Topforsker inden for genomforskning siger op på AU efter universitetets beslutning om at stoppe kinesiske samarbejder

Professor i genteknologi, Lars Bolund, har været ansat på Aarhus Universitet i over 40 år, men om en måned er det slut. Han har sagt sin stilling op, fordi Aarhus Universitet har besluttet, at universitetet ikke længere må samarbejde med kinesiske virksomheder inden for genomforskning på grund af det, AU blandt andet beskriver som et ”ændret sikkerhedsbillede” og "frygt for uetisk misbrug af data”. Beslutningen betyder også, at AU-forskere umiddelbart ikke længere må samarbejde med internationale forskere inden for genomforskning, som samarbejder med kinesiske virksomheder.

AU AFBRYDER SAMARBEJDET MED KINESISKE VIRKSOMHEDER OM GENFORSKNING

Beslutningen rammer mange forskere på Institut for Biomedicin, som for eksempel samarbejder med den kinesiske gen-mastodont BGI. Lars Bolund er en af dem. Han samarbejder ikke bare med BGI, men har endda sit eget BGI-institut i Kina med navnet 'Lars Bolund Institute of Regenerative Medicine'.

Det er en fåmælt Lars Bolund, Omnibus kort fanger over telefonen.

Jeg er fuldstændigt chokeret over, at det her kan opstå.

”Jeg har sagt op i forlængelse af det her. Jeg havde kontrakt til 2027, men hvis jeg ikke må samarbejde på den måde, jeg har gjort i 48 år, er der ingen grund til at blive her. Så vil jeg hellere fritstilles,” siger han og uddyber:

”Jeg har været utroligt glad for at arbejde på AU, så jeg er fuldstændigt chokeret over, at det her kan opstå. Alle siger, vi ikke har gjort noget galt, og det har BGI heller ikke. Men alligevel forbyder man samarbejdet,” siger Lars Bolund, der ikke ønsker at uddybe yderligere.

Professor: Bringer os i en pinlig situation

En anden forsker på AU’s Institut for Biomedicin, som bliver ramt, er professor Yonglun Luo. Han arbejder tæt sammen med Lars Bolund og har titlen generaldirektør i Lars Bolunds BGI-institut – en stilling, han nu fratræder for at blive på AU. Flere af Yonglun Luos projekter på AU er bundet op på sekventeringsteknologien fra BGI, og han betegner samarbejdet med BGI som tæt og frugtbart.

”Beslutningen påvirker os meget. Vi bruger BGI’s teknologi til at gensekventere, og nu må vi finde alternativer. BGI-sekventeringsteknologien er god og omkostningseffektiv, men vi mister også den ekspertise og erfaring, vi har etableret med teknologien,” siger han.

For eksempel har instituttet en sekventeringsmaskine fra BGI, som man har brugt i de seneste fem år, og som ifølge Yonglun Luo er vigtig for hans forskning. En af hans pointer er, at AU selv styrer maskinen og den data, den genererer, og dermed har fuld kontrol over det.

Der er for mange ubekendte faktorer i AU’s udmelding, mener Yonglun Luo. For eksempel skaber beslutningen endnu flere forhindringer, fordi den betyder, at AU-forskere heller ikke må samarbejde med internationale forskere, som bruger BGI-teknologier.

”Vi er kendt som et godt universitet for internationalt samarbejde, og på dette område er vi førende internationalt. Men hvis vi ikke kan samarbejde med BGI, vil det blive usikkert for internationale studerende, som måske kommer fra et sted, hvor samarbejdet er tilladt. Andre universiteter bruger stadig teknologi fra BGI. Hvis vi ikke kan samarbejde med de universiteter, begrænser vi os selv, og det går ud over mange nuværende projekter. Det bringer os i en pinlig situation. Vi har gavn af internationalt samarbejde,” siger Yonglun Luo.

Det er dog muligt at finde alternative samarbejdspartnere inden for sekventering i fremtiden, understreger Yonglun Luo. Han nævner MOMA NGS Core Center, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospitals Molekylær Medicinsk Afdeling og AU’s fakultet Health, som også tilbyder genomsekventering.

Beslutningen er vendt med PET

Den nye politik om ikke at samarbejde med Kina om genomsekventering er taget af universitetsledelsen på baggrund af en indstilling fra universitetsdirektør Kristian Thorn og Brian Vinter, der er forperson for AU’s URIS-gruppe (udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde) og prodekan for forskning på fakultetet Technical Sciences.

AU er bekymret for, hvad kinesiske virksomheder kan finde på at bruge genomsekventering til, forklarer Brian Vinter. Han nævner for eksempel, at Kina kan bruge data til etnisk identifikation i samfundet. Beslutningen om at stoppe samarbejder med kinesiske virksomheder på området er vendt med Politiets Efterretningstjeneste og Uddannelses- og Forskningsministeriet, forklarer Brian Vinter. 

"Ministeriet og PET støtter begge op om vores beslutning," siger han. 

Tråde til Kinas militær

Det er dog ikke en bestemt ting, der gør, at man indfører forbuddet nu, lyder det fra Brian Vinter. Institut for Biomedicin har i en mail oplyst sine medarbejdere om forbuddet, og skriver her, at det skyldes ”et ændret sikkerhedsbillede” og frygt for ”uetisk misbrug af data”.

Genvirksomheden BGI’s i flere tilfælde tætte bånd til den kinesiske stat er da også blevet dækket i medierne igennem de seneste år.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har BGI samarbejdet med det kinesiske militær om at kunne ”forbedre befolkningskvalitet” og har bidraget med genetisk forskning for at kunne bekæmpe høretab og højdesyge hos soldater.

Reuters skriver også, at BGI har udviklet en fosterdiagnostik sammen med det kinesiske militær, som giver BGI adgang til millioner af kvinders genetiske data. Data fra fosterdiagnostikken fra kinesiske kvinder er i et BGI-studie blandt andet blevet brugt til at vælge tibetanere og uighurere ud af datamaterialet for at finde forbindelser mellem deres gener og karakteristika, skriver Reuters.

For knap en måned siden stemte en komité i Repræsentanternes Hus i USA en lov – Biosecure Act – videre til behandling i Kongressen og Senatet, som vil forbyde amerikanske aktører at samarbejde med BGI og andre kinesiske biotech-virksomheder.

”Denne lov er et nødvendigt skridt for at beskytte sensitiv amerikansk sundhedsdata fra CCP (Kinas kommunistiske parti, red.), inden disse virksomheder bliver mere forankrede i den amerikanske økonomi”, udtaler republikaneren James Comer, der ifølge Reuters er medlem af Repræsentanternes Hus og formand for komitéen.

Ifølge Reuters har BGI meddelt, at virksomheden må forlade USA, hvis loven bliver stemt endeligt igennem.

En NATO-rapport fra 2023, Science & Technology Trends 2023-2043, beskriver nogle af de muligheder, genomforskning kan give militæret i fremtiden. Blandt meget andet nævnes muligheden for at kunne optimere mennesket gennem kognitive forbedringer samt sårpleje og regeneration i krigsøjemed. Inden for bio and human enhancement technologies er USA og Kina langt foran alle andre lande, vurderer NATO i rapporten.

Politiken skrev sidste år om den amerikanske militærforsker Elsa B. Kanias rapport Minds at War, som for eksempel indeholder udtalelser fra kinesiske generaler, som forudser det, der beskrives som ”intelligentificeret krigsførelse” i fremtiden, hvor hjerneforskning, kunstig intelligens, bioteknologi og genoptimering vil spille en rolle.

I dansk kontekst er det værd at bemærke, at BGI’s europæiske hovedsæde er placeret i København. BGI flyttede ind i Copenhagen Bio Science Park (COBIS) i 2012. Virksomhedens stifter Yang Huanming har tætte bånd til Danmark, idet han tog sin ph.d. på Københavns Universitet. Virksomheden begrundede placeringen i København med, at ”BGI’s ledere og medarbejdere er med succes blevet uddannet og trænet i Danmark” og ”det stærke bånd mellem BGI og Danmark, både kulturelt og videnskabeligt”.

Daværende handels- og investeringsminister i 2012, Pia Olsen Dyhr (SF), var med på åbningsdagen og fortalte, at hun glædede sig over, at ”BGI har investeret i Danmark og på den måde bidrager til at skabe nye arbejdspladser her”. Hun forklarede videre, at Danmark har ”brug for at øge samarbejdet med Kina”, som MedWatch berettede i 2012.

Fra 2012 frem til projektets afslutning i 2017 var AU en del af GenomeDenmark med blandt andre BGI, som kortlagde 150 danskeres arvemasse.

I en anden kontekst har Lars Bolund i 2020 fortalt til MedWatch, at han på et tidspunkt har lånt computerkraft fra det kinesiske militær.

Prodekan: Ikke bekymret om militæret 

Forperson for AU’s URIS-gruppe Brian Vinter anerkender, at man lukker for samarbejder i et forskningsmiljø, der hidtil har arbejdet tæt sammen med BGI på forskellige måder. Men risikoen er for stor, og beslutningen er derfor taget "med åbne øjne," forklarer han. Det er dog ikke frygten for, at Kina bruger data til udviklingen af sit militær, som ligger bag beslutningen, fortæller Brian Vinter. 

"Vi har ikke været inde i bekymringer om, hvorvidt det kan bruges militært. Når jeg har spurgt folk på Biomedicin om det, har jeg fået at vide, at det for dem mest lyder som science fiction på det her tidspunkt. Men når vi lukker ned nu, så gør vi det i hvert fald i god tid, inden det eventuelt kunne blive brugt militært," siger han. 

Luo: Det er basal forskning, som skal gavne mennesker

Professor Yonglun Luo forstår AU’s bekymring om misbrug af human genomdata, forklarer han, men reelt anser han frygten for, at Kina bruger data fra forskningen uetisk i fremtiden, som overdrevet.

Folk kan spekulere, men vi forskere arbejder med genetik for sundhedsmæssige formål.

”Folk kan spekulere, men vi forskere arbejder med genetik for sundhedsmæssige formål og prøver at gavne menneskers helbred. Vi kender til bekymringen om, hvad menneskelig data kan bruges til om mange år, men det her er ret basal forskning, som skal gavne mennesker. Det meste af de sekventeringsrelaterede studier, vi og det videnskabelige miljø laver, er basal forskning, som ikke involverer human genomdata,” siger Yonglun Luo.

Institutleder: Vi er ved at levere maskiner tilbage til BGI

Institutleder på Institut for Biomedicin, Thomas G. Jensen, forklarer, at der er et større arbejde i gang på instituttet for at tilpasse sig den nye politik og håndtere situationen i forhold til de medarbejdere, som har et tæt samarbejde med BGI. Han har endnu ikke det fulde overblik over konsekvenserne af beslutningen, da meget stadig er undervejs. Af hensyn til personalepolitik vil han ikke gå nærmere ind i enkelte forskeres situation.

Instituttet er blandt andet ved at levere sekventeringsmaskiner tilbage, som er lånt hos BGI, forklarer Thomas G. Jensen.

”Vi har haft en samarbejdsaftale med BGI om, at vi kunne låne nogle sekventeringsmaskiner, og dem er vi i gang med at levere tilbage. Projekterne, vi har kørt på de maskiner, er vi ved at overføre til andre maskiner. En af vores forskere har talt med BGI, som gav udtryk for, at de udmærket forstod situationen. Så det ser ud til, at det kan forløbe på en god måde,” siger han.

Nogle projekter bliver nu dyrere, men derudover er det hans opfattelse, at man kan finde alternative løsninger.

”I nogle tilfælde vil jeg tro, at det bliver noget dyrere, end forskerne regnede med, det skulle være. Men jeg har ikke hørt om projekter, der må stoppe på grund af det,” siger han.

Thomas G. Jensen bekræfter, at AU-forskere ifølge den nye politik heller ikke må samarbejde med andre forskere, som samarbejder med BGI.

”Det står i beslutningen fra universitetsledelsen, og det respekterer vi. Derfor er vi ved at finde ud af, hvordan vores forskere sikrer sig, at samarbejdspartnere heller ikke benytter sig af BGI,” siger han.

Lektor: Deponerede forskningsmidler kan gå tabt

Lektor Per Qvist fra Institut for Biomedicin er leder af Bioinformatics Core Facility på instituttet, som blandt andet hjælper forskere med analyse af sekvensdata. Han fortæller, at beslutningen om at stoppe kinesiske samarbejder ”kommer til at berøre mange af vores brugere”.

Et stort problem er, at flere forskningsgrupper har deponeret forskningsmidler ved BGI og en anden kinesisk virksomhed, Novogene, til fremtidige projekter. Der er typisk tale om over 100.000 kroner, og disse midler kan i værste fald gå tabt, forklarer Per Qvist.

Nu har mange i stedet lagt deres sekventeringsopgaver hos føromtalte MOMA NGS Core Center.

”Det er min forventning, at de vil overtage rollen som den primære leverandør af NGS-data (next generation sequencing, red.) til AU-brugerne,” siger Per Qvist.

BGI Europe er ikke vendt tilbage på Omnibus’ henvendelse om et interview før deadline på denne artikel. Vi ville blandt andet have spurgt, om BGI samarbejder eller har samarbejdet med det kinesiske militær eller den kinesiske stat i det hele taget, og i så fald om hvad. Vi ville også gerne have spurgt, hvordan data fra forskningen bliver lagret, og om det kan tilgås af den kinesiske stat.

Korrekturlæst af Charlotte Boel