Universitetsledelsen opfordrer yngre forskere til at sige fra over for forskningstyveri
Universitetsledelsen på Aarhus Universitet forholder sig nu til #pleasedontstealmywork-kampagnen. Universitetet kender til få hændelser, men det tegner næppe det fulde billede, skriver ledelsen i en kommentar. Den opfordrer til at turde diskutere problemet og om nødvendigt sige fra.
#Pleasedontstealmywork
Kampagnen #pleasedontstealmywork blev startet af ph.d.-studerende Maria Toft fra KU i samarbejde med ph.d.-foreningen PAND.
Den opfordrer yngre forskere til at stå frem med deres beretninger om det, der beskrives som forskningstyveri. Det er blandt andet episoder, hvor vejledere får sig skrevet på yngre forskeres publikationer uden at have bidraget nævneværdigt, eller hvor vejlederne stjæler den yngre forskers idé eller data.
På denne side kan akademikere fra danske universiteter give deres egne beretninger anonymt.
Efter at over 100, primært yngre, forskere i maj havde indsendt deres beretninger, blev 120 vidnesbyrd fra 107 forskere offentliggjort i anonym form hos mediet Science Report.
FAKTA
Praksisrådgiverne på AU:
- Rådgivernes opgave er at bistå andre forskere, universitetets ledere eller teknisk-administrativt personale med fortrolig og objektiv rådgivning og sparring om forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis.
- I modsætning til Praksisudvalget behandler de ikke sager, og derfor kan rådgiverne være dem, man går til først, for at få råd til, hvad man skal gøre.
- På denne side kan du finde kontaktinformation på rådgiverne.
Siden ph.d.-studerende Maria Toft fra KU i februar startede kampagnen #pleasedontstealmywork om forskningstyveri, har langt over 100 yngre forskere anonymt delt deres beretninger.
På Aarhus Universitet er hverken tillidsrepræsentanter eller formændene hos AU's praksisudvalg og AU's ph.d.-forening vidende om konkrete sager siden kampagnens start, har de fortalt til Omnibus.
Men nu reagerer universitetsledelsen på kampagnen i en kommentar.
Ledelsen skriver, at de få hændelser, man kender til, tegner ”næppe det fulde billede”, da sagerne er svære at håndtere for de yngre forskere. De er ofte afhængige af gode relationer og et godt netværk for at gøre karriere i akademia.
”Derfor kræver det mod at åbne diskussionen og om nødvendigt til at sige fra. Alligevel er det, hvad vi opfordrer til. Til at turde diskutere og til at sige fra", skriver ledelsen, der også konkret forholder sig til spørgsmålet om medforfatterskaber:
”Det er forskningens væsen at dele viden og bygge oven på andres præstationer. Det medfører et behov for, at diskussioner om fx medforfatterskaber og deling af data i henhold til reglerne for forfatterskab tages i de faglige miljøer, hvis det ikke allerede sker”.
I kommentaren opfordres forskere, der er i tvivl om, hvorvidt deres grænser er overskredet, til at tage fat på AU’s rådgivere for ansvarlig forskningspraksis. Dem sidder der to af på hvert fakultet. De er uafhængige og behandler henvendelserne i fortrolighed.
”En løbende dialog om forskningspraksis, spørgsmål om tvivl og gråzoner kan bidrage til at forebygge, at sager udvikler til sig mistro og mistillid”, skriver ledelsen.
Formanden for Praksisudvalget på AU, Palle Bo Madsen, har tidligere forklaret, at problemstillingen er præget af gråzoner. Praksisudvalget behandler sager om tvivlsom forskningspraksis.
”Der er helt klart gråzoner. Hvis den ph.d.-studerende notorisk har lavet et selvstændigt arbejde, kan vejlederen eller andre selvfølgelig ikke komme og tiltvinge sig medforfatterskab. Det ville være i strid med ansvarlig forskningspraksis. Men derfra og så til, hvor meget andre skal bidrage med, for at de kan kræve at få et medforfatterskab, vil altid være en konkret vurdering”, sagde Palle Bo Madsen.
Korrekturlæst af Charlotte Boel.