Valgforsker: Sådan gør du, hvis du stadig ikke ved, hvad du vil stemme

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Du ved måske endnu ikke helt, hvad du vil stemme til folketingsvalget. Men stemme det skal du. Og valgforsker Jørgen Elklit hjælper dig her med, hvordan du når frem til det rigtige kryds.

28.05.2019 | Lene Ravn

Valgforsker Jørgen Elklit guider tvivlere mod en beslutning til folketingsvalget 5. juni. Arkivfoto: Ida Marie Jensen.

Serien: Med Nickan og Andreas fra tvivl til stemmeboks

Politik og valgkamp kan være en jungle. 

Omnibus følger to af tvivlerne, Nickan og Andreas, når de rydder op i kaosset af partier, alliancer og ambitioner for til sidst at sætte ét kryds.

Du kan være med på sidelinjen, når de tager en valgtest, møder politikerne på gaden i Aarhus, er til valgdebat en lørdag aften på Sway – og den 5. juni ved stemmeurnen, når vi alle skal stemme til folketingsvalget.

MØD DEM HERFølg Nickan og Andreas fra tvivl til stemmeboks.

LÆS OGSÅ: Valgtest: Nickan er til Venstre – og Andreas er til Klaus Riskær

LÆS OGSÅ: Tvivlerne på gaden: Paw fra SF mødte os, hvor vi er. Modsat Henrik fra Radikale Venstre

Som tvivler kan du tage til en valgdebat, tage en test eller give dig til at binge DR’s valgdækning. Men hvad hjælper egentlig dig i den beslutning? Og hvad bør du gøre?

Hvis nogen ved det, må det være professor Jørgen Elklit. Han forsker i valg og demokrati og har været ansat på Statskundskab siden 1970 – og så kender han i øvrigt også selv til tvivl og er tyet til en valgtest i år. Men mere om det senere. 

Elklit: Jeg stemte på min mors forslag – og det var der ingen, der tog skade af

Det vil måske være overraskende for nogle, men det første, Jørgen Elklit nævner som en løsning på tvivl, er at spørge andre, hvad de stemmer. Og hvorfor de gør det:

”Man kan for eksempel tage en snak med sine forældre eller sine kammerater. Jeg kan huske, da jeg selv lige var kommet til Aarhus og skulle stemme for første gang. Jeg vidste ikke spor om, hvad der var af kandidater. Så jeg talte med min mor, og hun gav mig et forslag. Det stemte jeg så på, og det var der i øvrigt ingen, der tog skade af,” fortæller han.

Men man skal selvfølgelig ikke spørge hvem som helst: 

”Råd fra nogle, man stoler på – det er en god vej at gå. De fleste vil jo være glade for at give et forslag, og man kan altid bare sige ’Tak for rådet’ – man behøver jo ikke at følge det. Bare brug din sunde fornuft til at vurdere, om du vil tage imod det.”

Selv den garvede valgforsker tager valgtests

En nem – og ikke mindst hurtig – måde at beslutte sig på er ved at tage en valgtest online. Spørgsmålet er, om de er noget værd. Og det mener Elklit bestemt, at de er, fordi de kombinerer ens forskellige holdninger til flere forskellige spørgsmål:

”Politik er jo en blanding af mange emner, og man vil typisk være enig med nogle politikere i noget og med nogle andre om noget andet. Og derfor kan man ikke altid sige, at der er ét parti, der er rigtigt for én. Man må afbalancere det, og det hjælper kandidattesten til.”

Faktisk kan valgtests hjælpe en hel del, og Elklit bruger dem også selv: 

”Jeg bor i Sverige nu, og derfor tog jeg en valgtest til EP-valget på de svenske kandidater. Og jeg blev meget overrasket over, hvem jeg er mest enig med. Jeg vil ikke sige hvem, for det er næsten pinligt, men man kommer til at tænke sig om: Hvor er det egentlig, at jeg står?”

Er der nogen faldgruber i at stemme efter, hvad en valgtest siger?

”Ja, for eksempel hvis man føler for noget andet. Tag for eksempel mit eget udgangspunkt, hvor testen siger: ’Stem på dem’. Men dem vil jeg da aldrig stemme på, også selvom jeg ifølge testen er mest enig med dem. Så må jeg jo tage en af de andre, men det tvang mig da til at tænke mig om.”

Tag for Guds skyld flere tests 

I flere lande er forskere involveret i at lave valgtests, men i Danmark er det medierne, der producerer dem. 

Det ser Jørgen Elklit umiddelbart ikke de store problemer i:

”Det kunne da være en god idé, at medierne involverede forskere i metodikken. Men jeg tror ikke, det vil gøre den store forskel, for de spørgsmål, medierne stiller, er relevante,” siger Jørgen Elklit og understreger:

”De er af forskellig kvalitet, og derfor er det klogt at tage flere. Det er måske i virkeligheden det vigtigste.”

Og tag gerne dem, der giver mulighed for at vægte nogle emner, som er særligt vigtige for dig.

”De er klart de mest værdifulde, fordi man får lavet en kontrol af hvert emne.”

Elklits ’to do’ til tvivlerne:

  1. Søg råd hos nogen, du har tillid til.
  2. Tag flere forskellige kandidattests, og tænk over resultaterne.
  3. Mød kandidaterne i virkeligheden, eller se dem i fjernsynet, for at få et indtryk af dem. Og vurder så, hvor sympatiske og troværdige de er.

Kilde: Valgforsker Jørgen Elklits tre opfordringer – i tilfældig rækkefølge – til de tvivlere, der ikke aner, hvad de vil stemme. 

At gå på gaden er spild af tid

Det bliver hurtigt klart i selskabet med Elklit, at man som tvivler er nødt til at engagere sig. Men dermed ikke sagt, at alt batter på vejen til en beslutning:

At gå ned på gaden og tale med de lokale politikere – er det noget, du vil anbefale?

”Nej, det er spild af tid. For det er meget sjældent, at politikere har tid til at gå ind i en dyb dialog. Der kan du som regel stille ét hurtigt spørgsmål og få ét hurtigt politikersvar, og det kan man ikke bruge for alvor. Men til gengæld kan det være, at man møder et sympatisk menneske. En politiker, der virker troværdig og overbevisende, og politik er jo også et spørgsmål om menneskelige relationer,” svarer Elklit og henviser til, at politikere for eksempel skal kunne bruge det menneskelige i forhandlinger.

Scorer politikerne til gengæld nogle stemmer på at stå på gaden?

”En lille smule. Der er forskning, som viser, at det har en lille effekt.”

Charme og store beslutninger

Angående spørgsmålet om, hvorvidt tvivlere bør tage til eller se valgdebatter, er problematikken lidt af den samme som at møde politikerne på gaden:

”Det går jo ikke i dybden med noget. Meningen med at se debatter er, at nogle kandidater måske virker mere kompetente og bedre til at debattere, og det kan give det personlige indtryk af vedkommende, hvilket også er væsentligt,” siger Jørgen Elklit.

Hvad er faldgruberne ved at stemme på baggrund af en valgdebat? 

”Nogle politikere er bedre talere, end de er politikere. De er charmerende og overbevisende, men når det kommer til at sidde i vanskelige forhandlinger, så er de måske ikke så stærke som på talerstolen. Og nogle af de kandidater, der optræder til debatterne, har ikke reelle chancer for at komme i Folketinget. Og hvis det er dem, man kommer til at høre, så er det måske ikke det mest givende.”

Partiprogrammer bliver jo ikke gennemført 

Er det bedste at gøre som tvivler at læse partiprogrammerne? 

”Nej. De beskriver bare, hvad politikerne vil gøre, hvis de har magt til at gennemføre det – og det er der ikke nogen partier i det danske folketing, der har haft siden 1909.”

Partiprogram-læsning siger blot noget om den retning, partiet vil gå. Og der er mange forbehold:

”Det handler også om, hvor meget de er villige til at løbe fra partiprogrammet for at få noget gennemført. Og i den sammenhæng bør man også se på, hvilken politik de har ført i den forrige periode, hvem der har været kompromisvillige – og så skal man tænke over, hvad man mener om det.”

Og sådan lander Elklit altså på tre opfodringer til de, der er helt blanke på, hvad de vil stemme: Tal med venner eller familie, tag flere valgtests, og få et indtryk af kandidaterne enten ved at møde dem eller tænde for tv’et.

For stemme – dét skal du:

”Hvis man tvivler, har man en forpligtelse til at gøre mere end blot én ting for at komme ud af den tvivl. Kun at gøre én ting – det er for fattigt. Man er nødt til selv at tage stilling: Er jeg mest til SF eller Enhedslisten? Det er jo ikke ligegyldigt.”

LÆS OGSÅ: Følg Nickan og Andreas fra tvivl til stemmeboks.

LÆS OGSÅ: Valgtest: Nickan er til Venstre – og Andreas er til Klaus Riskær

LÆS OGSÅ: Tvivlerne på gaden: Paw fra SF mødte os, hvor vi er. Modsat Henrik fra Radikale Venstre

13 partier, to blokke, statsministerdrømme i flertal og ét kryds. Over de kommende to uger følger Omnibus to studerende tvivlere, Andreas og Nickan, i deres beslutning om, hvor krydset skal sættes. Fotos: Roar Paaske. Illustrationer: Astrid Reitzel

Serien: Med Nickan og Andreas fra tvivl til stemmeboks

Politik og valgkamp kan være en jungle. 

Omnibus følger to af tvivlerne, Nickan og Andreas, når de rydder op i kaosset af partier, alliancer og ambitioner for til sidst at sætte ét kryds.

Du kan være med på sidelinjen, når de tager en valgtest, møder politikerne på gaden i Aarhus, er til valgdebat en lørdag aften på Sway – og den 5. juni ved stemmeurnen, når vi alle skal stemme til folketingsvalget.

MØD DEM HERFølg Nickan og Andreas fra tvivl til stemmeboks.

LÆS OGSÅ: Valgtest: Nickan er til Venstre – og Andreas er til Klaus Riskær

LÆS OGSÅ: Tvivlerne på gaden: Paw fra SF mødte os, hvor vi er. Modsat Henrik fra Radikale Venstre

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også