et brud med min kæreste på det tidspunkt. Jeg havde brug for flere mennesker omkring mig, men da jeg heller ikke faldt så godt til i anden omgang, gik det op for mig, at studiet ikke var det rette for mig. På matematik var tvivlen mere fagligt begrundet. Jeg kan godt lide matematik, men man kan også komme op på et niveau, hvor det bliver lige en tand for kringlet.”
Hvordan påvirkede studietvivlen dig?
”Siden syvende klasse har jeg tænkt, at jeg skulle læse økonomi. Så det var mærkeligt for mig, da jeg blev jeg i tvivl om, hvorvidt det var det rigtige studie for mig. Derfor blev mine forældre også ret overraskede, og de lagde vægt på, at jeg skulle være sikker, før jeg tog beslutningen.”
Hvad gjorde, at tvivlen blev til handling?
”Jeg har længe været lidt en enspænder. Og fordi økonomi er meget jobsikkert og umiddelbart giver en høj løn, tænkte jeg, at hvis jeg ikke skulle være noget i kraft af min omgangskreds, kunne jeg være noget i kraft af mit fag og mine evner. Men jeg nåede til et punkt, hvor jeg spurgte mig selv, om jeg virkelig kunne eksistere alene i kraft af min faglighed. Og svaret var nej.”
”For mig handlede det også om at finde mit crowd. For de mennesker, du går i skole med, bliver jo i karikeret forstand også de mennesker, du kommer til at arbejde med.”
”Da jeg valgte at droppe ud af matematik, var det som sagt mere fagligt funderet. Men det var også, fordi jeg mødte nogle tilvalgsstuderende fra nordisk nprog og litteratur, som jeg klikkede godt med. Og så indså jeg, at jeg lidt ad bagveje kunne komme til at arbejde med økonomi gennem nordisk. For når man arbejder med medier, kan man jo få lov til at beskæftige sig med de emner, man interesserer sig for. Og det kunne jeg på nordisk – bare i et andet format og i en kontekst, jeg nok fungerer bedre i som person end på økonomi og matematik.”
Hvad følte du, da du droppede ud?
”Altså, det var da hårdt at trykke ’Drop ud’ inde på STADS, men det er jo bare det, der skal til nogle gange. Jeg har ikke følt skam. Tværtimod, for jeg ender jo med at have gået syv år på universitetet. Og selvom jeg ikke helt kan huske, hvordan man udleder diverse økonomiske modeller, kan jeg huske pointen med mange af dem. På den ene side kunne jeg godt tænke mig at være tidligere færdig, men på den anden side tæller det som livserfaring, synes jeg.”
Hvad er dit gode råd til dem, der tvivler på deres studievalg lige nu?
”Drop ud, og prøv noget andet. Som jeg ser det, er den eneste konsekvens, at man kan risikere at løbe tør for SU-klip, eller at man bliver for gammel og ikke længere er jævnaldrende med sine medstuderende.”
Korrekturlæst af Charlotte Boel.