Thomas Ellermann, ENVS-kvalitetskoordinator og seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab 

Hvad forsker du i lige nu?
”Jeg er seniorforsker, men jeg bruger 90 procent af min tid på myndighedsbetjeningsopgaver. Jeg er ansvarlig for hele udførelsen af luftkvalitetsovervågningen i Danmark for Miljøministeriet. Det er selvfølgelig forskningsbaseret, og der kommer mange data ud, som bliver brugt til forskning. Lige nu er vi blandt andet i gang med undersøgelser af partikelforureningen omkring Københavns Lufthavn. Vi måler de ultrafine partikler. Det er nanopartikler, der kan finde vej helt ned i lungerne og har en indvirkning på helbredet. Der har været diskussion om, hvor meget lufthavnen bidrager til luftforurening, og derfor har vi et projekt fra Miljøministeriet, hvor vi med en målebil kører rundt om lufthavnen og kortlægger luftforureningen. Vi kører en fast rute ude ved lufthavnen 52 gange i løbet af et år. Vi kan tydeligt se, at der er meget høje koncentrationer af de ultrafine partikler, når vi måler i nærheden af fly, der starter.”

Hvad er det mest bemærkelsesværdige, der er sket inden for dit forskningsfelt i år? 

”Det er på mange måder en detalje, men alligevel var det ret interessant. Der var jo Tour de France i København i år. Vi har en stor målestation på H.C. Andersens Boulevard over for Tivoli, hvor trafikken blev lukket ned i en hel uge. Normalt kører der omkring 60.000 køretøjer i døgnet på H.C. Andersens Boulevard. Derfor havde jeg glædet mig til at få nogle resultater, hvor man virkelig kunne se forskellen på H.C. Andersens Boulevard i dagligt virke, og hvad det betyder, når man lukker vejen i en periode. Det viste sig, at man godt kunne se i målingerne, da vejen blev lukket. Luftforureningen faldt, men luftforureningen kom ikke tilbage, da man så åbnede for trafikken igen. Luftforureningen blev på det samme lave niveau, som den havde været, mens der var cykelløb. Vi ved, at det skyldes de meteorologiske variationer. På det tidspunkt, hvor man lukkede for trafikken, skiftede vejret, og det regnede rigtigt, rigtigt meget. Det gjorde, at luftforureningen faldt i den periode. Da man endelig lukkede op, gik vejret også ind og påvirkede målingerne, så man ikke kunne se en tydelig ændring på H.C. Andersens Boulevard, på trods af at Tour de France havde fjernet 60.000 køretøjer i døgnet.

Når man forsker og arbejder med luftforurening, ved man godt, at luftforurening er meget påvirket af de meteorologiske forhold. Blæser det meget, bliver luftforureningen hurtigt spredt; er der vind fra nord, er der lav luftforurening; kommer vinden fra syd, er der høj luftforurening. Det er vi alt sammen klar over, men jeg var alligevel lidt imponeret over, at der ikke var mere at se på H.C. Andersens Boulevard. Jeg havde håbet på et klokkeklart eksempel, der kunne vise politikere, NGO'er og andre, hvordan luftforureningen ser ud med og uden biler på H.C. Andersens Boulevard. Endnu en gang er læringen, at man bliver nødt til at tage alle faktorer med. Alle vejrforhold skal være repræsenteret, før man kan lave sammenligninger af ændringer i en før og efter-situation.”

Hvad frygter du for 2023? 
”Jeg frygter ikke rigtigt noget i forhold til 2023. Det handler om, at WHO kom med nogle nye retningslinjer for luftkvalitet i september 2021. De samlede den internationale ekspertise omkring helbredseffekterne af luftforurening og lavede nogle nye retningslinjer for, hvor god luftkvaliteten bør være for at undgå væsentlige helbredseffekter som følge af luftforurening. De retningslinjer angiver, at luftforureningen skal være meget lavere. Samtidig er EU ved at revidere deres luftkvalitetsdirektiv, der angiver, hvilke målsætninger og grænseværdier der skal være for luftforureningen i EU-landene. I oktober er der kommet et nyt forslag til et direktiv, hvor man har forsøgt sig med at tilpasse de nye grænseværdier med WHO's anbefalinger. I det forslag er der ikke blot lavere grænseværdier for luftforurening, men også krav om mere og bedre overvågning. I dag beregner vi, at der er 4.000 for tidlige tilfælde af dødsfald i Danmark pga. luftforurening. Det vil det nye direktiv have en effekt på. Det eneste, jeg frygter, er, at EU er alt for lang tid om at få vedtaget det her direktiv, og at de piller nogle af de positive ting ud af den endelige udgave.”

Hvad håber du for 2023? 
”Jeg håber på en hurtig vedtagelse af det nye direktiv. Udover de lavere grænseværdier er det foreslået, at vi skal måle efter nogle nye partikler, heriblandt Black Carbon-partikler. Det er et udtryk for de sortfarvede partikler, der dels har en helbredseffekt, dels spiller en rolle i forhold til klimaændringerne. De sorte partikler lægger sig på gletsjere og indlandsisen og ændrer optaget af solens energi, der smelter isen. Det retter sig hen imod nogle spændende data, som kan anvendes til forskning. Med det nuværende direktiv ligger det også i kortene, at vi skal fjerne nogle målestationer, som vi har i Odense og Aalborg. Jeg håber meget på, at de nye, skærpede krav, der ligger i forslaget til direktivet fra EU-Kommissionen, vil aflyse de her besparelser. Miljøministeriet og Miljøstyrelsen, som vi laver opgaven for, er fuldt ud med på de her ændringer, som det nye direktiv vil bringe med sig.” 

Korrekturlæst af Charlotte Boel.