Siden 2017 har lektor i økoinformatik og biodiversitet, Anders Sanchez Barfod, kæmpet for at få lov til at så vilde blomster uden for det lokale, hvor han underviser studerende i plantebestemmelse på Institut for Bioscience. 

LÆS OGSÅ: Hallo! Hvad med den blomstereng i Universitetsparken?

Nu står han foran et lille, uanseeligt jordstykke med vilde blomster, som han har anlagt sammen med en gruppe frivillige studerende og ansatte fra Institut for Bioscience i Aarhus. 

De vilde arealer kræver stort set intet arbejde, når først de er anlagt. ”Det er kun nødvendigt at slå arealerne med le én gang om året for at undgå, at det hele gror til i brændenælder,” forklarer lektor Anders Sanchez Barfod. Han forestiller sig, at den opgave kunne løses af et frivilligt høslætlaug bestående af studerende og medarbejdere. ”Det vil skabe fælleskab og medejerskab – og så kunne man jo lige knappe en øl op efterfølgende.” Foto: Marie Groth Andersen

”Vi har fået tildelt et lille stykke jord ud for Ny Munkegade, som indrømmet ikke er så imponerende. For vi fik det først stillet til rådighed i forsommeren, og måtte så, mens det var tørt, hvilket ikke var optimalt. Næste år forventer jeg, at det vil fremstå meget mere imponerende,” siger Anders Sanchez Barfod, der er glad for, at det endelig er lykkedes at få et lille stykke vild natur på AU’s campus i Aarhus.

En (gul) mur af modstand 

”Det har været et langt, sejt træk,” siger han videre.

Han hentyder ikke til arbejdet med greb og spade. Men derimod til arbejdet med at overbevise ledelsen i AU’s afdeling Byggeri og Planlægning om, at vilde blomster i Universitetsparken er en god idé. 

Lektor Anders Sanchez Barfod. Foto: Marie Groth Andersen

Det skyldes blandt andet, at arkitekten C.F. Møller, der tegnede de ikoniske gule AU-bygninger, efterlod sig et såkaldt testamente, hvor han for eftertiden dikterede, hvordan parken og bygningerne bør fremstå og vedligeholdes.

C.F. Møller skriver her blandt andet: 

”Udover de buske, som beskytter fortove, skrænter og pladser, bør der af bevoksning, hvor de nævnte hensyn ikke er til stede, kun forekomme egetræer. Prydbuske, blomster, bede, løg i plænerne og lignende er udelukket, og sivene ved søbredderne bør begrænses.”

Men idéen om, at man ikke kan fravige C.F. Møllers plan for parken, er ude af trit med virkeligheden, mener Anders Sanchez Barfod.

”Selvfølgelig skal vi kunne afvige fra en arkitekts tankegods fra 30'erne. Ellers risikerer vi jo at være helt ude af trit med samfundsudviklingen, som går i en helt anden retning.”

Grøn medvind 

Det seneste halve år har klimadebatten dog sørget for medvind til AU-biologernes vision om en vildere unipark, og AU er nu villige til lade en lille flig af den velfriserede grønne plæne vige til fordel for naturens anarki. Ud over stykket ved Ny Munkegade får et stykke i forbindelse med åløbet bag Søauditorierne næste år lov til at vokse vildt til fordel for biodiversiteten.

Selvom det lille areal ved Ny Munkegade på afstand ikke syner imponerende, rummer det allerede nu en masse forskellige planter såsom rødkløver, vild gulerod, lugtløs kamille, matrem og kransbørste. Og det tiltrækker insekter og sommerfugle, såsom den fine blåfugl, admiral og citronsommerfugl. Foto: Marie Groth Andersen

LÆS OGSÅ: Skal AU’s kommende strategi for bæredygtighed kun handle om ’at redde egen røv’?

Teknisk chef Peter Bachmann Vestergaard forklarer holdningsskiftet således: 

”Vi er forpligtet til at følge med tiden og samfundstendenser frem for at stå i stampe. Hvis vi har områder, som vi kan bringe i spil på en kontrolleret måde og i et omfang, hvor vi ikke mister det historiske fundament, så lad os tale om det.” 

Plads til både plæne og vildnis 

Selvom Anders Sanchez Barfod som biolog i princippet ikke kan få nok vild natur, er det ikke hans vision at lade alt græs i Universitetsparken vokse vildt. Mindre kan gøre det.

”Der er masser af steder i parken, udenfor den store plæne, hvor man fint kan anlægge bede med vilde blomster. Og det er jo ikke blomsterbede som sådan, men arealer, hvor man lader vilde planter råde. De tiltrækker insekter og andre former for dyreliv såsom fugle og pindsvin.” 

Bang! Biologistuderende Sean Birk Bek Craig er troppet op i fuldt feltornat med sommerfuglenet under armen. Og han smækker løs med nettet og fanger en svirreflue, en droneflue og en græshoppe. Foto: Marie Groth Andersen

I tråd med FN’s verdensmål

Anders Sanchez Barfod er glad for, at der nu er åbnet op for en dialog om mere biodiversitet i parken. 

”Som universitet har vi en særlig forpligtelse til at gå forrest i bestræbelserne på at fremme biodiversiteten. Og det er også helt i tråd med FN’s verdensmål.”

Abstinenser efter at kigge på liv 

Og så glæder han sig til at bruge arealet ved Ny Munkegade, når han underviser i plantebestemmelse.

”Yes, vi skal have de biologistuderende på græs – eller nej, ikke på græs, de skal ud i vildnisset.” 

Også de biologistuderende er svært tilfredse med at have fået et stykke vild natur at studere – og ikke mindst at nyde.

Alle er velkomne på AU’s vilde spot ved Ny Munkegade: insekter, fugle, pindsvin – og studerende og ansatte. Og ja, man må gerne smide sig på et tæppe, selvom man maser de vilde planter. ”Det er blot med til at ændre lidt på konkurrenceforholdene arterne imellem. Og det er helt fint,” lyder det fra de biologistuderende. Foto: Marie Groth Andersen

”Det er fedt, at man lige kan gå ud i pauserne og se på natur – og ikke bare på en græsplæne og egetræer. Man bliver overrasket hver gang. Det er jo forskelligt, hvad man ser fra gang til gang,” siger Sofie Amund Kjeldgaard, der er i gang med første semester på kandidaten i biologi. 

Sean Birk Bek Craig, der er i gang med femte semester af sin bachelor i biologi, er enig: 

”Ja, der er jo ingen, der bliver træt af at se en blåfugl. Og naturen er restituerende og giver perspektiv på verden. Når først man er begyndt at kigge på liv, får man abstinenser efter mere.”

Fakta: Vil du også bidrage til biodiversiteten?

Vil du slå et slag for biodiversiteten i din egen have, anbefaler lektor Anders Sanchez Barfod to metoder:

1) Grav et stykke af græsplænen op og så en engblanding. Resultatet bliver flot allerede første år. Året efter kan visse arter dog fylde på bekostning af andre.

2) Lad plænen vokse vildt. Resultatet bliver ikke så spektakulært første år, men herefter vil naturlig succession sørge for, at den ene art afløser den anden, så bedet vil være smukt hele sommeren.

I begge tilfælde skal området slås med le én gang om året.