Hvordan holder AU’s ansatte og studerende med international baggrund jul? Og hvad synes de om den danske version? I julen 2019 fortalte 25 internationale AU-ansatte og -studerende om juletraditioner fra hjemlandet – og deres syn på den danske jul.
17.12.2020 |
Taylor Azizeh kommer fra USA og er international studerende ved Arctic Research Center ved Institut for Bioscience.
Michelle Williams kommer fra New Zealand og er institutleder ved Institut for Fødevarer.
Catrine Rumohr er fra Norge og arbejder som Relocation Officer and Expat Partner Advisor på Aarhus Universitet. Hun vil gerne bytte den danske julemad ud med den norske - men æbleskiver er et godt, dansk bidrag til julen, mener hun.
Müge Özbek Akçay er postdoc ved Psykologisk Institut. I Tyrkiet, hvor hun kommer fra, fejrer flertallet ikke jul - her løber nytårsfejringen med opmærksomheden. Men julen er hendes yndlingstid på året i Danmark.
Hilde Bollen er programkoordinator ved Administrationscenter Arts i Emdrup. Hun er oprindelig fra den flamske del af Belgien, men har boet i Danmark i 16 år. På trods af det, er der stadig et par ting ved den danske jul, hun ikke forstår. Nisser for eksempel.
Nuri Faarup er rengøringsassistent ved Aarhus BSS og kommer fra Indonesien. Her fejrer de kristne jul med juletræ af plastik og riskugler, kylling og lam. Hun kalder danskerne meget traditionelle og synes, der bliver brugt virkelig mange penge på gaver.
Venka Simovska er professor og ph.d. ved DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Hun kommer fra Nordmakedonien, hvor den ortodokse kirke følger den julianske kalender og fejrer jul 7. januar – uden gaver og juletræ.
Derek Beach er professor ved Institut for Statskundskab og kommer fra USA. Han holder både dansk og amerikansk jul og insisterer på, at julemanden bor på Nordpolen i Alaska.
Agnieszka Radziwon er adjunkt ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi. Hun kommer fra Polen, hvor den traditionelle julemiddag består af intet mindre end 12 retter. I år skal Agnieszka Radziwon dog ikke holde traditionel jul.
Hreinn Gudlaugsson er grafisk designer ved Events og Kommunikationsstøtte. Han kommer fra Island og er ikke kæmpe fan af at danse omkring juletræet.
Salla Manninen er international studerende på kandidaten Human Security. Hun kommer fra Finland, hvor hun også skal fejre jul med alt, hvad det traditionelt indebærer.
Nadia Aitelhadj er rengørringsassistent ved Aarhus BSS og fra Algeriet. Hun holder ikke selv jul, men elsker, når julelysene kommer op.
Daniela Trifiletti er UIC-koordinator og fra Colombia. Normalt fejrer hun jul enten på Bornholm eller i Colombia, men i år skal julen for første gang fejres i eget hus.
Esther Salem er international studerende. Hun tager hjem til Belgien i julen for at være sammen med sin familie.
Kenneth Toah Nsah er Ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation og Kultur og fra Cameroun. Han skal fejre julen med venner og familie.
Deqa Ali er rengøringsassistent ved Aarhus BSS. Hun er fra Somalia og fejrer ikke jul, men elsker julestemningen i december.
Noemie Mermet-Joret er postdoc ved DANDRITE og fra Frankrig. I år skal hun for første gang prøve at fejre dansk jul.
Chiara Bresciani er ph.d.-studerende ved Institut for Kultur og Samfund og er fra Italien. Hun bryder sig ikke om juleshopping – især ikke julemarkeder.
Kyriaki Karvela er international studerende og fra Grækenland. Hun skal fejre jul i Danmark for første gang og håber på sne.
Viktoria Velkova Kostova, som studerer økonomi og business administration, er fra Bulgarien. Hun synes, at vi skal huske, hvad julen egentlig handler om.
Sarah Hansen er international studerende og læser business communication på AU. Hun kommer fra Frankrig, men hendes fars side af familien er dansk – så derfor kender hun alt til både risalamande og dans omkring juletræet.
Athar Mounira Borjini studerer statskundskab og kommer fra Tyskland. Til jul glæder hun sig mest til julemarkeder og familiehygge.
Vibhuti Bhushan er international koordinator. Han er fra Indien, hvor julen ikke traditionelt er en højtid.
Zbigniew Sobkowicz er bibliotekar i Nobelparken. Han er fra Frankrig, men har også polske traditioner til jul.
Hazel Reardon er akademisk medarbejder ved Institut for Kemi. Hun kommer fra Skotland, hvor hun også skal fejre jul i år med masser af hyggelige traditioner – og whisky, naturligvis.