Velkommen til Omnibus’ valgside

 

Her finder du præsentationer af
spidskandidaterne til AU's
bestyrelse og information
om valget på AU

 

Tag valgtesten

Da valget til bestyrelsesposten for teknisk og administrative medarbejdere (TAP) er et fredsvalg, er der ikke en valgtest for TAP-medarbejdere.

English speaking?

English guide to the election:

Sådan stemmer du

  • Du kan stemme fra mandag den 11. november til torsdag den 14. november.
  • Du stemmer på www.au.dk/valg.
  • Du logger ind på valgsiden med dit AU-ID.
  • Herefter kan du få adgang til de digitale stemmelister til hvert af de valg, du kan stemme til, og sætte dit digitale kryds.
  • Valgresultatet offentliggøres senest 18. november.

Hvad står studenterorganisationerne for?

 

Studenterrådet er en interesseorganisation for studerende på AU. Studenterrådet er repræsenteret lokalt i form af fagråd. Studenterrådet er en politisk aktør, men er ikke partipolitisk. Studenterrådet opstiller sine kandidater rangordnet.

Studenterrådet på Facebook.

KS - den eneste borgerlige liste er en studenterpolitisk studenterforening med et borgerligt værdigrundlag. Foreningen står bl.a. bag en foredragsrækken Critique. KS opstiller sine kandidater sideordnet.

KS på Facebook.

Frit Forum Århus er en studenterpolitisk studenterforening med et socialdemokratisk værdigrundlag. Foreningen står bl.a. bag en række foredrag og debatarrangementer. Frit Forum opstiller sine kandidater sideordnet.

Frit Forum Århus på Facebook.

FAQ om valget

.

Har du flere spørgsmål om valget?

Læs mere om valget

  • AU's officielle valgside for studerende her.

Om bestyrelsen

Aarhus Universitets bestyrelse 

  • Eksterne medlemmer: Connie Hedegaard (formand), Steen Riisgaard, Caroline Søeborg Ahlefeldt, Astrid Söderbergh Widding, Jørgen Carlsen og Jens Peter Christensen.
  • Interne medlemmer - medarbejdere: Susanne Bødker (VIP), Anna Louise Plaskett (TAP) og Søren Bro Pold (VIP)
  • Interne medlemmer - studerende: Peter Tang Knudsen (KS) og Ditte Marie Thomsen (SR).

Bestyrelsens arbejde

  • Bestyrelsen er Aarhus Universitets øverste myndighed og har til opgave at fastlægge retningslinjer for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.
  • Hvert år drøfter og vedtager bestyrelsen universitetets budget. Bestyrelsen vedtager også universitetets strategi.

Bestyrelsens sammensætning

  • Bestyrelsen består af 11 medlemmer, seks eksterne medlemmer og fem interne medlemmer.
  • De interne medlemmer vælges af universitetets studerende og ansatte.
  • De studerende vælger to medlemmer.
  • Det videnskabelige personale vælger to medlemmer.
  • Det teknisk-administrative personale vælger et medlem.

Hvad går valget ud på?

Både studerende og medarbejdere kan stemme ved universitetsvalget.

  • Studerende skal pege på to studenterrepræsentanter til AU's bestyrelse og skal derudover vælge repræsentanter til studienævn og akademisk råd.
  • Ph.d.-studerende skal vælge repræsentanter til ph.d.-udvalg.
  • Medarbejdere skal vælge repræsentanter til AU's bestyrelse og skal derudover vælge repræsentanter til akademisk råd.

Sæt dit X: Du kan stemme fra mandag 11. til torsdag 14. november. Valget foregår elektronisk på au.dk/valg i valgperioden, hvor du logger ind med dit AU-ID.

AU's organisation kan være svær at overskue. Derfor har Omnibus skåret AU ud i citronmåne for at gøre det mere overskueligt, hvilke organer, du kan stemme til, og hvad de kan beslutte. Nedenfor er de forskellige organers opgaver beskrevet.

De tre kagestykker giver overblik over henholdsvis studenterpolitik, AU's organisation og vejen til indflydelse. Udvalg og organer, der ligger på samme linje, befinder sig på samme niveau i organisationen. Klik her for at forstørre billedet. Foto: Lars Kruse. Grafik: Astrid Reitzel.  

Bestyrelsen

Bestyrelsen er den øverste myndighed på AU og varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution. fem af de 11 bestyrelsesmedlemmer er interne medlemmer, som er valgt ved universitetsvalget. To af de interne medlemmer er studerende, som er valgt for en toårig periode. Tre er medarbejdere valgt for en fireårig periode, heraf er en medarbejder valgt af de teknisk-administrative medarbejdere og to er valgt af de videnskabelige medarbejdere.

Studienævn

Studienævn arbejder for eksempel med forslag til studieordninger, og nævnet sikrer blandt andet, at der bliver fulgt op på evalueringen af undervisningen.

Akademisk råd

Akademisk råd er et organ, som skal sikre, at studerende og medarbejdere bliver inddraget i diskussionerne af akademiske forhold på universitetet og har indflydelse på forholdene.

Ph.d.-udvalg

Ph.d.-udvalg arbejder blandt andet med udbuddet af ph.d.-kurser og evaluering af den vejledning, som den ph.d.-studerende får.

VALGTEST: Bliv spids på dit X

Svar på 10 spørgsmål og se, hvor enig du er med spidskandidaterne til bestyrelsesvalget.

Da det afgøres ved fredsvalg, hvem der skal repræsentere de tekniske og administrative medarbejdere (TAP) i bestyrelsen, er der ikke en valgtest for TAP-medarbejdere.

Mød spidskandidaterne til Aarhus Universitets bestyrelse

Nedenfor kan du møde spidskandidaterne til bestyrelsen. Kandidaterne er både medarbejdere og studerende.

De studerendes kandidater fordeler sig på flere lister, der repræsenterer forskellige organisationer:

Medarbejdernes kandidater fordeler sig på følgende lister:

Studenterrådets spidskandidat

Hanna-Louise Schou Nielsen

Studerer Statskundskab på 7. semester

LÆS MERE: Vil sikre, at vi studerende bliver hørt i beslutninger, der påvirker vores uddannelser og studiemiljø

Frit Forum Århus' spidskandidat

Martin Uhrenholt Jensen

Studerende på Statskundskab på 5. semester.

LÆS MERE: Vil påvirke universitetet i en grønnere og mere bæredygtig retning

BTECH Hernings spidskandidat

Simran Kholi

Studerende på BscB (BTECH) på 5 semester

LÆS MERE: Jeg vil gøre en forskel for studerende

KS - den eneste borgerlige listes spidskandidat

Karina Grubak

Studerende på uddannelsesvidenskab på 5. semester

LÆS MERE: Fagligheden skal højnes, kravene skærpes og tilliden til de studerende styrkes

Artslisten (sideordnet)

Nina Javette Koefoed

Lektor ved Institut for Kultur og Samfund (historie), ansat på AU siden 2000.

LÆS MERE: Vil understrege humanioras og samfundsvidenskabernes bidrag til forskning og undervisning

Søren Bro Pold

Lektor, Institut for Kommunikation og Kultur, ansat på AU siden 2000.

LÆS MERE: Jeg vil kæmpe for kvalificeret medindflydelse og for et mere demokratisk universitet

Asger Sørensen

Lektor i pædagogisk filosofi, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, ansat på AU siden 2008.

LÆS MERE: Jeg vil holde fast i klassiske idealer for forskning og uddannelse


BSS-listen (rangordnet)

Anne Skorkjær Binderkrantz (1)

Professor ved Institut for Statskundskab, ansat på AU siden 2002

LÆS MERE: Der er brug for at lægge større vægt på indholdssiden – både når det gælder forskning og undervisning

Henrik Høgh-Olesen (2)

Professor ved Psykologisk Institut

Listen for fri forskning (sideordnet)

Sebastian Frische

Lektor ved Institut for Biomedicin, ansat på AU siden 2001 (ansat som PhD-studerende i 1997, startede som studerende på AU i 1989)

LÆS MERE: Det er på tide, vi mærker demokratiet igen

Søren Kragh Moestrup

Professor ved Institut for Biomedicin

LÆS MERE: Mere medarbejderindflydelse i styringen af universiteterne

Science and Technology listen (rangordnet)

Peter Balling (1)

Professor MSO ved Institut for Fysik og Astronomi, ansat på AU siden 1997.

LÆS MERE: Forskningsintegritet er afgørende - den indsigt vil jeg gerne stille til rådighed for bestyrelsen

 

Olav W. Bertelsen (9)

Lektor ved Datalogisk Institut, ansat på AU siden 1993

LÆS MERE: Det er en særlig opgave for medarbejderrepræsentanterne at bidrage med perspektiv på universitetet som arbejdsplads

Martin Uhrenholt Jensen - spidskandidat for Frit Forum Århus

Studerende på Statskundskab på 5. semester

Vil påvirke universitetet i en grønnere og mere bæredygtig retning

 

1. Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Jeg stiller op til AU’s bestyrelse, fordi det er dét organ på universitetet, hvor man kan forandre mest. Jeg tror på en pragmatisk tilgang, hvor forandring sker indefra via dialog og debat. Jeg mener derfor også, at det er vigtigt, at de studerende inddrages mere i bestyrelsens arbejde, end det hidtil har været tilfældet. Det kan ske ved en større inddragelse i høringssvar eller ved løbende dialogmøder med andre studerende om de emner, der nu engang er aktuelle i bestyrelsen. Jeg vil gerne kæmpe for at åbne bestyrelsesarbejdet mere op og gøre det mere gennemsigtigt for den almene studerende, hvad det er, de studerende i bestyrelsen rent faktisk laver. Derudover vil jeg selvfølgelig også kæmpe en brav kamp for at påvirke universitetet i en grønnere og mere bæredygtig retning. Det skylder vi os selv og hele samfundet!

2. Hvorfor skal man stemme på dig?

Du skal stemme på mig, hvis du også synes, at Aarhus universitet har et ansvar for at gøre samfundet grønnere og mere bæredygtigt. Jeg mener nemlig, at vi som universitet har et ansvar for at finde fremtidens løsninger. Derfor vil jeg også gøre mit for, at vi som universitet i højere grad kommer med faglige og relevante indspark i den offentlige debat og får et øget fokus på interdisciplinær forskning. Det er nemlig de tværfaglige løsninger, jeg tror på, er fremtidens løsninger. En stemme på mig vil derfor være en stemme på et universitet, der er sit samfundsansvar bevidst.

3. Nævn én sag, du gerne vil – og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

Jeg synes, det er svært blot at nævne én sag, da jeg ikke nødvendigvis synes, der er én sag, der er vigtigere end andre. Nogle sager har også et længere sigt end andre. På lang sigt, vil jeg i den 2-årige periode, man bliver valgt til, sætte et aftryk på AU’s grønne profil og samfundsansvar. På kort sigt, mener jeg helt klart, at der er nogle ændringer, der ligger lige til højrebenet - Jeg vil for eksempel fremme at der skabes mange flere handicapvenlige løsninger på AU, så man som person med handicap ikke udelukkes af fællesskabet. Derudover vil jeg både på kort og lang sigt forsøge at sætte mit aftryk ved at få mere interdisciplinær forskning på Aarhus Universitet. Dét, mener jeg, vil binde AU sammen som ét universitet og ikke fire fakulteter.

Hanna-Louise Schou Nielsen - spidskandidat for Studenterrådet

Studerer Statskundskab på 7. semester

Vil sikre, at vi studerende bliver hørt i beslutninger, der påvirker vores uddannelser og studiemiljø

Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Jeg stiller op til Aarhus Universitets bestyrelse af flere årsager. For det første brænder jeg enormt meget for at tale de studerendes sag, i de organer vi har tilkæmpet os. Derfor vil jeg arbejde for at sikre, at vi bliver hørt i de beslutninger, der påvirker os, vores uddannelser og vores studiemiljø. Det er afgørende, at vi studerende bliver hørt i alle niveauer på universitetet. Det er ikke selvsagt, at vi bliver inddraget i processer, der påvirker vores hverdag - vi skal ofte råbe op. At blive hørt er en ret, vi har tilkæmpet os siden Studenteroprøret i 1968, og vi har kæmpet for den lige siden.

Jeg stiller også op som kandidat til bestyrelsen, da jeg gennem flere års erfaring som repræsentant i andre organer på universitet kan se, at man som studerende rent faktisk kan være med til at gøre en forskel. 

Jeg har siddet i studienævnet på Statskundskab i to år som næstformand. Jeg har også siddet som repræsentant i Uddannelsesforum på BSS, hvor alle studienævnene mødes og diskuterer fælles sager, der er relevante for vores uddannelser - eksempelvis forbedring af undervisningsevalueringer, og hvordan vi kan inddrage internationale studerende bedre i studiemiljøet. Derudover sidder jeg med i fakultetsarbejdsmiljøudvalget på BSS og har også løbende været i dialog med universitetet og Aarhus Kommune om forbedring af vores trafiksikkerhed i og omkring universitetet. Det resulterede blandt andet i den blå cykelstribe i krydset ved Nobelparken. De forskellige organer har givet mig et afgørende indblik i maskinrummet på Aarhus Universitet, som jeg håber på at tage med videre til bestyrelsen. Til daglig sidder jeg desuden som næstformand for Studenterrådet, hvor jeg har været aktiv i tre år.

Hvorfor skal man stemme på dig?

En stemme på mig er en stemme på Studenterrådet og dermed den bredeste repræsentation på Aarhus Universitet. Det er afgørende for os at repræsentere alle de studerende fra Herning til Emdrup, Navitas til Nobelparken og fra Fuglesangs Allé til Kasernen. Sammen er vi bedst repræsenteret! 

På Studenterrådet er vi sammen om vores visioner for et bedre Aarhus Universitet!

Vi er #SammenOm:

  • At få kvaliteten tilbage i uddannelserne - stop de rigide regler, som fremdriftsreformen har skabt!
  • Et universitet med grøn samvittighed - bæredygtighed er en nødvendighed, og AU skal tage et ansvar!
  • Et campus med læsepladser til alle - på alle dele af universitetet - også i etableringen af Universitetsbyen! 

Nævn én sag, du gerne vil - og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

Jeg går til valg på, at vi er #SammenOm at træffe beslutningerne. Det er en hjertesag for mig, at de bedste beslutninger træffes lokalt - derfor stiller jeg op for Studenterrådet. Studenterrådet er dit talerør som studerende på Aarhus Universitet og den brede studenterorganisation, der repræsenterer dig lokalt på dit studie. Studenterrådet har blandt andet sammen med de lokale fagråd sikret de studerendes inddragelse i opdelingen af Science and Technology fakultetet og indretningen af det nye Campus 2.0, som både skal være grønt og have plads til alle.

Simran Kholi - BTECH Herning (spidskandidat)

Studerende på BscB (BTECH) på 5 semester

Jeg vil gøre en forskel for studerende

 

1. Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Jeg tilmelder mig for at udvide min forståelse og viden, samt for at bruge de færdigheder jeg har fået igennem min uddannelse. Grunden til, at jeg stiller op, er for at gøre en forskel til det bedre for de studerende på AU.

2. Hvorfor skal man stemme på dig?

Hvis man vil have sine ønsker, meninger og holdninger hørt, så skal man stemme på mig. Da jeg er klasserepræsentant for min egen klasse, og har været det siden jeg startede på universitet, udover det har jeg en del erfaring med at præsentere og sørge for, at andres meninger og holdninger bliver hørt. Desuden har jeg erfaring med at frembringe forskellige ideer til, hvordan universitetet kan blive forbedret i de studerendes bedste interesser.

3. Nævn én sag, du gerne vil – og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

-

Karina Grubak - KS - Konservative Studenter (spidskandidat)

Studerende på uddannelsesvidenskab på 5. semester

Fagligheden skal højnes, kravene skærpes og tilliden til de studerende styrkes

1. Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Fordi fagligheden skal højnes, kravene skærpes og tilliden til de studerende styrkes.

2. Hvorfor skal man stemme på dig?

Hvis man efter at have læst Studenterrådet og Frit Forums mærkesager og mener, at mine mærkesager nedenfor er bedre, så vil det give god mening at stemme på mig. Hvis ikke det er tilfældet, så bør man nok ikke. 

  1. Vi skal have streamet og lagret forelæsningerne
  2. Man ikke skal kunne bestå et fag, hvis blot man møder op til forelæsningerne
  3. Vi skal have anonymiseret dispensationsansøgningerne. 

3. Nævn én sag, du gerne vil – og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

Jeg vil fremme alle mine mærkesager. Jeg går ikke til valg på ting, jeg ikke agter at gennemføre.
Den første sag jeg vil tage fat i er, at få anonymiseret vores dispensationsansøgninger. Vi skal ikke tvinge studerende til at give deres sidemakker indsigt i ens private forhold.

Nina Javette Koefoed - Artslisten

Lektor ved Institut for Kultur og Samfund (historie), ansat på AU siden 2000

Vil understrege humanioras og samfundsvidenskabernes bidrag til forskning og undervisning

 

1. Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Jeg stiller op til bestyrelsen for at give Arts og BSS en stærk stemme både i AU's bestyrelse og i den bredere samfundsdebat. De tørre områder er igen økonomisk truet i de igangværende finanslovsforhandlinger. Samtidig har universitetsledelsen i sit strategiudspil lagt op til en ’profiltilpasning’ af Arts. Jeg ønsker at bruge en plads i bestyrelsen til at understrege humanioras og samfundsvidenskabernes bidrag til forskning og undervisning. Det gælder både internt i forhold til universitetsledelsen og eksternt i forhold til den politiske debat. Betydningen af en stærk, fri og uafhængig humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning som grundlaget for vores demokratiske samfund ligger mig meget på sinde. Dertil er det væsentligt for mig, at universitetet forholder sig aktivt til fondenes stigende indflydelse på forsknings- og ansættelsesmæssige prioriteringer, til usikre karriereveje for yngre forskere – ofte i en langårrække – og pressede arbejdsforhold generelt. Samtidig er det vigtigt, at universitetets udvikling sker med blik for diversitet og bæredygtighed. 

2. Hvorfor skal man stemme på dig?

Jeg lægger meget vægt på åbenhed i det politiske arbejde og vil arbejde for at fremme involverende processer, der sikrer, at de relevante medarbejdergrupper bliver hørt, og at der kommunikeres klart om de beslutninger, der træffes. Jeg har en lang og bred erfaring med universitetspolitik, der vil komme mig til gavn i bestyrelsesarbejdet. Jeg var studenterpolitisk aktiv på AU i 90erne og var en del af den task force, der lavede den nye institutorganisering på Arts i 2011. Jeg var medlem af Akademisk Råd i perioden 2011-15, en del af tiden som formand. Jeg har et dybtgående kendskab til hele fakultetet, dets meget forskelligartede fagområder og dets organisering. Dette kendskab er blevet yderligere styrket af en periode som ph.d.-programleder med intensivt tværgående samarbejde. Jeg har igangværende forskningssamarbejder på tværs at Arts og BSS. Dertil har jeg erfaring med større forskningsprojekter, eksterne midler, interaktion mellem fonde og universitet samt med undervisning på et af de større fag på humaniora på AU. Jeg har derfor bred indsigt i de dilemmaer vi som forskere og undervisere ofte står i som del af en politisk organisation.

3. Nævn én sag, du gerne vil – og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

Jeg mener ikke at bestyrelsesarbejdet kan koges ned til én sag. Det handler om at repræsentere medarbejdernes interesser og synspunkter med forståelse for den måde tingene hænger indbyrdes sammen på. Når det er sagt, så er det vigtigt for mig i den kommende periode at arbejde for bredde og diversitet i den faglige profil på Arts trods udsigterne til profiltilpasning.

 

Asger Sørensen - Artslisten

Asger Sørensen

Lektor i pædagogisk filosofi, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, ansat på AU siden 2008.

Jeg vil holde fast i klassiske idealer for forskning og uddannelse

 

1. Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Fordi jeg blev opfordret af gode kollegaer. Universitetets ide og akademisk frihed har i over ti år været en del af min forskning og undervisning som pædagogisk filosof, og resultaterne af dette arbejde vil jeg gerne bringe med mig til AU's bestyrelse.

2. Hvorfor skal man stemme på dig?

Gennem næsten fire årtier har jeg udfyldt forskellige roller i styrende og rådgivende organer på universitetet. I bestyrelsen vil jeg holde fast i klassiske idealer for forskning og uddannelse, selv når virkeligheden banker på, og der skal indgås kompromisser. AU er stort nok til at kunne påvirke de generelle vilkår for forskning og uddannelse i Danmark.

3. Nævn én sag, du gerne vil – og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

Øget akademisk autonomi på AU, dvs. mere kollegial indflydelse fra menige VIP’ere på universitetets daglige drift, f.eks. øget høringsret til kollegiale organer ved udpegning af ledere, ansættelse af professorer og vedtagelse af budgetter, flere valgte VIP’ere i bestyrelsen etc. Det vil styrke den akademiske frihed i forhold til økonomi og ledelse.

Søren Bro Pold - Artslisten

Lektor, Institut for Kommunikation og Kultur, ansat på AU siden 2000

Jeg vil kæmpe for kvalificeret medindflydelse og for et mere demokratisk universitet

1.     Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Da jeg blev ansat som adjunkt i 2000, blev jeg ansat til at udvikle et nyt fag (Digital Design), som dengang gik på tværs af institutter og fakulteter, og siden har jeg været dybt engageret i at udvikle universitetet på både institut-, fakultet- og universitetsniveau. Det er dette engagement og denne erfaring jeg gerne vil stille til rådighed til en ny valgperiode i AU's bestyrelse. Jeg har siddet 4 år i bestyrelsen og har derudover været medlem af akademisk råd i otte år, herunder to år som næstformand, hvor jeg arbejdede for forbedret medindflydelse i en periode, hvor det var noget op ad bakke. Den daværende og forhenværende rektor reformerede universitetet gennem en række sammenlægninger af institutter og institutioner stort set hen over hovedet på medarbejderne, eller sådan oplevedes det i hvert fald på Arts. Da han også overhørte de akademiske råds kritiske høringssvar til evalueringen af universitetsloven, var vi en gruppe på tværs af hele universitetet, der krævede bedre rammer for medindflydelse. Det vakte universitetspolitisk genklang via et samarbejde med kolleger på andre universiteter, og selvom vi desværre ikke fik ændret loven, fik vi skabt politisk opmærksomhed om bedre medinddragelse på universiteterne. På AU fik vi gennem et arbejde der kulminerede med et Sandbjergmøde for alle akademiske råd bl.a. indført institutfora, valgte formænd for akademisk råd og faste møder mellem formændene og bestyrelsen. Det vigtigste var dog, at vi fik grundlagt en ny kultur for medinddragelse, som vores nuværende rektor anerkendte ved sin tiltræden, men som stadig skal plejes og passes for at fungere optimalt. Det vil jeg gerne fortsat være med til. Jeg har en lang række erfaringer gennem mange år, et bredt kendskab til AU og en viden om, hvordan tingene fungerer, og hvornår man skal sætte ind, som jeg stiller til rådighed for en ny periode. Samtidig er universitetet en vigtig og værdifuld institution, og det er berigende at orientere sig på tværs af fakulteter og fag, og finde ligheder og inspirerende tanker på tværs af hele fagspektret.

2.     Hvorfor skal man stemme på dig?

Først og fremmest skal man stemme på mig for at sikre kontinuitet i bestyrelsesarbejdet. Jeg er den eneste medarbejderrepræsentant med erfaring, som stiller op igen og kan sikre kontinuiteten. Det tager tid at forstå og agere i det indflydelsesrum vi har, når der er eksternt flertal, og det tager tid, inden man vinder de eksternes tillid. Med min universitetspolitiske erfaring fra bestyrelsen, akademisk råd og adskillige andre organer og mit store kendskab og forbindelser til hele universitetet fra bredt universitetsarbejde, tværgående forskning, tværfakultære uddannelser og forskningscentre er jeg den rette til at kæmpe for medindflydelse. Som medarbejderrepræsentanter er det os der sammen med de studerende kan bringe dyb indsigt fra universitetets daglige liv på banen, og det er min oplevelse fra de sidste 4 år, at vi kommer langt med gode argumenter fra fagmiljøerne, og kendskab til forholdene på forskningsgulvet og i undervisningslokalerne. Det er den position og det arbejde, der gør, at der bliver lyttet, og det er min klare oplevelse, at vi har stor indflydelse. Derfor er det min erfaring, at det politiske arbejde med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, herunder ikke mindst de internt valgte, med tillidsfolkene, de akademiske råd og med berørte i fagmiljøerne er afgørende, når vi skal gøre vores indflydelse gældende og sikre de bedst mulige beslutninger. Vi kan desværre ikke ændre på uheldige politiske initiativer som der har været mange af de seneste år: nedskæringer (både de årlige 2% gennem den sidste periode og det truende bortfald af tillægget til den lave STÅ-takst, hvilket ville være en katastrofe for Arts og BSS), dimensionering, trusler om konkurrenceudsættelse (fx af den for AU vigtige myndighedsbetjening, hvilket heldigvis er taget af bordet igen), beskæringer af internationale uddannelser, beskæringer af den frie forskning og pludselige lukninger af konkrete forskningsprojekter som AUs Grundtvigcenter. Men vi kan være en vigtig stemme for medarbejderne, de studerende og fagmiljøerne i forsøget på at manøvrere AU bedst muligt igennem skærene, gøre opmærksom på problemerne og hvordan de rammer. Endeligt er det vigtigt, også for medarbejderne, at bestyrelsen ikke blander sig i for meget, kender sin begrænsning, holder sig til de overordnede strategier, lytter og lader flest mulige beslutninger tages på de faglige niveauer, hvilket også har betydning for nogle af de spørgsmål, som indgår i valgtesten, hvor bestyrelsen ikke bør blande sig, i hvert fald ikke før fagmiljøerne er grundigt hørt. Jeg vil i bestyrelsen kæmpe for kvalificeret medindflydelse, for et mere demokratisk universitet – vi medarbejdere og studerende er universitetet!

3.     Nævn én sag, du gerne vil – og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

Universitetet som arbejdsplads er i stigende grad blevet skævvredet til skade for den brede faglighed, og for forskning og uddannelse til hele samfundet. Vi er her, fordi vi brænder for faglighed, forskning og uddannelse, men den hårde karrierevej, de mange krav om eksterne bevillinger, de lange arbejdsuger, den vaklende ansættelsessikkerhed selv i faste stillinger, mm. er lige så stille ved at gøre universitetet til en mindre attraktiv arbejdsplads, som nogle af de bedste allerede vælger fra. Jagten på eksterne forskningsbevillinger, som er er blevet alt for centraliserede, for snævre, for kortsigtede og for strategisk rettet mod nyttetænkning, har medført at 20% af forskerne nu får 90% af pengene og resten bruger alt for meget (forsknings- og fri-) tid på at slås om stumperne. Samtidig har vi mange unge i midlertidige stillinger med usikre karriereveje, hvilket får nogle af de bedste til at give op. At det ser ud til i særlig grad at ramme kvinderne er en kæmpe udfordring for AU, hvor ligestilling er en mangel, specielt i ledelsesniveauet og topstillingerne. Selvom en del af vilkårene kommer ude fra, og vi heldigvis har undgået store fyringsrunder af faste VIP som på flere af de andre universiteter, så kan vi godt gøre mere for at håndtere dem bedre på AU. Vi har brug for gode arbejdsvilkår for medarbejderne på hele universitetet, i alle fagene og i deres helhed, hvilket ikke mindst er vigtigt for de forskningsbaserede uddannelser og dermed også for de studerende. For at bidrage til hele samfundets udfordringer, klimaudfordringerne, udfordringerne for demokrati, kultur og teknologi er der brug for brede satsninger og nye samarbejdsformer, hvor tørre og våde fag kan arbejde sammen. Efter fakturaforskning er der brug for mere forskning og faglighed for samfundet, demokratiet, kulturen, klimaet og folket, også kritisk forskning og forskning i klima- og miljøudfordringer. Jeg stiller op for at kæmpe for det brede universitet, for forskningsfrihed, arbejdsmiljø, medindflydelse.

Peter Balling - Science and Technology-listen (spidskandidat)

Professor MSO ved Institut for Fysik og Astronomi, ansat på AU siden 1997

Forskningsintegritet er afgørende - den indsigt vil jeg gerne stille til rådighed for bestyrelsen

 

1. Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Jeg stiller op som medarbejdernes repræsentant i AU’s bestyrelse, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi som videnskabeligt ansatte har en stemme i bestyrelsen, og fordi jeg er blevet opfordret til at stille op af medlemmer af Akademisk Råd på ST. Fra mit arbejde i Akademisk råd ved jeg, at der er store forskelle på universitetets fag. Fra kolleger, der har tavle og kridt som den vigtigste arena, over fag med store laboratorier og installationer, til fagligheder, hvor genstanden er ude i verden og til tider har politiske overtoner. Over det hele er forskningsintegritet afgørende. Den indsigt vil jeg gerne stille til rådighed for bestyrelsen.

2. Hvorfor skal man stemme på dig?

Det skal man gøre, fordi man har tillid til, at jeg vil være en værdig repræsentant for de akademiske medarbejdere. Jeg vil fortælle i bestyrelsen, hvordan tingene foregår ude i virkeligheden – både med vores undervisnings- og forskningsopgaver, samt hvordan administrative tiltag opleves af os som brugere. Som eksperimentalfysiker vil jeg også kunne bidrage med viden om, hvordan de laboratorietunge (”de våde”) områder trives. Min erfaring fra to perioder som medlem af Akademisk Råd på ST er, at med argumenterne i orden kan vi opnå en betydelig indflydelse på ledelsens beslutninger – også selvom vores formelle magt er begrænset. Min deltagelse i Akademisk Råd ST under fasen, hvor de ”nye” institutter skulle integreres i universitetet, har givet mig et godt indblik i, og respekt for, de specielle forhold, der gør sig gældende på institutter, hvor myndighedsbetjening udgør en væsentlig del af opgaverne. Ud over mit professorat i fysik sidder jeg som næstformand i Danmarks Frie Forskningsfond | Teknologi og Produktion (FTP), hvilket har givet mig et bredt overblik over det danske forskningslandskab. Jeg har stor undervisningserfaring fra alle uddannelsesniveauer. Min forskning dækker en bred vifte af aktiviteter, som omfatter rene grundforskningsprojekter i fysik såvel som interdisciplinære projekter, nogle med mere anvendelsesorienteret sigte, eks. rettet mod det medicinske område. Jeg ser mig således som en god kandidat til at repræsentere det akademiske personale ved både det nuværende Science & Technology og Medicin. 

3. Nævn én sag, du gerne vil – og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

Hvis jeg bliver valgt til bestyrelsen, er det ikke for at fremme en bestemt sag. Bestyrelsesarbejdet omfatter en lang række vigtige spørgsmål, og jeg lover, at jeg vil tage kvalificeret stilling til alle sagerne, naturligvis med fokus på dem, der har stor betydning for os medarbejdere. Jeg vil bruge de Akademiske Råd, og universitetets tillidsrepræsentanter som min ”basisgruppe”, der både kan fungere som sparringspartner på mange af de konkrete sager og som inspiration til vigtige emner at tage op i bestyrelsen.

Olav W. Bertelsen - Science and Technology-listen (9)

Lektor ved Datalogisk Institut, ansat på AU siden 1993

Det er en særlig opgave for medarbejderrepræsentanterne at bidrage med perspektiv på universitetet som arbejdsplads

 

1. Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Jeg stiller op til bestyrelsesvalget, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at der er en stærk stemme fra de våde og naturvidenskabelige fag i bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen er der for alle medarbejderne og for hele universitetet, men det er også vigtigt, at der er forskellige perspektiver. Jeg stiller således også op for at støtte listens spidskandidat, Peter Balling, som jeg mener, har et meget grundigt og ordentligt perspektiv på AU og på hele ST.

2. Hvorfor skal man stemme på dig?

Fordi man gerne vil have en ST person i bestyrelsen. Man kan også stemme på mig, fordi man har tillid til at fællestillidsmanden vil det bedste for universitetet. 

3. Nævn én sag, du gerne vil – og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

Bestyrelsesarbejdet er ikke enkeltsagsarbejde. Arbejdet i bestyrelsen handler om at tage de indflydelsesmuligheder, der er i den lange række af sager, bestyrelsen beskæftiger sig med i forhold til universitetets drift og strategiske udvikling. VIP-repræsentanterne i bestyrelsen sidder der selvfølgelig med førstehåndberetninger fra forskning, uddannelse og forskningsbaseret videnudveksling. En særlig opgave for medarbejderrepræsentanterne er at bidrage med et perspektiv på universitetet som arbejdsplads. Der bliver det i de kommende år en strategisk udfordring for bestyrelsen, at en VIP-karriere strukturelt er blevet og fortsat bliver mindre attraktiv.

Sebastian Frische - Listen for fri forskning

Lektor ved Institut for Biomedicin, ansat på AU siden 2001 (ansat som PhD-studerende i 1997, startede som studerende på AU i 1989)

Det er på tide, vi mærker demokratiet igen

 

1. Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Jeg ønsker at bidrage til, at Aarhus Universitets udvikling, i tråd med den europæiske akademiske tradition, formes via interne demokratiske processer baseret på de ansattes og studerendes behov og visioner i stedet for via implementering af krav fra love, regler og eksterne bevillinger. Det er på tide, vi mærker demokratiet igen.

2. Hvorfor skal man stemme på dig?

Man skal stemme på mig, hvis man mener, at den væsentligste aktuelle opgave for vores repræsentanter i bestyrelsen er at prioritere tid og kræfter til at udvikle og styrke universitetets autonomi og interne demokrati. Jeg vil bringe emnet på bestyrelsens dagsorden og løbende at informere og opsøge holdinger hos det videnskabelige personale samt skabe debat og opmærksomhed om universitetets udvikling i øvrigt. Så, hvis man vil mærke demokratiet igen, skal man stemme på mig.

Nævn én sag, du gerne vil – og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

Jeg vil arbejde for, at AU udarbejder en vision for universitetets fremtidige organisation, der styrker det interne demokrati og øger både de enkelte forskeres og det samlede universitets autonomi.

Søren Kragh Moestrup - Listen for fri forskning

Professor ved Institut for Biomedicin

Mere medarbejderindflydelse i styringen af universiteterne

 

1. Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Jeg er af flere blevet opfordret til det og mener jeg kan bidrage til bestyrelsesarbejdet med den erfaring og indsigt jeg har fra bl.a. tværfakultær forskning og administrative poster herunder i øjeblikket bl.a. postens som bestyrelsesmedlem af Danmarks Frie Forskningsfond. Synes også det kunne være en meget spændende opgave at være med påvirke retningen af AU.

2. Hvorfor skal man stemme på dig?

Hvis man er enig i de værdier, jeg repræsenterer, hvilket bl.a. er:

  • Udvikling af AU som en bæredygtig, synlig organisation med en stærk identitet og med en bred samfundsmæssig og international rolle. 
  • Prioritering af universitetets kerneopgaver med fokus på at værne om den høje kvalitet af forskning og undervisning.
  • Et godt arbejdsmiljø med ligestilling, diversitet, og hvor tillid og medarbejderindflydelse prioriteres frem for kontrol og indrapporteringer. 
  • Et stærkt samarbejde og synergi mellem fakulteterne og deres forskelligartede miljøer, med særligt fokus på det planlagte kommende teknologiske fakultet og AU institutioner som f.eks. hospitaler og sektorforskningsinstitutioner.
  • Forskningsfrihed og forskningskvaliteten i en tid, hvor forskningen i tiltagende grad styres af strategiske satsninger defineret af den politiske verden, det private erhvervsliv og eksterne fonde. 
  • Rammer, som sikrer optimal karriereudvikling for alle videnskabelige medarbejdere inden for undervisning og forskning. Herunder modvirke til udvikling af forskningssiloer med ringe kontakt til undervisningen.

3. Nævn én sag, du gerne vil – og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

Mere medarbejderindflydelse i styringen af universiteterne.

Anne Skorkjær Binderkrantz - BSS-listen (spidskandidat)

Professor ved Institut for Statskundskab, ansat på AU siden 2002

Der er brug for at lægge større vægt på indholdssiden – både når det gælder forskning og undervisning

1. Hvorfor stiller du op til AU’s bestyrelse?

Jeg stiller op til bestyrelsen, fordi medarbejdernes repræsentanter er afgørende for at sikre forbindelsen mellem forskning og undervisning på institutterne og arbejdet i bestyrelsen. AU er en stor og kompleks organisation, og det er derfor en vigtig – og stor – opgave at sikre sammenhæng i organisationen. Her spiller medarbejdernes repræsentanter i bestyrelsen en vigtig rolle, fordi de kan bringe synspunkter og oplevelser ”fra gulvet” ind i arbejdet i bestyrelsen

2. Hvorfor skal man stemme på dig?

Man skal stemme på mig, hvis man ønsker en repræsentant med erfaring, indsigt og engagement i universitetspolitik – som er optaget af at sikre universitetets kerneopgaver. Jeg har som tidligere Studieleder på Statskundskab og formand for Uddannelsesforum på BSS fået et godt kendskab til især miljøerne på BSS, men også til AU’s organisation mere generelt – både der hvor den fungerer godt og mindre godt. Samtidig har jeg stor respekt for de forskelligheder, der er på AU og for den opgave, der ligger i at finde løsninger, der fungerer over hele universitetet.

3. Nævn én sag, du gerne vil – og rent faktisk også kan fremme i bestyrelsen:

Jeg vil gerne arbejde for, at vi i større grad lægger vægt på kvalitet i arbejdet med at sikre god forskning og gode uddannelser. På begge områder har der været en bevægelse hen imod kvantitative mål med fokus fx på antallet af artikler, der publiceres og på uddannelsessiden på antallet af undervisningstimer målt på helt bestemte måder. Det er fint at have et datagrundlag for arbejdet med kvalitet, men der er brug for at lægge større vægt på indholdssiden – både når det gælder forskning og undervisning.