Univalg 2022: Hvem af dine medstuderende skal tale din sag?
Det er det spørgsmål, du skal svare på, når der i november er universitetsvalg på AU. Her skal du vælge medstuderende, som skal repræsentere dig i Aarhus Universitets bestyrelse, studienævn og akademiske råd. Omnibus klæder dig på til at sætte kryds.
Stadig forvirret?
Er du stadig ikke spids på, hvor dine kryds skal sættes? Så følg med i Omnibus. Her kan du blandt andet møde seks studerrende, der er spidskandidater til bestyrelsen. Eller læse en explainer om universitetsvalget. Du finder også en guide til, hvordan du afgiver din stemme. Endelig kan du læse om, hvad de studerendes repræsentanter laver i forskellige råd og nævn – og om de bliver hørt.
Du kan også læse mere om universitetsvalget på AU's valgside. Her kan du blandt andet finde listen over kandidater, læse en FAQ om valget og tjekke din stemmeret.
Mens valgplakaterne med kandidater til folketingsvalget stort set er ved at være pillet af lygtepælene, ryger nye valgplakater op rundt om på AU’s campus. Denne gang er det medstuderende, der smiler til dig i håbet om, at du kunne finde på at sætte kryds ved netop dem, når der i perioden 14.-17. november er universitetsvalg på Aarhus Universitet.
Univalg 2022: Explainer: Univalget på 2 minutter
Universitetsvalget er en årligt tilbagevendende begivenhed – og i år er det studerende og ph.d.-studerende, der skal stemme. Studerende skal vælge repræsentanter til universitetets mange studienævn, de fem akademiske råd og Aarhus Universitets bestyrelse. Ph.d.-studerende skal vælge repræsentanter til ph.d.-udvalg.
Altid kampvalg om bestyrelsesposterne
For nogle nævn og råd foregår valget som fredsvalg, mens der for andre er kampvalg om posterne. I år er der også 16 bortfaldne valg, hvilket vil sige, at der ikke er opstillet kandidater til posterne i de pågældende udvalg og nævn.
Der er altid kampvalg mellem kandidater fra de tre studenterpolitiske organisationer på AU, nemlig Studenterrådet, Frit Forum Århus og Konservative Studenter, når det gælder de to pladser i AU’s bestyrelse, der er forbeholdt studerende.
Mød de seks spidskandidater, der kæmper om en plads ved bestyrelsesbordet
De to poster er eftertragtede, fordi man som studerende kommer helt tæt på magtens centrum i det, der er universitetets øverste myndighed. Det er bestyrelsen, der i samspil med universitetsledelsen fastlægger universitetets strategi. Bestyrelsen kan også hyre og fyre rektor – og bestyrelsen er inde over sager som campusudvikling, besparelser og større uddannelsespolitiske tiltag.
Nye, omdiskuterede valgregler
Frem til 2018 blev to studerende hvert år stemt ind i bestyrelsen for en etårig periode. I 2018 besluttede AU’s bestyrelse at ændre denne model, så de studerende i stedet blev valgt forskudt for en toårig periode. Dermed ville ét mandat være på valg hvert år. Argumentet var, at der på den måde altid ville sidde én erfaren studenterrepræsentant i bestyrelsen.
Men de to studenterforeninger Konservative Studenter og Frit Forum Århus kritiserede de nye valgregler for at gøre det svært for mindretalsforeninger som dem selv at vriste det ene mandat fra Studenterrådet, der historisk har siddet tungt på bestyrelsesposterne siden første valg i 2003.
I 2020 ændrede bestyrelsen så igen valgreglerne til de nuværende, hvor de studerende hvert andet år skal vælge to repræsentanter for en toårig periode. Denne beslutning har dog medført kritik fra Studenterrådet, som mener, at en valgperiode på to år påvirker nogle studerendes mulighed for at stille op, for eksempel studerende, som er i gang med deres kandidatuddannelse.
Og hvem kan du så stemme på?
Det korte svar er: de af dine medstuderende, der har valgt at stille op. Hvem det præcis er, kan du se, når du logger dig ind på AU’s valgsystem. Her fremgår kandidaterne til studienævnet for din uddannelse, det akademiske råd på dit fakultet og kandidaterne til bestyrelsen. Selve afstemningen foregår også digitalt.
Guide: Sådan sætter du dine kryds til årets universitetsvalg
Men i modsætning til folketingsvalget har du ikke valgdebatter og kandidattests at støtte dig til, når du skal afgøre, hvem du vil stemme på.
Hvad stemmer man om ved universitetsvalget?
Ved årets universitetsvalg skal studerende vælge, hvem der skal repræsentere dem i studienævn, akademiske råd og universitetets bestyrelse. Ph.d.-studerende skal vælge, hvem der skal repræsentere dem i ph.d.-udvalg.
Studienævn
Studienævnet favner enten ét specifikt studie eller flere relaterede studier, oftest på det samme institut. Der er altså mange forskellige studienævn på universitetet; på fakultetet Arts er der eksempelvis fire studienævn.
Studienævnet er det organ, der er tættest på din hverdag på studiet. For eksempel er det studienævnet, der laver forslag til nye studieordninger og sikrer, at der handles på undervisningsevalueringerne fra de studerende. Det er også dem, der godkender eksamensplanerne, og det er studienævnet, du skriver til, når du søger om dispensation fra studieordningen eller søger om merit.
I 'Vedtægt for Aarhus Universitet' er det formuleret sådan: "... skal herunder sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning".
De akademiske råd
Hvert fakultet på AU har et akademisk råd. Akademisk råd befinder sig på et mere strategisk niveau sammenlignet med studienævnet. Rådet er med til at sikre, at studerende har noget at sige i de mange akademiske forhold på AU. Og hvad betyder akademiske forhold så helt præcist? Det kunne for eksempel være, hvilke temaer der er vigtige i fakultetets strategier. Akademisk råd er også med til at sammensætte ansættelsesudvalg, når videnskabelige stillinger skal besættes, og der skal tildeles ph.d.- og doktorgrader. Akademisk råd kan også udtale sig direkte til rektor om alt fra økonomi til planer om videnudveksling. Rådene forholder sig altså til det, der handler om den akademiske og videnskabelige praksis på fakultetet samt dens strategier og vilkår.
Bestyrelsen
Helt oppe på toppen af kransekagen er bestyrelsen, som er AU’s øverste myndighed. Bestyrelsen har det helt lange lys på, når det gælder om at udvikle strategien for Aarhus Universitet. Det er altså bestyrelsen, der i samarbejde med ledelsen sætter retningen for hele universitetet som organisation, og sikrer dets udvikling. Det er også bestyrelsen, der har vedtaget AU's ligestillingspolitik og klimapolitik. Og det er bestyrelsen, der kan hyre og fyre rektor. I øjeblikket er det Connie Hedegaard, der er formand for bestyrelsen, men hun afløses 1. december af Birgitte Nauntofte.
Bestyrelsen er det eneste af de tre organer, hvor de studerende kan stemme om de samme kandidater.
De tre studenterpolitiske organisationer på AU
På Aarhus Universitet findes der tre studenterpolitiske organisationer, som stiller med kandidater til studienævn, akademiske råd og bestyrelsen, når der er universitetsvalg. De tre organisationer mødes med universitetets ledelse et par gange om året og er også høringsparter, når forskellige anliggender er i høring bredt på universitetet.
Konservative Studenter er en studenterpolitisk organisation. Den har trods navnet ikke et partipolitisk ophæng, men er funderet i et borgerligt værdigrundlag.
Frit Forum Århus er en studenterpolitisk organisation med et socialdemokratisk værdigrundlag. Foreningen favner dog med egne ord et bredere, venstreorienteret spektrum.
Studenterrådet er en studenterpolitisk organisation uden partipolitisk ophæng. Studenterrådet er organiseret bredt på universitetet i kraft af sine fagråd på de forskellige studier, f.eks. Medicinerrådet og Academic Business Council.