14. december: Julen bliver en genforening

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet





Esther Salem er international studerende. Hun tager hjem til Belgien i julen for at være sammen med sin familie.

14.12.2019 | Anna Bech Sørensen

Grafik: Astrid Reitzel

Omnibus’ julekalender:
Juletraditioner fra den store verden

Hver dag frem til juleaften kan du i Omnibus’ julekalender møde en af de mange medarbejdere og studerende på AU, som har en international baggrund.

Alle 24 fortæller, hvordan de skal fejre jul i år, og deler den bedste og værste juletradition fra deres hjemland. De fortæller også, hvad der irriterer dem mest ved den danske jul.

Hvordan skal du fejre jul i år?

Jeg skal hjem til Belgien og fejre jul med mine forældre og min bror. Både min bror og jeg har været et semester i udlandet (mig her i Danmark og min bror i USA), så julen bliver også en genforening for os. Jeg tror, at vi begge tager noget traditionelt med tilbage fra Danmark og USA, hvilket gør vores jul mere international. Det glæder jeg mig til!

Hvad er den bedste/værste juletradition fra dit hjemland?

Vi har to julemandsfigurer (ligesom i Holland): Sinterklaas (eller Saint Nicholas) og Kerstman (Père Nöel). Vi fejrer Sinterklaas i begyndelsen af december. Børnene sætter deres sko tæt ved ildstedet med en gulerod i til Sinterklaas’ hest. Den næste morgen er guleroden skiftet ud med enten chokolade eller en lille gave. Den 5.-6. december samles belgiske familier til en stor middag for at fejre Saint Nicholas’ fødselsdag. 

Hvad er det mest irriterende ved dansk jul?

At der bliver pyntet op så tidligt! De startede med at pynte indkøbscentre og butikker, allerede inden halloween var slut. Jeg var meget overrasket over det, men så forklarede min danske roomie mig traditionen med J-dag, og hvor vigtig den er for danskerne. Det er ikke nødvendigvis irriterende, at julen starter så tidligt, men det var uventet for mig at føle julestemningen allerede. 

- Joyeux Noël!


Omnibus’ julekalender: 
Juletraditioner fra den store verden

Hver dag frem til juleaften kan du i Omnibus’ julekalender møde en af de mange medarbejdere og studerende på AU, som har en international baggrund.

Alle 24 fortæller, hvordan de skal fejre jul i år, og deler den bedste og værste juletradition fra deres hjemland. De fortæller også, hvad der irriterer dem mest ved den danske jul.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.02.2020