Hvis du deltager i de medicinstuderendes dimission på AU, kan du være sikker på, at mere end halvdelen af det nye kuld læger på auditoriets lægter er kvinder. De udgør nemlig mere end 60 procent af de kandidater, som Institut for Klinisk Medicin udklækker. Og kvinderne fylder omtrent lige så meget i statistikken for ph.d.-studerende og postdocer.

Vandrer du ind på instituttets professorgang, vil du imidlertid støde ind i 117 mænd – og kun finde 30 kvinder. Det svarer til, at en ud af fem af instituttets professorer er kvinder. Lidt bedre ser det ud på lektorkontorerne, hvor to ud af fem okkuperes af en kvindelig forsker.

”Det kunne gå bedre. Og det arbejder vi på,” lyder viceinstitutleder Anne-Mette Hvas’ umiddelbare kommentar til statistikken.

LÆS OGSÅ: Arts: Et institut er duks – de to øvrige er på vej i den rigtige retning

Hård tone, magtspil og mangel på netværk

Anne-Mette Hvas har ikke et skråsikkert bud på, hvad der er årsag til den skæve kønsfordeling i de højeste stillinger på instituttet. Men på instituttet formoder de, at det skyldes nogle af de samme mekanismer, som fem forskningsgrupper på AU afdækkede i 2018.

”De peger på en kompleks dynamik, hvor mange forskellige elementer spænder ben for kvindelige forskeres karrieudvikling på AU. Nogle relaterer sig til det faglige miljø, såsom krav om udlandsophold, pres for at udgive forskning, undervisningsbyrden og usikkerheden forbundet med midlertidige ansættelser,” siger Anne-Mette Hvas og fortsætter:

”Andre problematikker relaterer sig mere til forskningsmiljøet såsom en hård tone, mangel på respekt, magtspil, eksklusion, mangel på netværk, samarbejdspartnere og sponsorer – dvs. en senior person, som står inde for kompetencer for personer, der er på vej,” siger viceinstitutlederen.

LÆS OGSÅ: Sygt arbejdsmiljø på AU skræmmer kvindelige forskere væk

Anne-Mette Hvas peger også på ansættelsesprocedurerne som en udfordring:

”Der er en mangel på transparens i forhold til ansættelseskriterier og ansættelsesprocedurer, som for nuværende stiller kvindelige forskere dårligere end deres mandlige kolleger.”

Samfundet går glip af vigtig forskning

Ifølge Anne-Mette Hvas er den skæve kønsbalance et problem.

”Det er ikke bare ét isoleret problem, men flere. For det første taber vi kvindelige talenter, hvis de systematisk vælger en forskerkarriere fra eller ikke understøttes i at forfølge denne. Det vil sige, at det meritokratiske ideal har spillet fallit.”

Hun fortsætter:

”For det andet har samfundet brug for både kvindelige og mandlige seniorforskere for at sikre så høj diversitet som muligt inden for den sundhedsvidenskabelige forskning. Studier tyder på, at kvinder og mænd har forskellige præferencer for forskningsfelter. Det vil sige, at områder, der typisk forskes i af kvinder, bliver nedprioriteret, hvis der ikke er en mere ligelig kønsfordeling.”

Netværk skal hjælpe tidligere forskningsaktive kvinder i gang igen

Institut for Klinisk Medicin har nedsat en arbejdsgruppe, som skal sikre en mere ligelig kønsfordeling blandt lektorer og professorer, fortæller Anne-Mette Hvas.

”Vi planlægger at etablere netværk for kvindelige forskere, der lige har afsluttet en ph.d., for at afdække, hvad de behøver for at fortsætte i forskersporet. Et andet netværk skal målrettes kvinder, som tidligere har været forskningsaktive, men som – ofte på grund af børn – har været ude af forskning i nogle år, og som gerne vil i gang igen. Vi mener, at det er essentielt at flytte fokus fra fix the women til fix the system,” siger Anne-Mette Hvas.

Institutleder på Odontologi: Det gør en forskel at være bevidst om sine blinde vinkler

På Institut for Odontologi og Oral Sundhed er der stort set balance mellem kønnene fra postdoc-niveau og op på professorniveau. Men instituttet har som mange andre institutter haft øget fokus på kønsbalance og diversitet det seneste år.

NOTE: Institutleder Siri Beier Jensen oplyser, at gruppen 'Anden VIP' på Institut for Odontologi og Oral Sundhed dækker over D-VIP'er tilknyttet instituttet, såsom eksterne undervisere og ikke videnskabelige medarbejdere på instituttet.

”Det er klart afledt af arbejdet med handleplanen for diversitet og ligestilling, hvor både rektor og Healths dekan også har været tydelige omkring, at nu skal der handling til,” fortæller institutleder Siri Beier Jensen.

Arbejdet med ligestilling har været en øjenåbner for institutlederen.

”Jeg er blevet mere bevidst om mine egne bias. Og jeg tror ikke, der er stor forskel på mænd og kvinder i den forbindelse; vi er alle biased, og hovedparten af os er præget af den samme kultur. Men alene det at være bevidst om sine blinde vinkler og forforståelser gør en stor forskel,” siger hun.

Det er naturligvis ikke gjort med det, understreger hun. Og instituttet har da også skruet på flere knapper i bestræbelserne på at opnå kønsbalance fra studenterniveau og op til forskerniveau.

Flere mænd, tak

Hvis man kigger ind i instituttets klinikker, vil man se en markant overvægt af kvindelige tandlægestuderende.

”Vi har forsøgt at få et mere diverst optag på tandlægestudiet gennem kampagner rettet mod mænd, hvor vi for eksempel fremhævede kirurgien i tandlægefaget og friheden som selvstændig i praksis, hvilket vi ved appellerer til mænd,” fortæller Siri Beier Jensen.

Også når institutlederen ser på kønsfordelingen blandt instituttets ph.d.-studerende, ser hun plads til forbedring.

”Vi skal gøre et større benarbejde for at få flere mandlige ph.d.-studerende,” siger hun og refererer til, at kun to af instituttets 13 ph.d.-studerende er mænd.

Næsten ligelig kønsbalance – og det er skævt

Af samme grund ser hun også instituttets nærmest ligelige kønsfordeling fra postdoc-niveau og op som et udtryk for en skævhed snarere end en balance.

”For med så mange kvindelige tandlægestuderende og ph.d.er, hvorfor er der så ikke flere kvinder på de øvre niveauer?” spørger hun og fortsætter:

”Jeg tror, vi ser samme mønster som på mange andre institutter, men jeg tør ikke sige, om det er, fordi kvinderne har sværere ved at se sig selv i en forskerkarriere her.”

Siri Beier Jensen peger som et bud på en løsning i den forbindelse på et af instituttets nyere tiltag om karriereudvikling for instituttets yngre forskere, mænd såvel som kvinder.

Forskellighed giver dynamik og nytænkning

Selv er Siri Beier Jensen ikke i tvivl om, at fokus på ligestilling og diversitet er den rigtige vej at gå. For hende handler det om at skabe en kultur, hvor de bedste hjerner rekrutteres og fastholdes.

”I den forbindelse er køn og ligestilling et parameter. Men det er en international medarbejderstab også. Vi skal netop værdsætte forskelligheden og få den i spil, for den skaber dynamik og nytænkning. Derfor vil jeg også hellere fokusere på at sikre lige muligheder og unbiased vurdering af kvalifikationer i hele forskningskarriere-pipelinen frem for en tokønnet balance.”

Institut for Folkesundhed: Problemer i pipeline

Også på Institut for Folkesundhed udgør kvinder hovedparten af de kandidater, instituttet uddanner – faktisk er tre ud af fire kandidater kvinder. Og kvinderne er i flertal helt op på lektorniveau.

At instituttet tilsyneladende er en magnet for kvinder, er der ifølge institutleder Ole Bækgaard Nielsen en god forklaring på:

”Vi har en kandidatuddannelse, som kun kan søges af uddannede sygeplejersker. Der er en betydelig overvægt af kvinder på sygeplejeuddannelsen og på det tilhørende arbejdsmarkedsområde, og derfor er der naturligvis også en stor overvægt af kvinder blandt ansøgerne til vores kandidatuddannelse,” siger han.

Derudover er der også flere kvinder end mænd, som søger instituttets bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab.

Skal appellere mere til mænd

Ligesom på Odontologi arbejder instituttet derfor på at tiltrække flere mænd.

”Det er på ingen måde vores hensigt at skabe uddannelser, der primært henvender sig til ét køn. Den ulige kønsfordeling blandt vores uddannelser er et resultat af underliggende kulturelle og strukturelle forhold,” siger Ole Bækgaard Nielsen.

Institutlederen foreslår derfor, at professionsuddannelserne til sygeplejerske sætter ind med tiltag, der skaber en mere ligelig kønsfordeling på sygeplejeområdet. Mens instituttet selv arbejder på at gøre uddannelsen i folkesundhedsvidenskab mere attraktiv for mænd.

Det håber instituttet blandt andet at gøre ved at give de studerende større mulighed for selv at tone deres uddannelse gennem valgfag.

Mere skævt, end det ser ud til ved første øjekast

Det er ikke kun kønsfordelingen blandt de studerende, der er skæv. Fra ph.d.- til lektorniveau udgør kvinderne mellem knap 60 og godt 70 procent af de ansatte. Og Ole Bækgaard Nielsen fortæller, at statistikken dækker over en mere ulige fordeling af mandlige og kvindelige forskere end ved første øjekast.

”Bag tallene skjuler der sig desværre en betydelig lokal ubalance i kønsfordelingen inden for nogle af vores forskningsområder. I forskningsenheden for sygepleje har vi kun kvindelige videnskabelige medarbejdere. Modsat har vi en stor overvægt af mænd blandt videnskabelige medarbejdere på seniorniveau ved forskningsenhederne for almen medicin og idrætsbiologisk forskning,” siger han.

Og når det gælder professorstillinger, ophører kvindernes dominans i statistikken. Her udgør de kun en ud af tre.

Intet taler for, at arbejdet bedre kan varetages af det ene køn frem for det andet

Instituttet arbejder derfor på at få udlignet ubalancerne på de enkelte stillingsniveauer og skabe større diversitet.

”Vi anvender de klassiske metoder såsom at tilstræbe ligelig kønsfordeling i søgekomitéer, bedømmelsesudvalg, ansættelsesudvalg, interne udvalg på instituttet, institutledelsen og så videre. Desuden understreger vi over for søgekomitéer, at vi ønsker ansøgere af begge køn. I vores fortælling om Danmark til udenlandske ansøgere lægger vi desuden vægt på partnerens og familiens muligheder,” siger institutlederen og fortsætter:

”Der er intet i vores uddannelser eller i vores forskningsarbejde, der taler for, at arbejdet bedre kan varetages af det ene køn frem for det andet. Det vil derfor være direkte tåbeligt at begrænse vores uddannelsestilbud og vores forskningsstillinger til kun halvdelen af befolkningen. Desuden tror vi på, at diversitet i bred forstand er befordrende for den videnskabelige proces,” siger han.

Biomedicin: Målet er 50 procent kvinder og 50 procent mænd

På Institut for Biomedicin er billedet det samme, som også gør sig gældende på nationalt plan. Mængden af kvinder bliver mindre for hvert trin, man træder op ad karrierestigen. På Biomedicin tager kurven et stort dyk fra lektor- til professorniveau.

Og institutleder Thomas G. Jensen så da også gerne, at hans institut fik flere kvindelige professorer – selvom han påpeger, at instituttet har to kvindelige professorer mere, end hvad der fremgår af tallene nedenfor, som er trukket ved udgangen af 2019.

NOTE: Omnibus’ tal er trukket ved udgangen af 2019. Institutleder Thomas G. Jensen oplyser, at instituttet i dag har fire kvindelige professorer og en kvindelig professor MSO.

Han mener, at den skæve kønsfordeling her skyldes, at der historisk set har været flere mandlige forskere, og at instituttet de seneste år ikke har ansat mange nye professorer, som kunne udligne fordelingen. Men billedet skulle forhåbentlig gerne ændre sig.

”Vi benytter nu meget brede stillingsopslag, hvor vi får rigtigt mange dygtige ansøgere af begge køn og stor konkurrence om stillingerne. I ansættelserne bestræber vi os på at ansætte nogenlunde lige mange mænd og kvinder,” siger Thomas G. Jensen.

Institutlederen fortæller videre, at instituttet desuden overvejer kønsbalancen nøje i de forskellige udvalg, der deltager i rekrutteringsprocessen.

Har du et mål for, hvordan kønsfordelingen for professorer skal se ud om eksempelvis 5 eller 10 år?

”Ja, målet er 50 procent mænd og kvinder,” svarer Thomas G. Jensen.

Institut for Retsmedicin: 1-1 på professorniveau

På Institut for Retsmedicin er de kun 18 videnskabeligt ansatte i alt. Tallene skal derfor tolkes med en vis forsigtighed, for selv en enkelt ansættelse eller fratrædelse vil give stort udsving i statistikken. Ved udgangen af 2019 var der et overtal af kvindelige ph.d.-studerende, mens mændene var i overtal på lektorposterne. I kategorien professorstillinger stod det i 2019 dog 1-1 mellem de to køn.